Ørestad er skudt op over de seneste årtier, men mange bor der kun midlertidigt, og det tager noget af bylivet. Foto: Colourbox / Viacheslav Chernobrovin

Nye ejerforeninger i Ørestad kan være begyndelsen på ny trend

Regeringen mener, at lejeboliger er kommet til at fylde for meget, i hvert fald i hovedstaden. En stor kapitalforvalter har hørt budskabet og konverterer nu 165 lejeboliger til ejerboliger

Af Sten Thorup Kristensen

(Offentnliggjort september 24) Centralt i den nye københavner-bydel Ørestad skal der snart stiftes ejerforeninger til 115 lejligheder og 50 rækkehuse, med tilhørende 95 underjordiske parkeringspladser.

Det er ikke i sig selv usædvanligt, at der opstår nye ejerforeninger. Ejerboliger er ofte en del af mikset, når der bliver opført nye etageboliger. Det usædvanlige er måden, det sker på:

Ejendommene er opført i 2018 og har hidtil været almindelige lejeboliger, ejet af PFA. Nu har pensionsselskabet solgt dem til kapitalforvalteren Nrep, der altså vil sælge boligerne stykvist som ejerboliger, efterhånden som de nuværende lejere fraflytter.

I gamle dage var det en almindelig måde at gøre tingene på. Huslejereguleringen var stram, så ejerne af ejendommene ville ofte tjene flest penge ved at sælge boligerne hver for sig. Med lempelser i lejelovgivningen i begyndelsen af 1990’erne blev det mere fordelagtigt at lade ejendommene renovere og bevare dem som lejeboliger.

Politiske udmeldinger

Men nu tyder noget på, at vi igen kommer til at se et større antal omdannelser af lejeboliger til ejerboliger. Således er der et udtalt politisk ønske om, at der skal være relativt færre lejeboliger og relativt flere ejerboliger.

Pernille Rosenkrantz-Theil nåede at lufte dette synspunkt, før hun med regeringsrokaden i begyndelsen af september fratrådte som boligminister. Til Altinget forklarede hun, at der bl.a. i Ørestad er så mange lejeboliger, der bliver lejet ud til udlændinge, der opholder sig midlertidigt i Danmark, at det gør det svært at få kvarteret til at fungere.

Flere ejerboliger, som folk tenderer til at bo i over en længere periode, ville afhjælpe problemet.

Rosenkrantz-Theil nåede ikke at stå fadder til et boligpolitisk udspil, som regeringen ventes at lancere om få måneder. Men den nye boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, er også på det hold, der gerne vil have flere ejerboliger.

Det viste hun, da hun som overborgmester i København sidste år, og med et massivt flertal i borgerrepræsentationen bag sig, foreslog en norsk løsning indført i Danmark. Denne løsning indebærer, at private investorer i første omgang køber omkring en halvpart i boligerne, mens brugerne køber den anden halvdel.

På den måde bliver det nemmere for førstegangskøbere at få foden indenfor på ejerboligmarkedet.

Positive forandringer

Den norske løsning er foreløbigt introduceret i landets hovedstad, hvor den går under navnet OsloBolig. Her er den private investor selvsamme Nrep, der nu vil omdanne lejeboliger til ejerboliger i København.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nrep, men i pressemeddelelsen om købet af ejendommene lægger man ikke skjul på, at man har fornemmet de politiske vinde.

- Behovet og efterspørgslen efter ejerboliger i København er til at få øje på. Fra københavnerne, fra de mange førstegangskøbere, der står og tripper i døren ind til ejermarkedet, og fra politisk hold. Vi har et ønske om at skabe positive forandringer for mennesker og miljø, mens vi samtidig foretager fornuftige, fremsynede investeringer til glæde for vores investorer. De to målsætninger går hånd i hånd i dette projekt, siger Thomas Riise-Jakobsen, partner i Nrep.

Ejendommene er beliggende i Ørestad Syd mellem Richard Mortensens Vej og Robert Jacobsens Vej. Nrep har købt dem for 560 mio. kr.

sten@odsgard.dk