Boligforeninger overser ofte pligt til at vedligeholde brugsvandsledninger
Pligten fremgår af byggeloven, men ikke mange tænker over den, før forsikringsselskabet melder fra. Ansvaret handler dog ikke kun om at undgå vandskader, men – mere vigtigt – også om beboernes sundhed
Af Sten Thorup Kristensen
Når vandværket står inde for, at vandet i hanen er rent, kan man så regne med, at alt er godt?
Nej. Også brugsvandledningerne inde på en ejendom kan forurerene vandet – og det er ejeren af ejendommen, der har det juridiske ansvar for, at sådan en forurening ikke sker.
Dét er det centrale budskab, som Finn Bøye Nielsen, specialist og adm. partner i Dansk Drikkevandskontrol, vil komme med under sit indlæg på Byens Boligerforenings netværkdag den 7. maj (program og tilmelding her).
Han oplever, at de ansvarlige i boligforeninger ofte bliver forvirrede, når deres forsikringsselskab en dag afviser at forsikre vandrør, fordi er blevet for gamle. Men det er lige så meget foreningens opgave at vedligeholde rørerne, som det er vedligeholde fx tag og tagrender.
- Det er helt overset, men vi har faktisk noget, der hedder en byggelov. I den stilles der krav om at vedligeholde sine bygningers installationer, siger Finn Bøye Nielsen.
Bakterier i beskidte rør
Han opfordrer til, at foreninger holder en økonomisk buffer, så den altid kan skifte gamle vandrør ud, hvis det pludselig bliver nødvendigt.
Men ansvaret handler om mere end blot den økonomiske byrde ved udskiftning af rør. Man har også et ansvar, hvis en beboer bliver syg af legionellabakterier, der trives i rørerne. Konkret kan det udløse et krav fra kommunen om at lave en udredningsplan.
Dén del fornemmer Finn Bøye Nielsen, at der er kommet mere opmærksomhed på. Men han mener stadig, at der er et stykke vej igen, før opmærksomheden er tilstrækkelig.
Han nævner et eksempel fra en ejendom, han nyligt var ude i. Han anbefalede, at man skar 40 cm af rør til henholdvis koldt og varmt vadn for at undersøge dem indvendigt.
- Da jeg så de rør, tænkte jeg: Gudfader bevares – det er fødevarer, der går gennem de rør, for vand er en fødevare. Og dette kan man ikke drikke uden at blive syg, siger Finn Bøye Nielsen.
Efterfølgende viste prøver af vandet, at det indeholdt legionellebakterier over grænseværdierne.
Pålæg om vandprøver
En ting, man kan overveje at gøre i foreningerne, er med jævne mellemrum at få taget vandprøver. Sådan en praksis har Social- og Boligstyrelsen fra og med i år pålagt ejere af ”prioriterede ejendomme med sårbare grupper”, fx plejehjem, ældreboliger og bosteder.
Ejerne har tre år til at komme i gang. Både denne og tidsramme og dét, at man altså fokuserer på sårbare grupper, viser, at myndighederne trods alt ikke ser mere alvorligt på sagen.
Et underliggende budskab synes at være, at ejendomme skal tage deres ansvar for vandledningerne alvorligt, men ikke gå i panik.
Finn Bøye Nielsen anfører imidlertid, at der i de kommende år sandsynligvis vil komme flere ældre, og dermed såbare, beboere i det, vi i dag opfatter som almindelige boliger. Dette af den simple årsag, at de store årgange fra 1960’erne er ved at blive gamle.
Der vil næppe være plejeboliger til dem alle. Så må de bo, hvor de nu bor, og må man sørge for, at det vand, de drikker og tager bad i, er rent.
sten@odsgard.dk
