Stor begejstring blandt gæsterne på Netværksdagen i Hvidovre I udstillingshallen stod brancheeksperter klar med gode råd og løsninger på alle tænkelige problemer, man kan støde på i en boligforening.

Stor begejstring blandt gæsterne på Netværksdagen i Hvidovre

Byens Boligforeningers netværksarrangement var igen en larmende succes, og både gæster og udstillere tog en masse med hjem. Dialogen var skarp, fagligheden var høj, og tilbagemeldingerne fra deltagerne var overvældende, siger arrangøren, som allerede er gået i gang med at forberede sig på næste netværksarrangement til efteråret

Af Daniel Christensen 

I april 2024 afholdt Byens Boligforeninger Netværksdag for 7. gang. Nogle var med for første gang, mens andre gæster var gengangere for tidligere, men fælles for langt de fleste var, at de fik en god oplevelse og en masse brugbar viden med hjem. 

Det vidner en skriftlig evaluering af Netværksdagen om, som cirka halvdelen af de deltagende har svaret på. 

Blandt deltagerne var formænd, bestyrelsesmedlemmer, ejendomschefer og -inspektører, driftschefer, varmemestre og viceværter, og alle adspurgte mente, at dagen helt overordnet enten havde været god eller super god. 

Samtidig tilkendegav alle de, der svarede, at de gerne vil besøge Netværksdagen igen, og ni ud af ti svarede direkte, at de overvejer en eller flere af de løsninger, som de så hos brancheeksperterne i udstillingshallen. 

- De mange positive tilkendegivelser bekræfter os jo i, at vi har ramt noget rigtigt med Netværksdagen og Netværksaftenen, som vi afholder to gange om året, siger Michael Odsgard, der står bag Byens Boligforeninger. 

- Vi er glade for at kunne lægge hus til et arrangement, som så mange får så meget ud af, og hvor der bliver netværket og skabt relationer på kryds og tværs. Vi får hver gang at vide, at deltagerne tager noget brugbart med hjem og har fået meget ud af at tale med brancheeksperter, foredragsholdere og ’kolleger’ fra de andre boligforeninger, og at de allerede glæder sig til næste arrangement. Det er en af de vigtigste grunde til, at arrangementet hver gang er en succes, tilføjer han. 

Tætpakket program 

Netværksdagen blev skudt i gang med morgenmad og et netværksmøde, hvor der var en god snak. Herefter var dagen proppet med gratis oplæg om bl.a. adgangskontrol, vandskader, Legionella og altanrenoveringer kun afbrudt af en gratis frokost, hvor den faglige snak fortsatte ufortrødent. 

De fleste oplæg gav anledning til dialog og debat, hvor gæsterne bidrog med egne erfaringer.  

- Igen i år kan vi konstatere, at både gæster og deltagende virksomheder får stor værdi af at deltage i Netværksdagen. Der var et godt og blandet udvalg af oplæg, så alle kunne blive klogere på noget nyt, og der var rig mulighed for at falde i snak med personer fra andre boligforeninger i hyggelige og afslappede rammer, siger Michael Odsgard. 

Sideløbende med foredrag og netværksmøder var der en udstillingshal med en bred vifte af brancheeksperter, der gav svar på konkrete spørgsmål og gjorde deltagerne klogere på en række af nye produkter og løsningsmuligheder. 

Næste udgave af Netværksaftenen afholdes d. 19. november 2024 – igen med mulighed for masser af inspiration, dialog med andre bestyrelsesmedlemmer, lækker mad og underholdning. 

Næste udgave af Netværksdagen afholdes d. 20. november 2024 – igen med mulighed for masser af inspiration fra foredrag og netværksmøder. 

Begge arrangementer er i Hvidovre. 

daniel@odsgard.dk 

3/9 2024
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    ejendommen ›Især mænd kommer nemt til at tænke, at de sagtens selv kan klare at skifte en stikkontakt eller at tilslutte den nye vaskemaskine, viser nye tal. En brancheorganisation og et forsikringsselskab advarer mod, at dyre skader kan blive konsekvensen
  • Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    ejendommen ›Siden pandemien har der i en historisk sammenhæng været usædvanligt få indbrud i private hjem i Danmark. Det er stadig tilfældet, men betydelige stigninger i antallet af indbrud over de seneste tre kvartaler kan i værste fald skyldes, at freden nu er forbi
  • Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    ejendommen ›Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien
  • TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    ejendommen ›Hvor går man hen, hvis naturkatastrofer, ulykker eller krig rammer, og man er bange, usikker og forvirret? Nu skal der forberedes mødesteder, hvor naboer hurtigt kan mødes og hjælpe og støtte hinanden