Styrelse opfordrer boligforeninger til at danne beredskaber, men vejledning giver begrænset værdi
Det vil være en meget stor opgave for en boligforening at forberede sig på alle de ulykker, der potentielt kan ske. Byens Boligforeninger anmelder en ny vejledning om beredskabsplaner fra Styrelsen for Samfundssikkerhed – som underligt nok slet ikke nævner krig, terror eller lignende
Af Sten Thorup Kristensen
I en tid, hvor fremmede magter rasler med sablen, forekommer ideen oplagt: Vi skal ikke bare hver især forberede os på det værste ved at have et lager af vand, mad og tæpper i boligen. Det giver ekstra værdi, hvis også boligforeningen har forberedt noget i forvejen.
Med det som baggrund offentliggjorde Styrelsen for Samfundssikkerhed i sidste uge en vejledning om beredskaber, henvendt til ”boligforeninger, grundejerforeninger og andre lokale fællesskaber”.
- Danmark står over for det mest alvorlige trussels- og risikobillede siden 2. Verdenskrig, og der er brug for et styrket civilt beredskab.
- Initiativer, som en lokal beredskabsplan i Køge Nord, er et godt eksempel på, hvordan vi øger modstandskraften i samfundet. Jeg håber derfor, at vejledningen vil inspirere flere lokale fællesskaber til at lave et lokalt beredskab, udtalte Torsten Schack Pedersen (V), minister for samfundssikkerhed og beredskab, i den forbindelse.
Mange forskellige situationer
Når man læser i vejledningen, står det dog hurtigt klart, at det ikke er så enkelt for en boligforening at lave en beredskabsplan, som det umiddelbart lyder.
Eller rettere, der er så mange forskellige situationer at tage højde for, at man hurtigt kommer til at bruge uforholdsmæssig megen tid på at lægge planer for noget, som det alligevel ikke vil være alt for indviklet at tage højde for i det øjeblik, situationen måtte opstå.
Vejledningens konkrete eksempel på en handlingsplan gælder den situation, hvor strømmen pludselig er væk i en etageejendom. Er der elevator i ejendommen, er det naturligvis en god ide at tjekke, om nogen sidder fast i den. Ligeledes er det godt at komme med hurtig hjælp til beboere, der er afhængige af iltapparater eller andre livsvigtige hjælpemidler, som bruger strøm.
Oplagte handlinger
Men andre ting, som er nævnt i eksemplet, forekommer det unødvendigt at holde møder om eller skrive ned.
Det anbefales fx, at man som det første undersøger, om strømafbrydelsen kun omfatter egen lejlighed eller ejendom. Det er imidlertid en naturlig første handling.
De lige så naturlige næste handlinger er at kontakte forsyningsselskabet, eventuelt på dets hjemmeside, og at kontakte naboer. At det sidste kan foregå ved sms eller simpelthen ved at banke på døren, er der nok heller mange, der har behov for at få nedfældet på skrift.
Det samme gælder et råd om at tjekke sikringer og eltavle. Hvem vil ikke gøre det med det samme, hvis man konstaterer, at strømmen er væk i ens lejlighed, men ikke hos naboerne?
Bred vifte af hændelser
En strømafbrydelse kan være en funktion af et fjendtligt angreb, som ikke nødvendigvis er sket med klassiske våben. Der kan også være tale om et cyberangreb. Det samme gælder stop for vandforsyningen.
Men vejledningen rækker videre end til sådanne hændelser, der sker som følge af et ondsindet angreb. Også brand, oversvømmelse, gaslækage, kemikalieudslip og epidemier er med på en oversigt over mulige hændelser, Styrelsen for Samfundssikkerhed foreslår, at boligforeninger forbereder sig på.
Det sidste, epidemier, har vi som bekendt alle en del nylige erfaringer med. Men når man tænker tilbage på situationen i foråret 2020, hvor coronaen kom, var der virkelig ikke meget, boligforeninger kunne gøre, og slet ikke som akutte foranstaltninger, som man havde nogen mulighed for at forberede i forvejen.
