Historiske prisstigninger på ejerlejligheder i 2025 skubbede til uligheden i DanmarkDet er trods alt ikke kun i storbyerne, at prisstigningerne på ejerlejligheder er skudt i vejret. I Randers måler Boligsiden.dk en prisstigning på hele 34,6 % i 2025. PR-foto: Randers Kommune

Historiske prisstigninger på ejerlejligheder i 2025 skubbede til uligheden i Danmark

En ejer af en gennemsnitlig ejerlejlighed centralt i hovedstaden har opnået en gevinst på 1 mio. kr. i 2025, uden at røre en finger. Samtidig har mange ejere andre steder i landet i bedste fald oplevet små prisstigninger. Tallene fra hovedstaden kommer dog med adskillige forbehold

Af Sten Thorup Kristensen

Der er henved 60.000 ejerlejligheder i Københavns og Frederiksberg kommunerne. Ejerne af dem har haft et særdeles godt 2025, hvor de i gennemsnit har indkasseret i omegnen af 1 mio. skattefrie kroner i værditilvækst.

Det vilde boligmarked i hovedstaden fik meget omtale i løbet af året, og måske blev det lidt overset, at det langt fra ser så rosenrødt ud for ejerne af de 90.000 ejerlejligheder, der ligger i landets øvrige 96 kommuner.

Også flere andre kommuner omkring hovedstaden oplevede prisstigninger på over 10 %, og det samme gjorde Aarhus Kommune lige akkurat. Men i resten af landet – med nogle få undtagelser som følge af særlige omstændigheder – var prisstigningerne højest nogle få procent, og i mange kommuner var der tværtimod prisfald.

Ny situation i ejerforeninger

Tallene fremgår af en opgørelse for december, og dermed for hele 2025, fra Boligsiden.dk.

Konsekvenserne rækker videre end til bare boligmarkedet. De vil fx påvirke stemningen under forårets generalforsamlinger i ejerforeninger.

De steder, hvor priserne i praksis har ligget stille, vil det være business as usual. Men i den typiske københavnske ejerforening vil medlemmerne være betydeligt rigere end sidste år, og de vil have bedre råd til at bidrage mere til fx renoveringsarbejder eller forbedringer.

Tiltag, som før var umulige, vil altså komme inden for rækkevidde.

Måske oplever medlemmerne ikke, at de er blevet så meget rigere. Indtil man sælger, kan prisstigningen på ens ejerlejlighed virke teoretisk. Men netop et salg kan være noget, som mange pønser på, for på den måde at inkassere gevinsten. Og så står den på udskiftninger i medlemskredsen.

Dilemma for Folketinget

Også Folketinget, der for tiden diskuterer momsnedsættelser og checks til borgere med lav indkomst, i lyset af de senere års prisstigninger på fødevarer, kan kaste et blik på boligmarkedet.

Her vil de se, at selv om mange husstande er økonomisk pressede, er der mange andre, der slet ikke er det. Sammensætningen af formuerne er markant anderledes, end de var før 2022, da inflationen toppede.

For det er ikke kun ejerne af ejerlejligheder i storbyerne, men også ejerne af parcelhuse i nærheden af dem, der har fået en stor formuegevinst – om end ikke så stor som på ejerlejlighedsmarkedet.

Med andre ord: Uligheden er øget, til fordel for dem, som bor i ejerboliger i eller omkring en af landets to største byer.

Flere undtagelser

Der er dog også nogle forbehold i regnestykkerne, der bl.a. vil gøre det svært for regeringen at lette livet for dem, som har pres på husholdningsbudgettet, uden samtidig at give endnu mere til dem, som lige har fået historiske gevinster på deres ejerboliger.

For det første er der, selv i hovedstadsområdet, huller i landkortet. Ifølge Boligsiden.dk faldt priserne på ejerlejligheder således i både Hørsholm og Solrød i 2025.

I begge kommuner har der været så få handler, at statistikken kan være påvirket af tilfældigheder. Men det er velkendt, at nogle kvarterer og bydele er anset som mere attraktive end andre.

Selv inde i Københavns Kommune kan der være bydele, hvor prisstigningerne har været moderate, selv om man skal se data over flere år for at kunne dokumentere det.

Nye ejerlejligheder er med i mikset

Og så er der et andet vigtigt forbehold om de store prisstigninger på ejerlejligheder:

Priserne er opgjort som kvadratmeterpriser, og de seneste år er mange lejligheder, som er opført de seneste årtier, sendt på markedet som ejerlejligheder. Disse lejligheder går til relativt høje kvadratmeterpriser, fordi de er billige at varme op, og fordi de er opført efter nutidig efterspørgsel, fx om store altaner.

Nogle af de nye lejligheder er endog meget dyre og bliver solgt for langt over 100.000 kvm. pr. kvadratmeter. Det gælder fx lejligheder i tårnene i Carlberg Byen i København.

Der er altså nogle ejerlejligheder, som tidligere ikke fandtes på markedet, der trækker gennemsnitspriserne op, og den klassiske ejerlejlighed i en gammel ejendom vil ikke være steget helt så meget i pris, som tallene umiddelbart viser.

Det er Boligsiden, der skriver om prisstigninger på en almindelig ejerlejlighed i København på 1 mio. kr. Her er der regnet med en lejlighed på 80 kvm.

sten@odsgard.dk


13/1 2026