Brunata: Mange står til at misse deadline for fjernaflæsning af varmeforbrug

Brunata: Mange står til at misse deadline for fjernaflæsning af varmeforbrug

Selvom 77 % af boligadministratorerne allerede har fjernaflæste målere og digital dataopsamling på plads, lever knap hver sjette endnu ikke op til kravene, der træder fuldt i kraft 1. januar 2027. Efter de nye regler vil beboere bl.a. få hyppigere informationer om deres forbrug

Med under et år til deadline for EU\'s Energieffektivitetsdirektiv (EED) viser en gennemgang blandt kunderne hos Brunata, at omkring 17 % fortsat mangler enten fjernaflæsning eller den nødvendige infrastruktur til løbende dataopsamling. 

Virksomheden, der arbejder med energimåling i boligsektoren, oplyser i en pressemeddelelse, at det især er denne gruppe, der kan komme under tidspres frem mod 2027.

- Overordnet ser det fornuftigt ud i branchen, men for de boligadministratorer, der endnu ikke har fået etableret fjernaflæsning, begynder tiden at blive knap. Det er ikke en opgave, man løser på få måneder. Der skal installeres målere, etableres netværk og sikres løbende datahåndtering, siger Jesper Holm Kristoffersen, adm. direktør i Brunata.

Økonomi og retfærdighed\r\n

Flere studier, herunder WE Data Europe, viser ifølge Brunata, at indsigt får beboerne til at spare på energiforbruget – en besparelse, der kan ende på op mod 25 %, når den digitale løsning bliver udrullet i sin helhed.

- EED handler om at reducere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Når beboere får månedlig indsigt i deres forbrug i fyringssæsonen, ændrer det adfærd. Det viser studier, og det viser vores erfaringer.

- Det gavner klimaet og den enkeltes privatøkonomi. Samtidig handler det om retfærdighed. I etageejendomme skal man ikke betale for naboens overforbrug. Transparente forbrugsdata er med til at sikre en korrekt og fair fordeling, siger Jesper Holm Kristoffersen.

Ikke blot en anbefaling\r\n

Energieffektivitetsdirektivet er vedtaget på EU-niveau og efterfølgende indarbejdet i dansk lovgivning. Kravene er dermed bindende for de bygningsejere, der forvalter ejendomme med individuelle forbrugsmålere.

Ifølge Jesper Holm Kristoffersen afspejler implementeringen, at energieffektivisering af den eksisterende boligmasse er en politisk prioritet i Danmark.

- Bygninger står for en væsentlig del af energiforbruget. Når man stiller krav om løbende forbrugsinformation, er det fordi dokumenteret indsigt skaber ændret adfærd. Den energi, vi ikke bruger, er den billigste og mest klimavenlige, siger han.

Han understreger samtidig, at compliance ikke alene handler om installation af målere.

- Det er hele kæden fra måling til månedlig information i fyringssæsonen, der skal fungere. Direktivet stiller krav til både teknik og informationspligt, siger Jesper Holm Kristoffersen.

Godt i gang, men ikke i mål\r\n

Hos Brunata oplever man, at hovedparten af boligadministratorerne allerede har taget de nødvendige skridt, men at en mindre andel fortsat mangler enten fjernaflæsning eller den infrastruktur, der sikrer løbende data og månedlig information til beboerne.

- Det afgørende er at få et klart billede af, hvor ejendommene står. Har man både fjernaflæsning, løbende dataopsamling og en løsning til månedlig information i fyringssæsonen, er man godt på vej. Hvis ikke, kræver det rettidig planlægning, siger Jesper Holm Kristoffersen.

Med fristen i sigte peger han på, at især de ejendomme, der endnu ikke har etableret fjernaflæsning, kan komme under pres, hvis arbejdet udskydes.

- Erfaringen er, at lovkrav samler aktivitet tæt på fristen. Derfor kan det være en fordel at få afklaret status i god tid, siger han.

-stk

31/3 2026
  • Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    energibesparelser-og-forbrug ›Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    energibesparelser-og-forbrug ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    energibesparelser-og-forbrug ›En ny model kommer ifølge producenten med ti gange højere effekt end standardkravene. Dermed undgår man ekstra skyl, fordi det første ikke var godt nok, og man sparer vand, samtidig med at man reducerer støj i boligen
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    energibesparelser-og-forbrug ›Boligforeningen VIBO og Energy Machines har indgået strategisk partnerskab, der skal bringe grøn omstilling fra prestigeprojekterne og ind i den almene sektor, hvor den kan skabe konkret værdi for både beboere, klima og økonomi
  • Forskningsprojekt skal afsløre varmespild: Målet er at spare beboere 20 % på regningen

    Forskningsprojekt skal afsløre varmespild: Målet er at spare beboere 20 % på regningen

    energibesparelser-og-forbrug ›Et nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer, før de bliver store
  • EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt

    EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt

    energibesparelser-og-forbrug ›Meningen var god nok, da EU-kommissionen for seks år siden tænkte, at man kunne kombinere jobskabelse under en akut krise med forbedringer af bygningsmassen. Men i praksis betød ordningen, at gode projekter blev fravalgt til fordel for dem, der kunne udløse hurtig støtte, viser en analyse fra EU’s egne revisorer