Bestyrelse i andelsforening var lidt for smart med at skubbe ekstern venteliste til side
Hvis et system med interne og eksterne venteliste er beskrevet i foreningens vedtægter, skal bestyrelsen overholde disse spilleregler. Den kan ikke ad libitum favorisere de eksisterende medlemmer. Det fremgår af en højesteretsdom, der sætter punktum for en over fem år lang – og for de involverede anstrengende – retslig tvist
Af Sten Thorup Kristensen
Mange andelsforeninger kører med to ventelister – en intern til dem, der allerede er medlemmer, så de fx kan få stille sig i kø til at købe en større andel i foreningen, og en ekstern venteliste til alle andre.
Meningen med en sådan opdelt venteliste er, at dem på den interne venteliste skal have forkøbsret. Men har en forening beskrevet systemet i sine vedtægter, er der grænser for, hvor meget man kan favorisere de eksisterende medlemmer.
Reglerne i vedtægterne skal overholdes, også når de favoriserer ikke-medlemmer. Det fastslog Højesteret i en dom i sidste uge.
Lejligheden blev ikke frigjort
Sagen tog udgangspunkt i en andelsforening på Vesterbro i København, hvor et medlem døde i august 2020. En interesseret køber hørte om det og skyndte sig at blive opført på den eksterne venteliste.
Men en uge senere lod et medlem sig opføre på den interne venteliste. Dette medlem havde dermed alt andet lige forkøbsret, og bestyrelsen godkendte medlemmet som køber.
Men det var forkert, fastslog Højesteret. Medlemmet købte den ledige andel i forbindelse med en forestående skilsmisse, hvor begge parter ønskede at blive boende i foreningen – bare ikke i samme lejlighed. De skulle være medlemmer hver for sig.
Det var ikke i overensstemmelse med vedtægterne, der gjorde det til en forudsætning for at få tildelt i andel fra den interne venteliste, at medlemmets eksisterende bolig frigøres.
Formuleringen er formentligt tænkt til at sikre, et medlem ikke kan sidde på flere andele. Det ville ikke ske her. Men lejligheden blev altså ikke frigjort, som vedtægterne krævede ved brug af den interne venteliste.
Bitter triumf
Principielt var der endnu et element i sagen: Kan en person overhovedet påberåbe sig rettigheder ud fra noget, som en forening, vedkommende ikke er medlem af, har vedtaget?
Det mener Højesteret godt, at en person kan, i hvert fald når der, som her, var tale om meget klart formulerede regler. Måske spiller det også ind, at det kostede et gebyr på 200 kr. at blive opført på den eksterne venteliste. Det er dog ikke nævnt specifikt i dommen.
For sagsøgeren må det imidlertid være en bitter triumf. Han eller hun fik nemlig alligevel ikke andelen overdraget, så han eller hun med over fem års forsinkelse kunne flytte ind i foreningen.
Det skyldes hverken det lange tidsforløb, at en anden i mellemtiden har fundet sig til rette i lejligheden, eller at det nok ikke havde skabt verdens bedste stemning i foreningen, hvis det nye medlem var kommet til på baggrund af at have sagsøgt samme forening.
Foreningen hang på advokatregning
I stedet var det en detalje om den eksterne venteliste, der blev udslagsgivende: Sagsøgeren var nummer fem på den, og han eller hun kunne ikke dokumentere, at der ikke havde været nogen af de fire foranstående, der havde sprunget til og købt andelen, hvis de havde vidst, at de havde ret til det.
Højesteret gav dog sagsøgeren en lille trøstepræmie: Han eller hun slap for at betale foreningens sagsomkostninger. Vedkommende slap omvendt ikke for at betale advokatomkostninger til den, som i god tro købte andelen tilbage i 2020.
For alle de involverede har det langvarige forløb givetvis været belastende. Alle andre kan nøjes med at drage den korte lære: At en bestyrelse i en andelsforening ikke kan favorisere eksisterende medlemmer, ud over hvad der er beskrevet i vedtægterne, når en andel er til salg. Dem, som står på eksterne ventelister, har også rettigheder.
sten@odsgard.dk
