Emhætten er et af de vigtigste redskaber i dagligdagen til at skabe et godt indeklima. Men mange bruger den ikke nok. Den skal bl.a. startes fem minutter før, at madlavningen påbegyndes, lyder anbefal

Nyligt stiftet råd vil hjælpe til nemme forbedringer af indeklimaet

Det kan være svært at overskue, hvad man skal gøre for at forbedre indeklimaet i sin bolig. Rådet for Godt Indeklima, stiftet i 2023, hjælper med let tilgængelig information, ligesom det udfører test af forskellige løsninger for at højne vidensniveauet

Af Sten Thorup Kristensen

Hvis du skulle gætte, hvad vil du så sige er den største synder i henseende til indeklimaet i dit hjem?

Det varierer fra hjem til hjem, men et hyppigt svar vil nok overraske mange: Det er emhætten, der som minimum trænger til at få skiftet filteret, og som under alle omstændigheder bør bruges mere, end de fleste af os gør.

Kåre Press-Kristensen, sekretariatsleder i Rådet for Godt Indeklima, som han selv stiftede i 2023, ved det, for han har for nyligt undersøgt emhætters effekt.

- Der manglede noget viden, så vi simpelthen ikke kunne informere godt nok. I et nyt projekt sammen med Realdania skal vi yderligere kortlægge partikelforureningen i boligen.

- Traditionelt tænker vi på os fra biler og brændeovne, men når vi måler inde i boligen, kan vi se, at uden en ordentlig emhætte kan man få meget højere koncentrationer, end man kan få på H.C. Andersens Boulevard i myldretiden, siger Kåre Press-Kristensen.

Information som formål

Indeklimaet er noget, alle taler om, og de fleste af os er nok nogenlunde bevidste om hovedkilderne til dårlig luft i boligen, i institutioner og på arbejdspladser. Men for lægmand kan det være svært at forholde sig til, hvad man kan gøre ved det.

Det er derfor, Rådet for Godt Indeklima blev stiftet.

- Formålet med foreningen er alene at give information. Jeg tror faktisk, at hvis man går ind og læser den information, der er på vores hjemmeside, så kan man minimere næsten alle indeklimaproblemer. Men det kræver, at man bruger en halv time på at læse, siger Kåre Press-Kristensen.

Han er selv ingeniør og har i 20 år undervist om luftforurening på Danmarks Tekniske Universitet. På de to årtier er der faktisk sket en del, der har betydning for indeklimaet.

En af faktorerne er, at klimaet udenfor er ændret – det regner væsentligt mere, end det plejede at gøre. Det betyder, at grundvandet står højere, og har man en kælder, kan fugten brede sig ind i boligen, med alle de skadevirkninger, der følger med.

- Der er meget fokus på skimmelsvamp, men husdyrmider gør faktisk endnu flere syge. Husstøvmider er noget, vi alle har, men hvis luftfugtigheden bliver for høj, kan vi få det i ekstrem grad, så det udløser allergiske reaktioner, siger Kåre Press-Kristensen.

Tætte boliger

En anden ændring er, at der er bygget mange nye boliger. De er tætte, så de har en lavt energiforbrug, men for at det skal lade sig gøre, har de mekanisk ventilation.

- Udfordringen med mekanisk ventilation er, at hvis den kører på et højt trin, tørrer luften fuldstændigt ud om vinteren, så folk får slimhinde-irritationer, og så træværk begynder at sprække. Skruer man ned for ventilationen, er luftskiftet omvendt ikke godt nok, og så begynder folk at få hovedpine, siger Kåre Press-Kristensen.

Mens lægmand måske har svært ved at forholde sig til tiltag for at forberede indeklimaet, er der til gengæld mange, der beskæftiger sig med det i professionel sammenhæng.

Det gælder bl.a. ejendomsselskaber, herunder almene boligorganisationer. De ønsker naturligvis, at deres lejere skal have det godt, men for dem er der mere i det: Et dårligt indeklima kan være med til at slide boligen ned, så istandsættelser bliver nødvendige.

Hjælp til viceværten

Imidlertid kan det være svært for boligorganisationen at informere beboerne om emnet. En vicevært eller en varmemester, der siger noget, kan nemt komme til at virke belærende.

Kåre Press-Kristensen håber, at netop denne målgruppe i stedet kan få gavn af at henvise til Rådet for Godt Indeklimas hjemmeside. På den måde vil beboerne måske mere opfatte det som uvildig information, som de kan sætte sig ind i i fred og ro i eget hjem.

Men der er andre og mere overraskende interessenter. En af organisationerne bag Rådet for Godt Indeklima er således den ornitologiske forening BirdLife Europe.

Sammenhængen er, at brændeovne er anledning til partikelforurening. BirdLife Europa vil gerne af med dem af en anden grund: De ønsker, at veddet, der kommer til at tjene som brænde, skal blive liggende i haver og skovbunde, hvor det under forrådnelsen vil tiltrække alskens kryb, som fugle så kan spise.

Finansiering af projekter

Men den daglige drift finansieres mest af projekter, man udfører, fx for Realdania.

Man kan også melde sig ind som almindelig borger. Det koster kun 50 kr. om året, men til gengæld får man ikke andet for pengene end retten til at møde op på generalforsamlingen og være med til at vælge bestyrelsen. Al information, der kommer fra rådet, er gratis tilgængelig for alle.

En helt ny aktivitet, der er kommet til, og som kan bidrage til finansieringen, er såkaldte indeklimascreening. Det er man startet op med her i december, inspireret af mange henvendelser gennem de fugtigste måneder.

Men det er ikke fordi, at rådet vil konkurrere mod de mange firmaer, der på kommerciel basis laver noget tilsvarende, understreger Kåre Press-Kristensen.

- Det er noget, der er kommet, fordi der simpelthen er efterspørgsel efter det. Folk vil gerne have det, og så siger vi, at de skal henvende sig til nogle af de virksomheder, der udbyder det. Men nogle gange vender de tilbage og siger, at det er svært at overskue. Et firma undersøger fx kun skimmelsvamp og et andet kun radon, siger han.

Instruktion i emhætter

Men hvad var der så med de emhætter? Her er, hvad Rådet for Godt Indeklima skriver om dem på sin hjemmeside:

- Stegning, bagning, ristning m.v. uden brug af kraftig emhætte skaber høj indeklimaforurening, der kan gøre både dig og din familie alvorligt syge. Selvom maden ikke brænder på, skabes der et højt niveau af partikelforurening. 

- Brug altid en kraftig emhætte indstillet på højt trin og med aftræk til det fri - brug altid brødristeren og toastmaskinen under en tændt emhætte og på højt trin. Brug ikke bordovne og skabsovne, der ikke er under en emhætte. Start emhætten 5 min. før madlavningen startes og lad den køre 10 min. efter maden er færdig (nye emhætter med timere gør dette let).

- Køb en støjsvag emhætte evt. med en ekstern motor, hvis du finder støjen fra emhætten for generende – husk at rense filtrene i emhætten ofte, så effektiviteten bevares.

Læs mere på godtindeklima.nu.

sten@odsgard.dk