Byggesagkyndig: Rådgivere i forsikringssager kan have dobbelte interesser Illustration genereret af ChatGPT

Byggesagkyndig: Rådgivere i forsikringssager kan have dobbelte interesser

Langt de fleste byggesagkyndige har forsikringsselskaber som kunder. Det kan gøre dem mindre tilbøjelige til at gå til stålet, når kunden er en boligejer, der anmelder en skade på sin ejerskifteforsikring, lyder advarslen fra en af de byggesagkyndige

Af Sten Thorup Kristensen

Du har købt en ejerlejlighed, og du har tegnet en ejerskifteforsikring, så du er dækket, hvis der viser sig at være skjulte fejl og mangler ved boligen. Så du føler dig tryg.

Men du skal måske ikke være helt tryg alligevel: Hvis der opstår en skade, og du søger rådgivning hos en byggesagkyndig, risikerer du, at han eller hun også arbejder for forsikringsselskabet. Dog ikke i samme sag, men rådgiveren kan alligevel, bevidst eller ubevidst, tage mere hensyn til forsikringsselskabet, end han burde gøre som din rådgiver.

Det mener byggesagkyndig Kenneth Madsen fra Total-Tjek, og han ser det som et alvorligt svigt af forbrugerbeskyttelsen. Ifølge ham er det langt de fleste byggesagkyndige – mellem 80 og 90 % – der samarbejder med et forsikringsselskab.

Intet krav om åbenhed

Ejerskifteforsikringsselskaber anvender i dag byggesagkyndigfirmaer, som samtidig bruges af boligejere i tvister mod netop disse selskaber. Alligevel findes der ingen krav om åbenhed om samarbejdsaftaler eller økonomiske relationer, anfører Kenneth Madsen.

– Forsikringsbranchen har opbygget et system, hvor boligejere risikerer at hyre rådgivere med binder til modparten – uden at blive oplyst om det. Det er dybt problematisk, siger Kenneth Madsen, der har 20 års erfaring som byggesagkyndig.

Ifølge Kenneth Madsen er samarbejdet i sig selv lovlige, men det er manglen på gennemsigtighed, der skaber en strukturel interessekonflikt. Når den samme branche, der skal vurdere skader og ansvar, samtidig har økonomiske relationer til forsikringsselskaberne, svækkes boligejernes retsstilling.

– I andre brancher ville dette udløse skærpede oplysningskrav. På boligområdet overlades forbrugerne til sig selv, siger han.

Opfordring til myndighederne

Kenneth Madsen opfordrer myndighederne til at pålægge ejerskifteforsikringsselskaber fuld oplysningspligt om deres samarbejdspartnere og til at etablere en offentlig liste over byggesagkyndigfirmaer med tilknytning til forsikringsbranchen.

Indtil det måtte ske, må de nye boligejere i praksis affinde sig med tingenes tilstand. De kan spørge den byggesagkyndige, de går til, om han samarbejder med forsikringsselskaber. Men det tænker de færreste over, og selv om de gør, er de ikke sikre på at få et ærligt svar.

- Det er en jungle. Der er også mange små firmaer, der er underleverandører til andre. Så det er ét stort misk-mask. Markedet burde være mere gennemsigtigt, slutter Kenneth Hansen.

sten@odsgard.dk


16/12 2025
  • Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    administration-og-konomi ›I alt 14,5 mio. kr. havde en andelsforening i Vanløse ude at svømme, da det var værst sidste år. Pengene kom dog tilbage, fordi den daværende administrator erkendte, at det var hans fejl, at lånearrangementet kun blev godkendt af den mangeårige formand, og ikke af alle de tegningsberettigede i bestyrelsen
  • Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    administration-og-konomi ›Gennem hele året frem til september har bankerne holdt igen med at hæve renterne på boliglån, selv om markedsrenterne er steget markant. Men oktober i oktober begyndte nogle af bankerne at hæve renterne. Som ejer- eller andelsboligejer skal man nu se sig endnu bedre for
  • Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    administration-og-konomi ›Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
  • Må vi få dine brugte bleer?

    Må vi få dine brugte bleer?

    administration-og-konomi ›Sponseret indhold: Spørgsmålet i overskriften skriver Københavns Kommune på plakater til småbørnsforældre. Fremover skal bleerne nemlig i bleaffald og ikke i restaffald, så de kan blive til bl.a. energi, plast og gødning. Og som vicevært, affaldsansvarlig eller driftsleder kan du hjælpe ordningen godt i gang
  • Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    almene-boliger ›En ny tilgang skal fjerne administrative praksisser og love, der står i vejen for byggeprojekter i trængte landområder. Det landområde, statsministeren nævnte som eksempel, er imidlertid i hastig vækst. Samtidig vil regeringen give boligstøtte til nogle af de bedst lønnede medarbejdere i velfærdsstaten
  • Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    administration-og-konomi ›Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning, og på trods af at realkreditrenterne er steget. Det viser rentestatistikken fra Mybanker
  • Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    administration-og-konomi ›45 % oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for Home
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post