En million beboere i alment byggeri skal inddrages i kriseberedskabEn vigtig del af indsatsen er at omsætte viden til handling. PR-foto fra Corolab

En million beboere i alment byggeri skal inddrages i kriseberedskab

En ny indsats vil gøre borgere i boligområder bedre rustede til kriser ved at organisere lokale, robuste fællesskaber. Modellen skal i første omgang testes og forfines hos de godt 10.000 beboere i Boligselskabet Sjælland

Med initiativet ”Robuste fællesskaber” skal borgere i boligområder over hele landet organiseres og trænes til at kunne hjælpe hinanden, hvis strømmen går, forsyninger svigter eller andre kriser rammer.

Det oplyser non profit-organisationen Corolab, der arbejder med at udvikle fællesskaber, i en pressemeddelelse.

Indsatsen lanceres i forbindelse med beredskabsugen, som i år afholdes for første gang og er initieret af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Med beredskabsugen sætter ministeriet nationalt fokus på at styrke danskernes kriseberedskab og samfundets samlede robusthed.

Partnerne Corolab, Boligselskabet Sjælland, Roskilde Brandvæsen, Beredskabsforbundet og Østifterne udvikler i tæt samarbejde med civilsamfundet samt andre almene boligselskaber og beredskaber en national beredskabsmodel.

Borgerne udvikler sammen i praksis

Indsatsen løber over tre år. I første fase etableres lokale beredskabsgrupper i boligområder i Roskilde, hvor beboere opbygger konkrete kompetencer i at håndtere kriser i hverdagen. Erfaringerne vil blive brugt til at videreudvikle modellen.

Herefter udbredes erfaringerne til flere boligområder og kommuner, bl.a. i Holbæk og Køge, hvor modellen tilpasses nye lokale forhold i tæt samarbejde med de relevante boligselskaber, beredskaber og øvrige aktører.

I den afsluttende fase samles erfaringerne i en model, der er udviklet i fællesskab og forankret i praksis, så den kan anvendes af boligorganisationer, kommuner, foreninger og beredskaber i hele landet.

Indsatsen forventes at nå minimum 16.000 beboere og etablere en række lokale beredskabsfællesskaber.

Afprøves lokalt, udrulles nationalt

Boligselskabet Sjælland med over 12.300 boliger fordelt på 137 afdelinger i 10 kommuner fungerer som udviklingsplatform.

Her afprøves løsningerne i praksis, før de skaleres til nationalt niveau. Boligselskabets vicedirektør Francisco Ortega peger på hvor vigtigt det er at aktivere alle i denne dagsorden:

- Lykkes beredskabsmodellen med at virke hos os, kan den fungere alle steder i Danmark. I praksis skal vi have bygget en social infrastruktur, så alle ved, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan når kritiske hændelser indtræffer. Samtidig arbejder vi med fællesskaber og trivsel i hverdagen, fordi det er her, fundamentet for et stærkt beredskab skabes, siger han.

Det betyder, at indsatsen handler om at håndtere kriser, men i høj grad også om at styrke naboskab, tryghed og relationer i hverdagen. Det er afgørende, når en krise indtræffer, men vil også have gavnlige effekter resten af tiden.

Fra teori til praksis

En vigtig del af indsatsen er at omsætte viden til handling, og her spiller Beredskabsforbundet en central rolle med undervisning, øvelser og lokale beredskabsplaner.

Indsatsen tager bl.a. afsæt i eksisterende fællesskaber i boligområderne. Her arbejdes der opsøgende med at engagere beboere gennem lokale netværk og sociale aktiviteter.

Beboerne introduceres til eget beredskab, organiseres i lokale grupper og arbejder med beredskabsplaner gennem øvelser og scenarier fra hverdagen – fx et længerevarende strømsvigt.

Simon Kollerup, tidligere minister og præsident i Beredskabsforbundet, understreger behovet for at omsætte viden til praksis.

- Det er ikke nok i teorien at vide, hvad man bør gøre i en krise. Man skal også kunne handle. Derfor arbejder vi med konkrete øvelser og løsninger, der giver beboerne tryghed og konkret handlekraft, udtaler han.

-stk


12/5 2026
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    ejendommen ›Især mænd kommer nemt til at tænke, at de sagtens selv kan klare at skifte en stikkontakt eller at tilslutte den nye vaskemaskine, viser nye tal. En brancheorganisation og et forsikringsselskab advarer mod, at dyre skader kan blive konsekvensen
  • Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    ejendommen ›Siden pandemien har der i en historisk sammenhæng været usædvanligt få indbrud i private hjem i Danmark. Det er stadig tilfældet, men betydelige stigninger i antallet af indbrud over de seneste tre kvartaler kan i værste fald skyldes, at freden nu er forbi
  • Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    ejendommen ›Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien
  • TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    ejendommen ›Hvor går man hen, hvis naturkatastrofer, ulykker eller krig rammer, og man er bange, usikker og forvirret? Nu skal der forberedes mødesteder, hvor naboer hurtigt kan mødes og hjælpe og støtte hinanden