Politikere pønser på at afskaffe statslige boliglån til pensionister
Anonyme spørgsmål til beskæftigelsesministeren tyder på, at et parti vil gå til valg på at afskaffe boligreguleringen, men til gengæld øge direkte huslejetilskud på lejere. Afskaffelse af låneordninger for pensionister kan komme til at indgå i finansieringen
Af Sten Thorup Kristensen
Ca. 6000 pensionister har fået statslige lån til deres ejer- eller andelsbolig. Det er ikke det hele, der bliver betalt tilbage, og i 2024 måtte staten afskrive 44,9 mio. kr. ud af den samlede lånesum på 1,1 mia. kr.
Det fremgår af et svar, som beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bæk har sendt til Folketingets Boligudvalg. Og spørgsmålet, han svarede på, havde en hensigt: Nogen ønsker at vide, hvor meget man kan spare, hvis man afskaffer ordningen.
Det vides ikke hvem. Udvalgsmedlemmer kan lade spørgsmål gå gennem udvalgenes sekretariat, og på den måde bevare anonymitet.
Socialdemokrater siger nej
Det pågældende spørgsmål er således formelt underskrevet af Boligudvalgets formand Henrik Møller (S). Men han oplyser til Byens Boligforeninger, at han ikke har haft andet med spørgsmålet at gøre, og at han desuden ikke kan forestille sig en situation, hvor hans parti vil støtte en afskaffelse af muligheden for at give statslige lån til pensionister.
Men han har et andet bud på, hvordan spørgsmålet er kommet til verden.
- Vi ved, at vi går ind i en valgkamp. Så der kan sagtens være et eller andet parti, der vil komme med et udspil, hvor de afskaffer boligstøtten og vil bruge pengene til noget andet, siger Henrik Møller.
Dyr huslejeregulering
Et andet anonymt spørgsmål giver en indikation af, hvad det samlede udspil, det anonyme parti arbejder med, går ud på.
Dette spørgsmål går på administrationsudgifterne ved den huslejeregulering, som gælder for private udlejningsboliger opført før 1992.
- Kan ministeren, evt. med bidrag fra øvrige ministerier, oplyse, hvor mange procent man vil kunne forhøje den månedlige boligstøttetakst til lejere, lyder indledningen til dette spørgsmål.
Tankegangen er altså, at selv om huslejerne nok vil stige, hvis man afskaffer huslejereguleringen, så kan man kompensere lejerne ved at give dem de penge, der bliver sparet i administration.
Mange vil dog sammenlagt stadig kunne se frem til store stigninger i boligudgifterne, og den slags tiltag er svære at sælge til vælgerne. Så for at få den til at glide ned, vil der være brug for endnu flere penge til direkte tilskud til huslejen.
Betydelige afskrivninger
De seneste år ville en afskaffelse af pensionisternes boliglån dog ikke have givet mange penge til et eventuelt huslejetilskud.
Beskæftigelsesministeriet mener, at de årlige afskrivninger på boliglån til pensionister er den reelle udgift til disse ordninger (der er flere af dem). Men de 44,9 mio. kr., der blev afskrevet i 2024, svarer til under 100 kr. for hver af den ca. halve mio. husstande, der bor i boliger med huslejeregulering.
Senere kan denne besparelse dog blive større. I disse år har banker og realkreditinstitutter ekstremt lave afskrivninger; under 1 promille af den samlede udlånsmasse. Til sammenligning måtte staten i 2024 afskrive over 4 % af sine boliglån til pensionister.
Der er ikke i sig selv noget mærkeligt i, at der er høj risiko på disse lån – staten træder netop til, fordi pensionisterne ikke har kreditværdighed nok til at få et lån i bank eller realkreditinstitut.
Men hvis der kommer en klassisk boligkrise med mange tvangsauktioner, kan statens afskrivninger på dens udlån til pensionister også blive langt større, end de er i dag.
sten@odsgard.dk
