Fleksibel varme som service: Boligforening bruger mure som varmelager

Fleksibel varme som service: Boligforening bruger mure som varmelager

Betonvægge og mursten kan blive vigtige brikker i omstillingen af Danmarks energisystem. Det viser resultaterne fra et samarbejde mellem Kamstrup, DIN Forsyning, Aalborg Universitet og Nordiq Group, der har brugt murene i den største boligforening i Esbjerg som varmelager.

Når vedvarende energikilder overtager produktionen af el fra store kulfyrede kraftværker, er vind og vejr en forudsætning for, at der er grøn energi i kontakten.

Det gælder også produktionen af den balancerede fjernvarme, der bruges hele året, fortæller Matthias Mandø, lektor ved AAU Energi.

Han har sammen med DIN Forsyning, ingeniørvirksomheden Nordiq Group og den globale forsyningsspecialist Kamstrup brugt boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg som varmelager i innovationsprojektet *Fleksibel varme som service*.

- I Norge har man vandkraft til at balancere energinettet, men det har vi ikke i Danmark. Her er et alternativ at bruge overskydende elektricitet og gemme det som varmt vand i ståltanke.

- Derfra er der kort til idéen om at gemme varme i beton i boligblokke. Der kom boligforeningen Ungdomsbo ind i billedet,” siger Matthias Mandø.

Ungdomsbo var med på idéen, så længe de ikke skulle gå på kompromis med beboernes komfort og behov for varme.

Med respekt for den grundregel for samarbejdet gik forskerne fra AAU og resten af partnerkredsen i innovationsprojektet i gang med at skrue ned for varmen i udvalgte boligbyggerier om natten.

- Vi lukkede en times tid, skruede op igen, og undersøgte så, hvordan systemet responderede. Man er nødt til at gøre det stille og roligt – man kan ikke lukke brat ned – og et interessant resultat var, at vi stort set ikke kunne måle nogle temperaturnedgange i lejlighederne,” siger Matthias Mandø.

Vestjysk fjernvarmefacon

- Fleksibel varme som service* har været en del af det sydjyske erhvervsfyrtårn, der har støttet flere innovationsprojekter om fleksibilitet, digitalisering og omkostningsreduktion af energisystemet – såkaldt sektorkobling – der ifølge Steen Schelle Jensen, Head of Business Development hos Kamstrup, er helt afgørende for fremtidens energisystem.

- Vi udviklede måleudstyret til case-arbejdet med Ungdomsbo, og mener, at fjernvarmesystemet kun kan indgå i den sektorkoblede fremtid, hvis vores bygninger spiller med.

Det har vi bevist her, og Ungdomsbo, forsyningen og de andre partnere har bestemt været positive bekendtskaber. På deres rare, vestjyske facon har de spillet med. De har fået noget til at ske, siger Steen Schelle Jensen.

Sammen med partnerne har Ungdomsbo sparet cirka ti procent på varmeforbruget i boligforeningen og op mod to mio. kroner på lejernes bundlinje, fortæller Erik Boyschau, teknisk chef i Ungdomsbo:

- Formålet med øvelsen var at levere den samme varme for færre grader ved at bruge den smartere, siger Erik Boyschau og fortsætter:

”Som boligselskab er vi både forpligtet til at tage medansvar for den grønne omstilling på beboernes vegne og samtidig til at passe på deres husleje. Det er ingen sag at være idealist for andre folks penge, så det er ofte en balancegang,” siger han.

Lagringspotentiale i bygninger

Ifølge Matthias Mandø er der også fleksibilitet og økonomiske perspektiver i andre dele af den danske bygningsmasse.

- Nu har vi set på en boligforening, men der er også vores kommunale bygninger, fx skoler, hvor vi kan optimere. Her skruer man ned for varmen i weekenden, men det presser faktisk systemet, når alle skal have varme på mandag morgen.

- Kan vi gøre noget andet her med vores fjernvarme og lagring af varmen i skolebygningen?

- Det vil vi gerne se på, og det dejlige her er jo, at vi i Danmark har et veludbygget fjernvarmenet, der som et snusfornuftigt værktøj kan hjælpe os med at spare penge og blive grønnere.

- Hvis elpriserne er lave, skal vi have mest muligt ud af den billige energi, og det kan fjernvarmen i kombination med vores bygninger understøtte, siger Matthias Mandø.