Så snart det dengang stod klart for myndighederne, at der var en farlig situation, tog de samme myndigheder det overordnede ansvar på sig og udstak retningslinjer for, hvad der skulle ske.
Gejstlige beredskaber
Forestillede man sig, at en visionær boligforening i forvejen havde lagt sine egne planer, var disse hurtigt blevet overflødige. I en nødsituation er der myndighedsstyrede processer, der tager over.
Det tilsvarende gælder ved de andre typer af ulykker, der kan ske: Der er allerede myndigheder, som står parat til at træde til.
Vejledningen foreslår fx, at foreningerne laver en liste over relevante kontaktpersoner. På den indgår ”lokale krisecentre, det gejstlige beredskab eller krisehjælp.” Med ”det gejstlige beredskab” menes formentlig den lokale præst, imam eller andre religiøse autoriteter, der kan trøste.
Men krisehjælp kommer efter ulykken, og det har både læger og gejstlige instanser allerede indarbejdede processer for. Når de skal sættes i værk, har boligforeningen slet ikke noget at gøre i sagen længere.
Fokus på fællesskab
Underligt nok er krig, luftangreb eller terror ikke nævnt med et ord i vejledningen. Med undtagelse af cyberangreb er det gammelkendte ulykker, som ikke har det store at gøre med det ændrede trusselsbillede, som boligforeningerne konkret opfordres til at forberede sig på.
Derimod er der et andet ord, der bliver nævnt igen og igen: Fællesskab. Fx i denne formulering:
- Når alle ved, hvad de kan bidrage med i en krisesituation – fx tid, praktisk hjælp, særlige færdigheder eller ressourcer – styrker det både tryghed og fællesskab. En lokal beredskabsplan kan imidlertid også være med til at styrke fællesskabet i det daglige. Gennem samarbejdet omkring planen kan beboerne lære hinanden bedre at kende og få en stærkere relation, som kan være afgørende i krisesituationer.
Forholdet til naboerne
Styrelsen for Samfundssikkerhed ser altså arbejdet med beredskabsplaner som et gode i sig selv – som noget beboerne kan bruge til at lære hinanden at kende. Og igen kan man stille spørgsmålstegn ved realismen.
Det bliver jævnligt undersøgt, hvordan danskerne håndterer naboskab. Videncentret Bolius har fx gjort det for et par år siden.
Billedet i den slags undersøgelse er, at de fleste foretrækker at holde et godt, men ikke nært, forhold til deres naboer. Det giver mening, for når man lærer andre mennesker at kende, er konklusionen ikke nødvendigvis, at man godt kan lide dem.
Det modsatte kan også være tilfældet, og så har man et problem, hvis det er naboen, man ikke kan lide, for i forskellige sammenhænge er det vigtigt, at man kan tale med sine naboer. Så det sikre valg i dagligdagen er at hilse høfligt på naboerne, men så heller ikke meget mere.
Planen i Køge Nord
Når alt dette er sagt, er vejledningen hurtigt læst, og den kan give inspiration, fx om dele ressourcer i en krisesituation.
Det synes også at være kernen i den beredskabsplan fra Køge Nord, som beredskabsministeren omtaler. Her går en frivillig, ifølge DR, rundt til beboerne og forhører sig om, hvad de har af lagre af vand, mad, medicin, toiletpapir osv.
Det stiller nok medlemmerne af den lokale boligforening bedre, hvis der skulle ske et større nedbrud i samfundet forsyningssystemer. Men igen kan det kun være et supplement til den indsats, myndighederne forbereder, for det er naturligvis frivilligt for den enkelte beboer, om han eller hun vil deltage og dele oplysninger om sine forsyninger.
DR har foretaget en undersøgelse blandt grundejerforeninger og fundet, at ca. 4 % af dem enten har beredskabsplaner, eller overvejer at få dem.
sten@odsgard.dk
