Minister afviser tilsynsordning for altaner

Minister afviser tilsynsordning for altaner

En altansammenbrud i Aarhus i september var nær endt katastrofalt. Ikke desto mindre vil det være alt for dyrt og bureaukratisk at indføre en lovpligtig tilsynsordning, mener boligminister Sophie Hæstorp Andersen

Af Sten Thorup Kristensen

Otte festende unge fra Aarhus fik i september et chok, da den altan, de stod på, forsvandt under dem. Heldigvis var altanen kun i førstesals højde, og ingen af dem fik alvorlige skader.

Men sådan noget må naturligvis ikke ske, og ulykken har også gjort indtryk på Christiansborg, hvor Serdal Benli fra SF har spurgt boligminister Sophie Hæstorp Andersen, hvad hendes holdning er til at indføre et krav om periodiske tilsyn.

Benli henviser til, at ”der gennem årene har været flere altanulykker.”

Men ministeren er ikke umiddelbart indstillet på at indføre periodiske syn, oplyser hun i svaret, der kom i sidste uge. Hun påpeger, at det kun er et par år siden, emnet senest blev undersøgt og diskuteret mellem den daværende minister og boligordførerne.

- En tilsynsordning vil være forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser, og det må samtidig forventes, at en tilsynsordning ville blive bureaukratisk og administrativ tung.

- Et tilsyn ville heller ikke nødvendigvis medføre et højere sikkerhedsniveau, da vedligeholdelsespligten for altaner allerede følger af den eksisterende lovgivning, skriver ministeren.

Sjældne uheld

Hun holder dog muligheden åben for, at der vil komme andre tiltag for at øge sikkerheden, når Social- og Boligministeriet er færdige med at undersøge baggrunden for ulykken i Aarhus.

Byggesagkyndig Jens Frimor oplyste i forbindelse med ulykken til TV2 Østjylland, at han ”aldrig havde set noget lignende.” Det skulle ikke kun opfattes negativt: Han havde set altaner gå løs, men aldrig helt falde ned. At altaner helt bryder sammen, mens der er personer på dem, er heldigvis meget sjældent.

Frimor vurderede, at der var tale om en projekteringsfejl, hvor nogen – rådgiveren, entreprenøren eller håndværkeren – havde forsømt at sikre sig, at altanen var forsvarligt fastgjort.

Teknologisk Institut opgjorde i 2021, at der er altaner til lidt mere end halvdelen den million etageboliger, der findes i Danmark. Mange af disse altaner er tilføjet over de seneste årtier, ikke mindst i storbyernes andelsforeninger.

sten@odsgard.dk

5/11 2024
  • Tørt vejr i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen

    Tørt vejr i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen

    udeliv ›DMI melder nu om risiko for landsdækkende tørkedøgn, og tørkeindekset nærmer sig maksimum flere steder i landet. Derfor opfordrer LB Forsikring til at være varsom med brug af ukrudtsbrændere og åben ild
  • Lokalområdet – ikke selve boligen – har mest betydning for livskvalitet

    Lokalområdet – ikke selve boligen – har mest betydning for livskvalitet

    udeliv ›Når boliger skal bygges, ombygges eller renoveres, er det oppe i tiden at tale om livskvalitet. Men hvad dækker dette luftige begreb over? En ny undersøgelse finder kvarterer med god og dårlig trivsel spredt ud over hele landet. I mange tilfælde er mønstrene overraskende
  • Altan.dk og Habitats vil bringe vildere natur tættere på vores daglige liv

    Altan.dk og Habitats vil bringe vildere natur tættere på vores daglige liv

    udeliv ›Sponseret indhold: Altan.dk og Habitats har taget det første skridt i et nyt, forpligtende samarbejde, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i byen og skabe en stærkere forbindelse mellem byens beboere og naturen
  • Regeringen vil skabe tryghed i boligområder med karantæner og tv-overvågning

    Regeringen vil skabe tryghed i boligområder med karantæner og tv-overvågning

    udeliv ›Et nyt lovforslag, der kan træde i kraft om få uger, vil give boligforeninger udvidede muligheder for at etablere tv-overvågning, ikke bare af foreningens egne områder, men også af fx gangtuneller i nærheden. Samtidig kan uromagere få forbud mod at opholde sig på områderne
  • Seks simple tips til at skabe grønt liv på altanen

    Seks simple tips til at skabe grønt liv på altanen

    udeliv ›Er du også blevet skuffet over udbyttet fra dine altankasser? Her er nogle ideer til grøntsager og krydderurter, som det næsten ikke kan gå galt med
  • Vollsmose: Fra forstad til en integreret del af Odense

    Vollsmose: Fra forstad til en integreret del af Odense

    almene-boliger ›En ny bydelsplan fra det selskab, der gennem investeringer for over 10 mia. kr. skal vende op og ned på Vollsmose, lægger vægt på, at bydelen ikke længere skal være ”sin egen”; som en forstad uden for byen. I stedet skal den forbindes til Odenses centrum og resten af kommunen
  • Øget interesse for altaner i boligforeninger

    Øget interesse for altaner i boligforeninger

    udeliv ›Sponseret indhold: Foråret nærmer sig, og det mærkes tydeligt på den stigende efterspørgsel efter altaner blandt boligforeninger. Hos Altan.dk oplever vi, at flere og flere foreninger ønsker at opgradere deres ejendomme med moderne altanløsninger
  • Lejere vil have grønne områder og fællesskab – men beliggenheden er vigtigst

    Lejere vil have grønne områder og fællesskab – men beliggenheden er vigtigst

    udeliv ›Lejere lægger stor vægt på grønne områder og andre fælles faciliteter, der kan danne rammen om samvær i nabolaget. Men kun når de allerede er i boligen. Når de skal vælge en ny bolig, er de især optaget af det samme som købere af ejerboliger – nemlig beliggenheden. Det viser en ny undersøgelse