Medlemmer af boligforeninger risikerer at blive pålagt dyr energirenovering uden klima-effekt
Der er nu så meget grøn energi i produktionen af elektricitet og fjernvarme, at klimaeffekten ved at energirenovere er minimal; måske endda negativ. Alligevel er der ny på lovgivning om energirenoveringer på vej – og det er i sidste ende beboerne, der skal betale for den
En dag skal vi helt udfase de fossile energikilder. Sådan har man sagt i mange år, og hele vejen igennem med en bevidsthed om, at det var en fjern fremtid, man talte om.
Men det er det ikke længere, i hvert fald ikke når det gælder den energi, der kommer til vores boliger i form af elektricitet og varmt vand. Her er den fossilfrie fremtid lige om lidt. I en vis forstand er den her allerede.
Det er naturligvis positivt. Men desværre ikke bare består regler fra dengang, hvor det gjaldt om at spare på energien. Der kommer også mange flere regler af samme skuffe, når EU’s nye bygningsdirektiv skal omsættes til praktisk virkelighed i Danmark.
Derfor risikerer ikke bare ejere af ejendomme, men også alle andre – herunder beboerne i almene boliger og medlemmer af andels- og ejerforeninger – at blive pålagt dyre renoveringsarbejder, som ikke medfører nogen reduktion af udledningen af klimagasser.
Regning til lejerne
Sådan lyder advarslen fra Kraka Economics i et notat, som konsulentvirksomheden har udarbejdet på opdrag fra ejendomsselskabernes brancheforening, EjendomDanmark, og som blev offentligt for et par måneder siden.
Udlejerne ønsker naturligvis ikke at blive pålagt nye omkostninger, selv om de, i hvert fald et stykke hen ad vejen, kan sende regningen videre til lejerne. Netop derfor er det også et emne, der er relevant for lejerne, og da EjendomDanmark i september præsenterede notatets hovedkonklusioner i et indlæg i Dagbladet Børsen, var Lejernes Landsorganisation (LLO) med som afsender.
Der bliver stadig brugt masser af olie i Danmark. Men i den energi, der går ud i forsyningsnettene, er fossile energikilder ved at være fortid.
Forsyningssektoren stod, ifølge Klimaministeriet, for ca. 40 pct. af den danske CO2-udledning så sent som i midten af 00’erne. I 2025 er andelen 7 %, og i 2033 forudser ministeriet, at det er helt slut med CO2-udledning fra forsyningsselskaber. Til den tid bruger de kun energi fra kilder som sol, vind og biomasse.
Svindende klimaeffekt
Jo mindre fossil energi, der indgår i boligers energiforbrug, jo mindre klimaeffekt er der ved at spare på energien.
Derfor er det stadig en god ide at huske at lukke vinduet, når man har luftet ud, og at skifte glødelamperne ud med LED-pærer. Energien koster jo stadig penge.
Men hvis man bruger penge på at opnå besparelserne, er der et regnestykke, der skal hænge sammen. Og her er det allerede i dag sådan, at energirenoveringer ofte er en meget dyr måde at være klimavenlig på – hvis det overhovedet er muligt, fortæller cheføkonom Mikael Bjørk Andersen fra Kraka Economics.
- Hvis man ikke allerede er i gang med at lave en gennemgribende renovering af en ejendom, fx på grund af skimmelsvamp, er det nogle helt vilde priser pr. sparet kg CO2, man kan komme til at betale – også med den mængde af fossil energi, der er i nettet i dag, siger han.
Dobbelt minus
Dertil kommer klimaregningen ved selve renoveringen. Den kan fx opstå, fordi materialer bliver produceret i lande, der stadig bruger fossile energikilder i større omfang, hvorefter samme materialer skal sejles hertil med diesel-forbrugende skibe.
Hvis klimagevinsten ved et reduceret energiforbrug til lys og varme er mindre end klimabelastningen ved at opnå denne reduktion, er det ikke bare det økonomiske regnestykke, der går i minus. Det er også det klimamæssige regnskab.
Det dobbelte minus står til at blive konsekvensen, når et nyt bygningsdirektiv fra EU skal implementeres i dansk lov.
Direktivet blev vedtaget sidste år efter en meget langvarig proces, hvor EU-kommissionen undervejs måtte skrue meget ned for sine oprindelige ambitioner. Kommissionen første udspil havde i praksis bl.a. betydet, at langt størstedelen af ejendomme ejet af almene boligforeninger, andelsforeninger og ejerforeninger ville skulle gennem store energirenoveringer de kommende år.
Bunden opgave
Den plan lykkedes det ikke at få EU-rådet og EU-parlamentet med på. Men det endelige direktiv er stadig båret af den gamle tanke om, at energibesparelser i ejendomme er vejen frem.
- Med omarbejdningen (ændringen af direktivet, red.) fremmes især energirenoveringen af eksisterende bygninger med henblik på at forbedre deres energimæssige ydeevne og reducere drivhusgasemissionerne, som kommissionen selv formulerede det, da direktivet var endeligt vedtaget.
Medlemsstaterne har en del frihed i henseende til, hvordan de vil nå frem til slutmålet om en klimaneutral bygningsmasse i 2050. Det er godt for Danmark, hvor boligernes energistandard er i den høje ende, i sammenligning med andre lande.
Men det er er stadig en bunden opgave at fastsætte, og løbende stramme, kravene til energistandard. I praksis vil det nok komme til at betyde noget i retning af, at ejendomme med de dårligste energimærker får pligt til at løfte ejendommene op til fx minimum energimærke D.
Ingen viden om omkostninger
I de bedste tilfælde vil det også give et økonomisk overskud for ejere og lejere. Men det er langt fra givet, og Kraka Economics måtte, da det arbejdede på sin analyse, hurtigt konstatere, at man næsten må lave de nye regler uden viden om, hvad det kommer til at koste at overholde dem.
- Der ligger en masse viden om, hvad det koster at opføre nye boliger efter forskellige energistandarder. Men der findes ingen troværdige kilder, der giver et bare nogenlunde sanddrueligt billede af, hvad det vil koste at energirenovere boligejendomme i byerne op til en bestemt energistandard, siger Mikael Bjørk Andersen.
- Det er virkelig svært, når det gælder etageejendomme. Vi startede vores projekt med at søge efter, hvad der fandtes af viden. Men den viden findes simpelthen ikke, tilføjer han.
sten@odsgard.dk