Dansk Fjernvarme ser energilagring som en vigtig brik i den grønne omstilling og et værktøj til at holde systemet i balance og omkostningerne nede, og chefkonsulent Jens Christian Nielsen deler opfattelsen af potentialer i flere former for lagre:

- Fjernvarmen leverer varme til ca. 2/3 af alle danske hjem, så det giver god mening at tænke fjernvarmen sammen med varmelagring i bygningerne,”siger han:

- Som i enhver anden forsyningskæde skal lagre tænkes ind i systemet.

- Nogle gange kan det give mening at have lageret tæt på kunderne, andre gange kan det give mening at lagre mere centralt. Økonomien og komforten i boligerne skal naturligvis tænkes ind i måden, vi lagrer energien på, siger han.

-rh

14/8 2024
  • Brancheforening nedtoner bekymring for dyr varme efter grøn omstilling

    Brancheforening nedtoner bekymring for dyr varme efter grøn omstilling

    energibesparelser-og-forbrug ›Højere energipriser er for tiden den største bekymring, danskerne har i henseende til deres boliger. Men baseret på erfaringerne indtil nu kan de være rimeligt trygge ved, at grøn omstilling i det mindste ikke kommer til give prishop på fjernvarme
  • Boligforeninger skal vænne sig til nye energimærker

    Boligforeninger skal vænne sig til nye energimærker

    energibesparelser-og-forbrug ›Et nyt EU-direktiv ændrer skalaen for energimærker. Nogle boligforeninger kan opleve, at deres ejendomme bliver sat et trin op eller ned. Energitilstanden i ejendomsmassen i Danmark og Europa bliver bedre og bedre, og EU sigter efter, at det fortsætter, så man ender på klimaneutralitet
  • Legionella florerer, men boligforeninger kan gøre noget ved det

    Legionella florerer, men boligforeninger kan gøre noget ved det

    ejendommen ›Den frygtede bakterie kan ikke bare give legionærsyge, men også Pontiac-feber, som er meget mere udbredt, men som de ramte ”kun” oplever som en influenza. Der er metoder til at slippe af med legionella, men det er ikke nok at skrue op for varmen
  • Høje energipriser er forsat danskernes suverænt største boligbekymring

    Høje energipriser er forsat danskernes suverænt største boligbekymring

    energibesparelser-og-forbrug ›Energipriserne er faldet igen, og inflationen er også næsten fortid. Men bekymringen for begge dele er endnu lyslevende hos danskerne, når de betragter deres bolig. Det er især lejere i almene boliger, der endnu oplever økonomien som stram, viser en ny undersøgelse
  • Solceller: Nu også en god forretning for mange boligforeninger

    Solceller: Nu også en god forretning for mange boligforeninger

    energibesparelser-og-forbrug ›Solcelleteknologien udvikler sig med rivende fart, og den er nu så omkostningseffektiv, at et solcelleanlæg på en gammel ejendom ofte vil være rentabelt og tjene sig selv hjem i løbet af fem-ti år. Dermed er det også blevet interessant for typiske andels- og ejerforeninger. Potentialet kan dog være vidt forskelligt fra ejendom til ejendom
  • Får dækket en tredjedel af energiforbruget af solen

    Får dækket en tredjedel af energiforbruget af solen

    energibesparelser-og-forbrug ›Stor Frederiksberg-bebyggelse har investeret millionbeløb i solceller. Både bestyrelse og rådgiver håber, at projektet kan inspirere andre boligejendomme i hovedstaden
  • Regeringen med udstrakt hånd til solcelleprojekter i boligforeningerne

    Regeringen med udstrakt hånd til solcelleprojekter i boligforeningerne

    energibesparelser-og-forbrug ›I en ny solcellestrategi vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala, som de sidste tre år har tredoblet energi fra sol i Danmark. Det skal også være nemmere at sætte solceller på erhvervsejendomme og finde bedre løsninger på solceller på tage i byområder
  • Lovgivere skal sætte tommelskruer på foreninger med dårlige ejendomme

    Lovgivere skal sætte tommelskruer på foreninger med dårlige ejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Et nyt bygningsdirektiv fra EU tvinger medlemslandene til at gøre noget ved energistandarden i den dårligste del af boligmassen. Over det næste halve år skal Boligministeriet finde ud af, hvordan det skal foregå i praksis. En af mulighederne er, at banker og realkreditinstitutter skal stille nye krav, før de yder lån