Hans Erik Lund, landsformand i ABF, advarede på organisationens årsmøde om, at usaglige mediehistorier giver andelsboligformen et ufortjent dårligt image. PR-foto

Andelsforeningers organisation kalder til kamp mod myter

Andelsboligformen har over de seneste 10-15 år tabt terræn til især lejeboliger. Det skal der gøres noget ved, men interesseorganisationen ABF oplever modvind fra medierne. Det skal der svares igen på med faglighed og saglighed, lød det fra landsformanden under årsmødet

Af Sten Thorup Kristensen

Historierne florerer om andelsboliger, der bliver værdiansat alt for højt, eller omvendt hvor andelsforeningerne holder værdierne nede, så medlemmerne kan sikre billige boliger til familie og venner.

Men den slags historier handler mest om myter, og det er myter, der kan være ødelæggende for hele andelsboligformen.

Dette synspunkt gav Hans Erik Lund, landsformand for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) udtryk for, da organisationen afholdt årsmøde i Odense i den 23. oktober.

- Ofte dominerer andelsboligerne i København den politiske dagsorden – og den er ofte præget af myter. Det skal vi imødegå ved at være saglige og faglige. Vi skal skyde myterne ned og blive ved med at informere med fakta, sagde landsformanden ifølge en pressemeddelelse fra ABF.

Boligform under pres

Han gjorde samtidig klart, at det er vigtigt at fortælle, at de københavnske andelsboliger kun udgør halvdelen af landets andelsboliger, og hvis ny lovgivning kun har fokus på udfordringer med andelsboliger i hovedstaden, kan det ramme helt skævt i resten af landet.

Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at andelsboligsektoren ganske rigtigt er under pres.

Op gennem 10’erne og første halvdel af 20’erne har der det meste af tiden været mange investorer, der ønsker at købe boligudlejningsejendomme. Dette har en del andesboligforeninger benyttet til at sælge deres ejendom, så de bliver lejere i stedet for andelshavere.

Opløste andelsforeninger

I København er der tidligere andelshavere, der har tjent store formuer på denne trafik. Uden for København har det mere typisk handlet om, at andelshaverne er sluppet ud af en kattepine, hvor det har været svært for dem at sælge deres boliger.

Der er også blev stiftet nye andelsforeninger, men ikke så mange, og de seneste år har antallet af andelsboliger været svagt faldende.

Samtidig er der kommet mange nye lejeboliger, både private og almene. Så hvor 31 % af den samlede boligmasse var andelsboliger i 2021, er andelen nu nede på 27 %. I resten af landet har det hele tiden kun være nogle få procent af boligerne, der er andelsboliger, men også her er andelen faldende.

Således kunne ABF på samme årsmøde, hvor man fejrede sit 50 års jubilæum, konstatere, at man taler for en boligform, der fylder stadigt mindre. Skal det ændres, skal der findes en form, så det bliver mere attraktivt at stifte andelsboligforeninger.

Nye næstformænd

Der er imidlertid stadig liv i organisationen, og på årsmødet var der kampvalg om to poster som landsnæstformænd.

Her var det Brian Fabricius og Kirsten Holm der blev valgt. Begge har haft posten før og de gik blandt andet til valg med fokus på grøn omstilling, mere fællesskab og demokrati og fastholdelse at selvbestemmelse, oplyser ABF.

Fællesskabet var også blandt de emner, som landsformanden lagde vægt på i sin tale.

- Uanset hvad fremtiden bringer, vil ABF være her for at varetage andelsboligforeningernes interesser. Med en klar vision og en stærk forankring i vores værdier vil vi fortsat kæmpe for, at andelsboligen bliver et sted, hvor mennesker kan skabe deres hjem i tryghed og fællesskab – både nu og i fremtiden, lød det fra Hans Erik Lund.

sten@odsgard.dk