Andelsboligejere hjælper hyppigt familiemedlemmer ind i varmen
Andelsboligformen skal gøre boliger tilgængelige for alle, uanset indkomst. Men i praksis er det i høj grad netværk, der afgør, om man kan få en andelsbolig. Flere end hvert sjette medlem af en andelsforening i hovedstaden har naboer, de er i familie med
Af Sten Thorup Kristensen
Det kommer næppe bag på nogen, at mange medlemmer af andelsforeninger får familiemedlemmer ind på foreningens venteliste, hvilket bevirker, at familiemedlemmer på et tidspunkt kommer til at bo i samme ejendom.
Men nu er omfanget af denne trafik dokumenteret – og det er stort.
Det er Rockwool Fonden, der som en del af sine aktiviteter forsker i den moderne velfærdsstats kringelkroge, der har trukket en masse data om bopæl og familieforhold for medlemmer af andelsboligforeninger i København og på Frederiksberg.
Hele 17 % af medlemmerne i hovedstadens andelsforeninger bor i samme ejendom som medlemmer af familien. Tallene omfatter kun familiemedlemmer i andre lejligheder, og altså ikke familiemedlemmer, der bor helt almindeligt sammen.
Politisk diskussion
Rockwool Fonden kritiserer ikke fænomenet, men analysen indgår i en bredere diskussion om offentlig regulering af boligmarkedet, med henblik på at holde priserne på boligforbrug nede.
Den slags regulering har den ulempe, at det også kræver held og forbindelser at få de boliger, som lovgivningen beskytter prismæssigt.
Det gælder netop for andelsboliger, hvor priserne på andelene skal sættes efter, hvad huslejen havde været, hvis der havde været tale om en almindelig udlejningsejendom. Her er der huslejeloft i alle ejendomme, der er opført før 1992.
Tallene tyder på, at muligheden for at adgang til en af de attraktive andelsboliger i høj grad er bestemt af familiebaggrund, konstaterer Rockwool Fonden.
I sig selv er det ikke underligt, at familiemedlemmer gerne vil bo i nærheden af hinanden. Men faktisk er det meget unormalt alle andre steder end i andelsforeninger. Det kun få promiller af hovedstadens beboere, der bor i samme sogn som et familiemedlem, finder Rockwool Fonden.
Voksne børn på ventelister
Det tyder på, at det i høj grad netop er adgangen til en billig lejlighed, der gør, at man benytter muligheden for at skrive familiemedlemmer op på ventelisten.
Fænomenet er da også klart mest udpræget i de områder af hovedstaden, hvor ejerlejlighederne er dyrest.
I ca. en tredjedel af tilfældene er den præcise familierelation i andelsforeningerne forældre/barn – i langt de fleste således, at forældrene får skrevet voksne børn på ventelisten. Næsten en lige så stor del udgør ikke-biologiske familiemedlemmer, f.eks. svigerfamilie.
Tredjestørste grupper er er søskende. Derimod er der få, der får nevøer og niecer ind, og endnu færre der får fætre og kusiner ind. Dét fortæller i sig selv en historie om, hvordan danskernes sociale liv i praksis fungerer anno 2024.
Andelsforeningerne er altså ikke nogen fætter/kusine-fest. Men måske er de en fest for vennerne. Rockwool Fonden har ikke undersøgt, hvor ofte medlemmer af andelsforeninger får venner og kolleger ind, fonden konkluderer, at undersøgelsen om familierelationer i andelsforeningerne måske kun viser toppen af isbjerget, i henseende til hvor vigtigt det er at have netværk for at få adgang til andelsboliger.
sten@odsgard.dk
