Finanskrisen spøger stadig: Medlem i konkursramt andelsforening underkendt af HøjesteretDuegården på Frederiksberg var genstand for en af de mest omtalte konkurser i andelsforeninger i finanskrisens kølvand. Foto: Sten Thorup Kristensen

Finanskrisen spøger stadig: Medlem i konkursramt andelsforening underkendt af Højesteret

A/B Duegården fyldte godt i medierne i årtiet efter finanskrisen. Men de juridiske tovtrækkerier, der skal rede trådene ud efter konkursen i 2016, er fortsat, efter at medieinteressen skrumpede ind. Nu har Højesteret afgjort endnu en sag i komplekset

Af Sten Thorup Kristensen

De seneste fem-ti år har været stilfærdige – næsten kedelige – for andelsboligsektoren. Der har været meget få stiftelser, og da det som regel er nye foreninger, der kommer i økonomisk uføre, har der heller været mange fadæser for medierne at skrive om.

En højesteretsdom fra sidste uge minder om, at det for ikke så længe siden var meget anderledes. Dommen handler om en sag, der har tråde 19 år tilbage, til 2007.

Dengang virkede alt også lyst og lykkeligt, men finanskrisen var under opsejling, og da den slog igennem året efter, fulgte flere konkurser i andelsforeninger i dens kølvand.

En af disse foreninger var Duegården på Frederiksberg. Den gik endeligt konkurs i 2016. For medlemmerne var det en traumatisk oplevelse.

Tabte formuer

Nogle af dem så det som noget positivt – de slap ud af en monumental gæld og kunne komme videre med deres liv.

Andre hæftede sig ved, at de med konkursen mistede den sidste chance for at genvinde værdien af deres andelsbeviser. Det var formuer på over en mio. kr. pr. medlem, der var tale om.

Disse nu forhenværende medlemmer ærgrer sig måske stadigvæk, for som ejendomsmarkedet og renterne har udviklet sig siden, havde deres andelsbeviser formentligt have haft en signifikant værdi i dag, hvis foreningen havde overlevet.

Det store problem for A/B Duegården var, at den ved etableringen i 2007 var 100 % finansieret af et lån i Nykredit, og endnu værre: At lånet var et rentetilpasningslån med en såkaldt renteswap oveni.

Konstruktionen virkede smart, da den blev etableret. Medlemmerne af den nystiftede andelsforening kunne overtage ejendommen uden at lægge en krone på bordet.

Problematiske swaps

Eneste hage var, at hvis renten faldt, ville renteswappen få en negativ værdi. Men på det tidspunkt tænkte de fleste, at realkreditrenterne var usædvanligt lave, så alt talte for, at de ikke kunne blive lavere.

Men det kunne de. Renteswaps var pludselig en gældspost, og da priserne på boligudlejningsejendomme samtidig faldt, havde A/B Duegården gæld op til langt over skorstenen.

Det førte til en bitter strid med Nykredit, som ikke var til sinds at lade foreningen erklære sig selv konkurs, idet realkreditinstituttet så ville miste sit tilgodehavende.

Sagen gik til Sø- og Handelsretten, mens Østre Landsret efterfølgende nåede til den modsatte konklusion. Medlemmerne af foreningen levede i uvished, indtil Højesteret i 2016 endeligt afgjorde, at foreningens konkursbegæring af sig selv var gangbar. Året efter erhvervede ejendomsselskabet Heimstaden ejendommen, og foreningens medlemmer blev lejere, med mindre de fraflyttede.

Forløbet var særligt slemt for dem, som havde købt sig ind efter stiftelsen. De havde betalt store beløb, som nu var tabt, hvorimod de formuer, de stiftende medlemmer havde mistet, kun havde eksisteret på papiret.

Regler for fremleje

I forhold til balladen dengang er den nye afgørelse fra Højesteret kun en detalje. Men den viser, hvor svært og tidskrævende det kan være at rede trådene ud, når en andelsforening går konkurs.

Ved salget af ejendommen overgik foreningens medlemmer til at være lejere. Men hvis de, mens andelsforening stadig levede, havde fremlejet deres lejligheder, ville disse fremlejere få alle rettigheder efter lejeloven.

Netop ud fra den betragtning havde et medlem fremlejet sin lejlighed til sin søn. Men det var, som Højesteret udtrykker det, i ”tidsnær sammenhæng” med, at Heimstaden overtog ejendommen.

