Genbrugte træmoduler kan blive til nye, almene boligerSådan tænkes bygningerne med genanvendte trækonstruktioner i Bellahøj at komme til at se ud. Visualisering stillet til rådighed af KAB

Genbrugte træmoduler kan blive til nye, almene boliger

Et nyt projekt dokumenterer nu, hvordan træmoduler fra midlertidige boliger kan genbruges og reducere byggeriets klimaaftryk – og samtidig skabe flere betalbare, almene boliger

Mennesker med almindelige indkomster har stadig sværere ved at finde en bolig i København – og udfordringen vokser år for år. Udfordret er også klimaet, når der anvendes traditionelle CO2-tunge byggemetoder i store byggeprojekter.

Derfor har et nyt partnerskab, bestående af Boligforeningen 3B, Boligselskabet AKB i København, KAB og CPH Village, søsat projektet ’Transformation af træmoduler’, der er støttet af bl.a. den filantropiske forening Realdania.

I projektet har et bredt panel af arkitekter, ingeniører og andre eksperter dokumenteret, at danskproducerede træmoduler fra CPH Village’s midlertidige ungdomsboliger kan flyttes og ombygges til nye almene boliger – inden for kendte tekniske og økonomiske rammer og uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Kan klares inden for rammebeløb

Undersøgelsen har omfattet tre konkrete cases:

• Transformation til almene familieboliger i Jernbanebyen.

• Transformation til kunstnerboliger på Bellahøj i samspil med eksisterende byggeri.

• Transformation til fælleshus i en almen bebyggelse i Herlev.

Tilsammen belyser de tre cases forskellige anvendelser, skalaer og bymæssige sammenhænge.

- Vores undersøgelser har vist, at genanvendelse af træmodulerne er realistisk, endda indenfor det almene rammebeløb. Det kan betyde en radikal reduktion af klimaaftrykket i nybyggeri. Nu skal vi skridtet videre og demonstrere potentialet i praksis, siger Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB.

Første byggeprojekt: Bellahøj

Boligselskabet AKB, København afprøver genanvendelse i praksis med et pilotprojekt i Bellahøj, hvor træmodulerne skal genbruges til nye kunstner- og atelierboliger.

- I 2026 planlægger vi byggeriet, som vi forventer at sætte i gang i løbet af 2027. Herefter vil vi skalere metoden til andre nybyggerier, oplyser KAB i en pressemeddelelse.

Projektet er en teoretisk undersøgelse af, hvordan eksisterende modulbyggede træbyggerier kan genbruges og transformeres til nye, almene formål.

Undersøgelsen dokumenterer, at genanvendelse og transformation af træmoduler kan være et realistisk alternativ til nedrivning og nybyggeri og samtidig levere boliger og fællesfunktioner med høj kvalitet, reduceret ressourceforbrug og CO2-udledning.

Alle kan være med

Selv om projektet tager udgangspunkt i at opføre almene boliger, kan de samme teknikker anvendes af andre typer af bygherrer.

- Al viden, herunder tegninger, beskrivelser, beregninger og cases, er frit tilgængelig på projektets hjemmeside. Dermed kan private, offentlige og almene bygherrer, kommuner, rådgivere og udviklere arbejde videre med den indsamlede viden i egne projekter, hedder det i pressemeddelelsen.

-stk


5/2 2026
  • Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    energibesparelser-og-forbrug ›Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    energibesparelser-og-forbrug ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    energibesparelser-og-forbrug ›En ny model kommer ifølge producenten med ti gange højere effekt end standardkravene. Dermed undgår man ekstra skyl, fordi det første ikke var godt nok, og man sparer vand, samtidig med at man reducerer støj i boligen
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    energibesparelser-og-forbrug ›Boligforeningen VIBO og Energy Machines har indgået strategisk partnerskab, der skal bringe grøn omstilling fra prestigeprojekterne og ind i den almene sektor, hvor den kan skabe konkret værdi for både beboere, klima og økonomi
  • Forskningsprojekt skal afsløre varmespild: Målet er at spare beboere 20 % på regningen

    Forskningsprojekt skal afsløre varmespild: Målet er at spare beboere 20 % på regningen

    energibesparelser-og-forbrug ›Et nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer, før de bliver store
  • EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt

    EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt

    energibesparelser-og-forbrug ›Meningen var god nok, da EU-kommissionen for seks år siden tænkte, at man kunne kombinere jobskabelse under en akut krise med forbedringer af bygningsmassen. Men i praksis betød ordningen, at gode projekter blev fravalgt til fordel for dem, der kunne udløse hurtig støtte, viser en analyse fra EU’s egne revisorer