Centrale almene boliger i Roskilde har haft rejsegildeRejsegilder er en fin tradition i dansk byggeri, og der var også godt fremmøde, da der blev sat vimpler på de ejendomme, som skal blive til Klosterhaverne i Roskilde. Foto: Industriens Pension

Centrale almene boliger i Roskilde har haft rejsegilde

Boligprojektet Klosterhaverne på Sortebrødre Plads i hjertet af Roskilde har nået en ny milepæl. Mandag den 4. maj blev der afholdt rejsegilde, hvor det blev markeret, at de kommende bygninger nu tydeligt tager form

Et nyt attraktivt bymiljø i historiske omgivelser i Roskildes centrum er ved at rejse sig. På en tidligere parkeringsplads på Sortebrødre Plads står råhusene nu færdige i projektet Klosterhaverne, der omfatter 101 nye boliger, en ny café og erhvervslejemål.

Industriens Pension er bygherre og investor i projektet, der udvikles i tæt samarbejde med Kuben Management og Boligselskabet Sjælland. Arkitektfirmaet Cornelius Vöge og Landskabsarkitekterne Roskilde har slået stregerne, mens Arpe Kjeldsholm står for opførelsen som totalentreprenør.

- Rejsegildet markerer, at Klosterhaverne nu for alvor tager form som en ny del af det centrale Roskilde. Projektet bidrager med kvalitetsboliger, nye byrum og mere liv i bymidten – og er samtidig udviklet med respekt for områdets historie og arkitektur, udtaler ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen, i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for at kunne bidrage til byens udvikling, samtidig med at vi får en ejendom, der kan skabe et langsigtet afkast til gavn for vores medlemmer, tilføjer han.

Flere centrale almene boliger

Der har siden projektets start været stor interesse fra lejere, der har ønsket at blive skrevet op, og de første beboere forventes at kunne flytte ind i foråret 2027.

Det er et tidspunkt, man ser frem til hos Boligselskabet Sjælland, hvor man også hilser både den nye milepæl og udsigten til flere centrale, attraktive almene boliger yderst velkommen:

- Almene boliger skal tænkes ind i byudviklingen – også når der bygges på centrale, attraktive placeringer. Klosterhaverne bliver en del af en blandet by med boliger, der er til at betale, og med plads til mennesker i forskellige livssituationer. Vi glæder os til at byde de første beboere velkommen allerede næste år, siger direktør i Boligselskabet Sjælland, Troels Riis Poulsen.

Endnu mere byliv i byens hjerte

Når projektet står færdigt, vil Klosterhaverne bidrage til at binde centrale dele af Roskilde bedre sammen og skabe nye rammer og mere liv for både beboere, erhvervsliv og besøgende i byen.

Hos borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam (S), er der stor glæde at spore over, at man snart kan byde velkommen i attraktive omgivelser i kommunen til flere borgere og virksomheder.

- Klosterhaverne er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi kan skabe nye boliger og byliv midt i Roskilde – uden at give køb på historien og de særlige kvaliteter ved vores bymidte. Med dette projekt binder vi centrum endnu bedre sammen og giver både borgere, erhvervsliv og besøgende et attraktivt nyt sted at mødes, siger han.

Respekt for historien

Bebyggelsen opføres i tre til fire etager med facader i røde mursten og saddeltage i rød tegl. Der er lagt vægt på variation i murværk, facader og bygningernes placering, så projektet spiller sammen med de historiske omgivelser og refererer til områdets tilknytning til Roskilde Kloster.

Om milepælen lyder det fra projektudvikleren Kuben Managements adm. direktør, Ulf Christensen:

- Om et år flytter de første beboere ind i Klosterhavene, og det er allerede tydeligt i dag, at ambitionen om at skabe et byggeri, hvor mennesker kan trives og lykkes, bliver en realitet. Det er et resultat af et tæt samarbejde mellem kommune, investor, udvikler, arkitekt, ingeniør, totalentreprenøren og alle de dygtige håndværkere, som hver dag arbejder på at virkeliggøre ambitionen.

Totalentreprenøren Arpe Kjeldsholm er ansvarlig for, at projektet går fra vision til virkelighed. Ifølge adm. direktør Thomas Sørensen er et rejsegilde altid en særlig anledning, man især som entreprenør ser frem til, da man traditionen tro hylder håndværkerne. Han siger:

- Som totalentreprenør er vi stolte af at bidrage med vores viden og erfaring om byggeri af høj kvalitet i historiske og tætbebyggede områder, hvor det kræver særlig indsigt, præcision og respekt for omgivelserne at sikre bygbare løsninger, der holder i mange år frem.

Investeringssummen fra Industriens Pension er ikke offentlig, men der er tale om et betydeligt trecifret millionbeløb. Ud over Industriens Pension er energiselskabet NRGI medejer af projektet.

-stk

5/5 2026
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    ejendommen ›Især mænd kommer nemt til at tænke, at de sagtens selv kan klare at skifte en stikkontakt eller at tilslutte den nye vaskemaskine, viser nye tal. En brancheorganisation og et forsikringsselskab advarer mod, at dyre skader kan blive konsekvensen
  • Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    ejendommen ›Siden pandemien har der i en historisk sammenhæng været usædvanligt få indbrud i private hjem i Danmark. Det er stadig tilfældet, men betydelige stigninger i antallet af indbrud over de seneste tre kvartaler kan i værste fald skyldes, at freden nu er forbi
  • Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    ejendommen ›Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien
  • TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    ejendommen ›Hvor går man hen, hvis naturkatastrofer, ulykker eller krig rammer, og man er bange, usikker og forvirret? Nu skal der forberedes mødesteder, hvor naboer hurtigt kan mødes og hjælpe og støtte hinanden