Høje boligudgifter forværrer trivselsproblem – dansk ungdom kan være særligt hårdt ramt
Mange undersøgelser finder en sammenhæng mellem høje boligudgifter og mentale helbredsproblemer. Det vækker bekymring i EU-organisation, fordi boligudgifterne optager en stadig større del af indkomsterne. I Danmark kan risikoen være endnu større, fordi de unge meget tidligt skal begå sig på boligmarkedet
Af Sten Throup Kristensen
47 % af de unge på mellem 18 og 29 år, der bor i danske storbyer, må bruge mere end 40 % af indkomsten til husleje eller tilsvarende boligudgifter. Det er rundt regnet dobbelt så mange som i de fleste andre EU-lande. Kun i Grækenland er andelen højere end i Danmark.
Det viser en ny rapport fra Eurofound; en europæisk organisation, der arbejder for at forbedre borgernes levevilkår.
Der er mange forhold, der gør, at det er vanskeligt at sammenligne unges boligforhold fra land til land. Alligevel skal man tage tallene alvorligt, for dyre boliger er ikke bare et praktisk problem. Det er noget, som forringer de berørtes trivsel, anfører Hannah Nearney, klinisk psykiater og britisk lægefaglig direktør hos Flow Neuroscience, i en pressemeddelelse.
Naturlige reaktioner
- Forskningen peger på, at ubetalelige boligpriser bidrager til den mentale sundhedskrise ved at holde mennesker i en konstant stresstilstand. Når boligsituationen er usikker, forbliver sindet fokuseret på overlevelse snarere end på udvikling, kreativitet eller relationer.
- Angst og depression er i denne sammenhæng ikke blot personlige kampe, men naturlige reaktioner på en levet erfaring, der fratager mennesker stabilitet og psykologisk tryghed, siger Hannah Nearney.
Hun hæfter sig ved, at selv om boligudgifterne særligt de senere år er steget meget, er tendensen meget mere langsigtet. Allerede fra midten af forrige århundrede begyndte boligudgifterne at stige mere end indkomsterne.
Hannah Nearney er ikke upartisk, for Flow Neurscience sælger en slags headset, der angiveligt hjælper mod depression, og hun mener, at den type hjælpemidler bør stilles til rådighed for dem, der er presset af boligsituationen.
Vigtige indsatser
Men omvendt er det ikke bare et postulat fra hendes side, at boligproblemer påvirker det mentale helbred negativt, og at effekten endda kan vare ved, selv om boligproblemet bliver løst.
ChatGPT kan således hurtigt finde en længere række af studier, der når til den type af konklusioner. Et af dem er fra så sent som sidste år og stammer fra Australien, hvor fire forskere bl.a. har målt boligproblemer på, om lejere har været bagude med huslejen.
- Vi finder, at boligusikkerhed fører til en forværring af den mentale sundhed. Yderligere analyser afslører to vigtige dimensioner af heterogenitet: Varigheden af tidligere økonomiske vanskeligheder og intensiteten af boligusikkerheden, skriver forskerne i en sammenfatning, og fortsætter:
- Lejere med langvarige økonomiske problemer og dem, der oplever et højt niveau af boligusikkerhed (defineret som manglende betaling af husleje og et højt forhold mellem husleje og indkomst), oplever de største negative konsekvenser for deres mentale sundhed.
Danske unge flyver tidligt fra reden
Som antydet – selv om danske unge må bruge en relativt stor del af deres indkomst til boligudgifter, kan man ikke uden videre konkludere, at problemerne her er større end i andre lande.
I Danmark er praktisk taget alle således flyttet hjemmefra, inden de fylder 25 år. Det er meget anderledes andre steder i EU. Særligt i katolske lande er det normalt, at man bliver boende i sit barndomshjem højt op i alderen, hvis man overhovedet nogensinde flytter.
I både Italien, Spanien og Portugal er det således omkring halvdelen af de 25-34-årige, der stadig bor i deres barndomshjem. I Irland er andelen 40 %.
Så længe forældrene betaler alle boligudgifter, har de unge naturligvis ikke selv problemer på den front. Men der er altså i disse lande en hel anden tradition, der har sine egne fordele, men også sine ulemper.
sten@odsgard.dk
