En gangtunnel – som her ved Hvidovre Station – kan virke lidt uhyggelig, uanset at der aldrig sker noget i den. Regeringen vil nu give boligforeninger adgang til videoovervågning

Regeringen vil skabe tryghed i boligområder med karantæner og tv-overvågning

Et nyt lovforslag, der kan træde i kraft om få uger, vil give boligforeninger udvidede muligheder for at etablere tv-overvågning, ikke bare af foreningens egne områder, men også af fx gangtuneller i nærheden. Samtidig kan uromagere få forbud mod at opholde sig på områderne

Af Sten Thorup Kristensen

Fra den 1. juli får boligforeninger lov til at udføre tv-overvågning af ikke bare deres egne arealer, men også af fx tuneller, baggårde og parkeringspladser i nærheden – uden nogen mere konkret grund, end at beboerne føler sig utrygge.

Det fremgår af en lovforslag, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sendt i høring. Forslaget bliver sandsynligvis vedtaget, for regeringen har flertal i Folketinget, og initiativet er en del af den såkaldte ”tryghedspakke” fra begyndelsen af marts.

Lovforslaget indeholder da også en del punkter, som ikke specielt har noget med boligforeninger og gøre. Det punkt, der måske har vakt størst opmærksomhed, handler om, at det bliver strafbart for mænd at snige sig til at tage kondomet af under samleje – såkaldt stealthing.

Andre punkter handler mere generelt om sikkerhed i nattelivet. Noget er dette er ret vidtgående – fx kan unge mennesker få pligt til at opholde sig i hjemmet på bestemte tidspunkter af døgnet eller ugen, selv om de ikke er dømt for nogen lovovertrædelse.

Flere nyskabelser

Men overordnet er der et betydeligt fokus på boligforeninger.

Ideen med tv-overvågningen er ikke ny. Boligforeninger har allerede gennem ca. 15 år haft mulighed for at søge politiet om tillladelse til at indføre overvågning, når det er væsentligt for at bremse kriminalitet.

Det nye er for det første, at der ikke længere behøver at være et hensyn om at bekæmpe kriminalitet i noget betydeligt omfang, før politiet kan give tilladelsen. Måske behøver der ikke være foregået noget kriminelt i det hele taget. Det er nok, at fx nogle unge mennesker har været støjende.

En anden nyskabelse er, at kommuner på egen hånd vil få mulighed for at etablere tv-overvågning af områder i og omkring boligforeninger. Det kan være fx være relevant, hvis boligforeningerne ikke selv kan håndtere opgaven. Efter de eksisterende regler kan kommunerne kun udvide den overvågning, en boligforening allerede har iværksat.

Der vil dog fortsat ikke være frit slag for at bruge eller dele optagelserne. En forening vil fx ikke kunne offentliggøre overvågningsbilleder, hvor personer kan genkendes.

Karantæne til uromagere

Et andet punkt, der angår boligforeninger, er, at personer, der har vist ”utryghedsskabende adfærd” i et område, over en periode kan blive forbudt at opholde sig i dette område, eller blot at passere det.

Det forudsætter dog, at der er et generelt problem med utryghed i et ormåde. En enkelt isoleret hændelse er altså ikke nok.

Egentlige kriminelle handlinger, som vold, trusler eller narkohandler, vil kunne udløse karantænen. Men mindre kan gøre det, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget:

- Der vil også kunne lægges vægt på politiets oplysninger om, at personer i området medfører støjgener og/eller trafikale gener, indtager eller er påvirkede af alkohol eller andre rusmidler, medbringer aggressive eller utryghedsskabende hunde som f.eks. kamphunde eller verbalt overfuser, henvender sig til eller stiller sig i vejen for forbipasserende på en måde, der kan opfattes som intimiderende eller utryghedsskabende mv.

Sagen fra Nakskov

Et længere afnsit i lovforslaget handler om, hvorvidt det vil holde sig inden for rammerne af grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention, der begge beskytter forsamlingsfriheden. Det mener Justitsministeriet selv er tilfældet, men der kan blive rejst spørgsmål om det i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

En ny sag fra det almene boligområdet Nørrevænget i Nakskov illustrerer dog, at utryghed kan være et reelt og stort problem.

Gennem flere år har nogle beboere følt sig utrygge ved grupper af unge, der mødtes i kældre og opgange. Kommunen har reageret ved at oprette klubtilbud til de unge, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har øget sin patruljering i området, fremgår det af en orientering til Folketingets justitsudvalg.

Politiet mente ikke, der var behov for mere, men det gjorde den omhandlede boligforening, NAB, der hyrede et privat vagtværn. Nærmest fra den første dag var der konfrontationer mellem dette vagfirma og de unge, og uroen kulminerede midt i februar, da dæk på to af vagtværnets biler blev skåret op, ifølge Lolland-Falsters Folketidende.

Efterfølgende trak hele den lokale afdelingsbestyrelse sig, af frygt for konfrontationen med de unge, skrev lokalmediet. Også vagtværnet opgav at komme i området.

Mere lys på fællesarealer

Allerede inden dette forløb havde NAB besluttet at etablere tv-overvågning og at etablere låse på indgangsdøre. Politiet anbefalde desuden, at belysningen i området blev øget, så der ikke er mørke områder.

I orienteringen om sagen til Folketinget fremhæver justitsministeren netop de nye lovinitiativer fra tryghedspakken.

I dette tilfælde gør udvidelsen af adgangen til tv-overvågning næppe den store forskel, da boligforeningen i forvejen kunne få lov til overvågningen, når der var gentagne problemer ud over det bagatelagtige.

Men det andet punkt, om karantæner, kan få konkret betydning. Ifølge redegørelsen er det kun nogle få af de unge, der gør andre utrygge, der selv bor i området. De vil stadig kunne komme der, så de kan komme til og fra deres hjem.

Men dem, som kommer udefra, kan potentielt få et forbud mod at befinde sig i området.

sten@odsgard.dk