Højesteret afgjorde, at manden ikke kunne godtgøre, at han havde nået at få fremlejeaftalen på plads, før han selv var overgået til at være lejer.

Da han som lejer ikke havde ret til at fremleje lejligheden, ud over for en midlertidig periode som følge af fx sygdom eller udstationering i udlandet, afgjorde Højesteret, at Heimstaden kunne ophæve lejemålet.

sten@odsgard.dk


6/2 2026
  • Højesteret: Købsaftale med overpris forpligter, også selv om den bliver ophævet

    Højesteret: Købsaftale med overpris forpligter, også selv om den bliver ophævet

    administration-og-konomi ›Et par gav et uopfordret, men godt, bud på at købe en bolig. Det skulle de aldrig have gjort. De måtte springe fra købsaftalen igen, og nu har de brugt fem år på retssager, der mundede ud i, at de skal kompensere ejerne af boligen for den nemme fortjeneste, disse var stillet i udsigt, men aldrig fik
  • Manglende dokumentation af ejendommens lovlighed udløser ofte konflikter ved bolighandler

    Manglende dokumentation af ejendommens lovlighed udløser ofte konflikter ved bolighandler

    administration-og-konomi ›Købsaftale, tilstandsrapport, el-rapport og ejerskifteforsikring har de fleste boligkøbere kendskab til. Det er dog helt andre dokumenter, som udløser de fleste konflikter mellem køber og sælger, oplyser Danske Boligadvokater
  • Små butikslejemål i vælten – kan indbringe gode huslejer for tiden

    Små butikslejemål i vælten – kan indbringe gode huslejer for tiden

    ejendommen ›Butikslivet i byerne skrumper ind som følge af bl.a. nethandel. Til gengæld er der mange håbefulde iværksættere, som søger efter lokaler, og som gerne vil have synlighed i gadeplan. Boligforeninger bør tjekke markedslejer i deres områder: Det kan overraske positivt
  • Stenrige førstegangskøbere bag massive prisstigninger på ejerlejligheder

    Stenrige førstegangskøbere bag massive prisstigninger på ejerlejligheder

    administration-og-konomi ›Et erhvervsmæglerfirma er gået sidste års handler med ejerlejligheder i hovedstaden igennem med en tættekam. Resultatet af overraskende: Rigtig mange købere kommer med store formuer hjemmefra og behøver kun beskedne lån. Det presser dem, som kun har deres løbende indtægt at købe for
  • Almene boligforeninger får rolle i at bekæmpe bestillingskriminalitet

    Almene boligforeninger får rolle i at bekæmpe bestillingskriminalitet

    almene-boliger ›Almene foreninger i boligområder, der er kategoriseret som udsatte eller som forebyggelsesområder, vil en gang årligt kunne få besked om, hvilke af deres beboere der har en dom for alvorlige forbrydelser – dette med henblik på at kunne opsige deres lejemål
  • Regeringen dropper at ændre almenboliglovens paragraffer om parallelsamfund

    Regeringen dropper at ændre almenboliglovens paragraffer om parallelsamfund

    almene-boliger ›Det fremgik ikke af EU-domstolens nu to måneder gamle udtalelse, om tiltagene mod parallelsamfund direkte eller indirekte udgør diskrimination af etniciteter. Derfor giver udtalelsen ikke grund til at ændre i loven, lyder det fra boligministeren. Danske domstole kan dog bringe en lovændring tilbage på bordet
  • Høje boligudgifter forværrer trivselsproblem – dansk ungdom kan være særligt hårdt ramt

    Høje boligudgifter forværrer trivselsproblem – dansk ungdom kan være særligt hårdt ramt

    administration-og-konomi ›Mange undersøgelser finder en sammenhæng mellem høje boligudgifter og mentale helbredsproblemer. Det vækker bekymring i EU-organisation, fordi boligudgifterne optager en stadig større del af indkomsterne. I Danmark kan risikoen være endnu større, fordi de unge meget tidligt skal begå sig på boligmarkedet
  • Forstæderne kan blive fremtidens vindere på boligmarkedet

    Forstæderne kan blive fremtidens vindere på boligmarkedet

    administration-og-konomi ›Storbyerne tiltrækker indvandrere, men en fremtidsforsker påpeger, at strømningerne internt i Danmark er anderledes. Det kan snart afspejle sig i en mere geografisk balanceret udvikling i priserne på ejer- og andelsboliger. Her og nu kan andelsboliger i storbyerne indhente noget af sidste års prisstigninger på ejerboliger