Beboere opgav at stifte andelsforening, trods kommunal støtteEjendommen på Panumvej 1-7 i Valby, hvor nogle beboere forgæves forsøgte at samle opbakning til en andelsforening. Foto: Sten Thorup Kristensen

Beboere opgav at stifte andelsforening, trods kommunal støtte

Selv om både realkreditinstitutter og banker stod klar med finansiering, var der ikke tilslutning fra en tilstrækkelig andel af beboerne til at stifte en andelsforening i Valby. Ofte er der beboere, der ikke er parat til at slå til inden for de ti uger, hvor tilbuddet til dem står åbent, siger advokat

Af Sten Thorup Kristensen

I fire tilfælde i de sene måneder af 2025 tilbød Københavns Kommune at støtte andelsforeninger under stiftelse. I mindst to af tilfældene lykkedes det også.

Det var lidt af en triumf for den andelsboligglade københavnske borgerrepræsentation, som på den måde fik pustet liv i den indtil da ellers næsten ligegyldige tilbudspligt, der formelt giver beboerne ret til at overtage ejendommen til den pris, en ekstern investor har tilbudt.

Men den kommunale støtte er ikke nogen trylleformular, der automatisk gør det muligt for beboerne at få andelsforeninger op at stå. Det fremgår af, at en af de fire ejendomme, hvor kommunen tilbød støtte, nu er solgt til den private investor, der havde givet tilbuddet.

Opbakningen manglede

Den pågældende ejendom ligger på Panumvej 1-7 i Valby, og den er i rigtig fin stand, oplyser Kasper Wittrock fra Wantzin Ejendomsadvokater, der har været rådgiver for de lejere, der prøvede at stifte andelsforeningen.

Han oplyser videre, at der var flere samarbejdsvillige realkreditinstitutter, der gjorde sit til at bistå foreningen med finansiering af købet af ejendommen. Der var ligeledes banker der stod klar til at bistå andelshaverne med at finansiere deres individuelle indskud.

Finanstilsynet kræver, at en andelshaver selv kan komme med 5 % af andelsindskuddet, samt 5 % af foreningens samlede gæld kontant, svarende til at en andelshaver derved selv skulle komme med ca. kr. 100.000 pr. andel.

Bl.a. på den baggrund lykkedes det ikke at få opbakning fra de 60 % af beboerne, der efter loven skal til, før foreningen har ret til at overtage ejendommen ved tilbudspligt.

Skal være klar med kort varsel

Forløbet på Panumvej 1-7 er ikke unormalt, siger Kasper Wittrock. Der er andet end finansieringen, der kan være en stopklods, når lejere får det lovpligtige tilbud om at købe den ejendom, de bor i.

- I de fleste udlejningsejendomme med lejere er man i samme situation, når ejendommen pludselig bliver handlet. Der vil være en lang række lejere, der ikke har gjort sig klar til at købe en andelsbolig. Så man er ikke forberedt på, at situationen opstår, siger Kasper Wittrock.

- Dét er den alt overskyggende udfordring, at der sidder en masse lejere, som på en kort periode på 10 uger skal gøre sig klar til at købe en andel, som de ikke var forberedt på skulle ske. Hvis opgaven bare skulle være at finde købere til fx 40 andelsboliger til en fordelagtig pris, i en attraktiv ejendom i en nystiftet forening, så kunne man gøre det på 5 minutter, fortsætter han.

Det er ikke kun pengemangel, der kan få den enkelte beboer til at stå over, når nogle prøver at få en andelsforening på benene. Det kan fx også være en faktor, at beboeren planlægger at flytte i nærmere fremtid.

Ifølge Kasper Wittrock skal man blive boende i mere end to år, før det lønner sig at være medstifter, da man efter to år kan indhente en valuarvurdering, som må lægges til grund for fastsættelse af andelskronen.

Kommunens tilbud

Københavns Kommunes støtteordning fungerer på den måde, at den tilbyder at købe de andele, hvor beboerne ikke er med i den nye andelsforening. På den måde skal foreningens medlemmer ikke have så mange penge op af lommen til finansieringen.

Men der skal altså stadig være mindst 60 %, der går med, for at tilbudspligten kan udnyttes.

Københavns Kommune havde sat 9 mio. kr. af til at støtte en andelsforening på Panumvej 1-7. Nu går de penge så tilbage i en pulje, hvor de kan anvendes til at støtte stiftelsen af andre andelsforeninger.

Københavns Kommune har i mellemtiden også fået en anden idé til at trække andelsforeninger i gang: Det er indstillet til Borgerrepræsentationen, at der skal afsættes 600.000 kr. til at undersøge, om der kan etableres andelsboliger alment regi.

sten@odsgard.dk


13/1 2026
  • Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    administration-og-konomi ›I alt 14,5 mio. kr. havde en andelsforening i Vanløse ude at svømme, da det var værst sidste år. Pengene kom dog tilbage, fordi den daværende administrator erkendte, at det var hans fejl, at lånearrangementet kun blev godkendt af den mangeårige formand, og ikke af alle de tegningsberettigede i bestyrelsen
  • Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    administration-og-konomi ›Gennem hele året frem til september har bankerne holdt igen med at hæve renterne på boliglån, selv om markedsrenterne er steget markant. Men oktober i oktober begyndte nogle af bankerne at hæve renterne. Som ejer- eller andelsboligejer skal man nu se sig endnu bedre for
  • Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    administration-og-konomi ›Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
  • Må vi få dine brugte bleer?

    Må vi få dine brugte bleer?

    administration-og-konomi ›Sponseret indhold: Spørgsmålet i overskriften skriver Københavns Kommune på plakater til småbørnsforældre. Fremover skal bleerne nemlig i bleaffald og ikke i restaffald, så de kan blive til bl.a. energi, plast og gødning. Og som vicevært, affaldsansvarlig eller driftsleder kan du hjælpe ordningen godt i gang
  • Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    almene-boliger ›En ny tilgang skal fjerne administrative praksisser og love, der står i vejen for byggeprojekter i trængte landområder. Det landområde, statsministeren nævnte som eksempel, er imidlertid i hastig vækst. Samtidig vil regeringen give boligstøtte til nogle af de bedst lønnede medarbejdere i velfærdsstaten
  • Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    administration-og-konomi ›Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning, og på trods af at realkreditrenterne er steget. Det viser rentestatistikken fra Mybanker
  • Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    administration-og-konomi ›45 % oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for Home
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post