Skatteydere i Aarhus og hovedstaden skal betale halvdelen af mer-prisen for nye almene boligerDet er især i København, at det har været næsten umuligt at bygge alment de senere år. Det bliver nu muligt igen – men en del af tricket er, at byens borgere skal til lommerne. Foto: Colourbox.dk

Skatteydere i Aarhus og hovedstaden skal betale halvdelen af mer-prisen for nye almene boliger

Normalt betaler lejere i den almene sektor i sidste ende selv for deres boliger. Det bliver anderledes i det, der bliver bygget fremover, i hvert fald i de store byer. Regeringen forhøjer den pris, der må bygges for, og giver samtidig de involverede kommuner mulighed for at betale en del af regningen

Af Sten Thorup Kristensen

Regeringen vil hæve det såkaldte maksimalbeløb, som de almene boligselskaber i Hovedstadsområdet og Aarhus må bygge for, med 20 %. Dermed bliver det muligt at bygge mere. Regeringen regner med, at der vil blive opført 1400 boliger mere på landsplan om året.

Imidlertid er det ikke som normalt, hvor lejerne skal betale for opførelsen over huslejen. Skatteyderne i de to største byer kommer også til at tage en god del af regningen.

Det oplyste Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, på et såkaldt boligpolitiske vælgermøde, arrangeret af bl.a. BL – Danmarks almene boliger mandag aften.

”En detalje”

- Jeg vil nævne en detalje i den aftale, vi har fremlagt i dag. Den giver kommunerne mulighed for at skyde 10 % af de 20 %, maksimalbeløbet stiger, ind til at sænke grundpriserne. I stedet for, at man vælter det hele over på huslejerne, så betyder det, at en del af omkostningen kommer til at ligge på kommunen, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Det vil sige, at vi kan bruge den kommunale formue, som er ganske betydelig i København, på, at der ikke kommer en maksimal huslejestigning på det nye, der bliver bygget. Det er vanvittigt nørdet, men alle, der beskæftiger sig med almene boliger, ved, hvor meget lige præcis det knæk betyder, uddybede hun.

Trods vigtigheden af spørgsmålet om de kommende huslejer, har regeringen ikke ødslet med informationer om, hvad det mere præcist er, den vil gøre.

Kan bruges i mange kommuner

I en pressemeddelelse fra Finansministeriet er boligminister Sophie Hæstorp Andersen citeret for, at ”Med den nye model giver vi kommunerne mulighed for at bygge dyrere dér, hvor det er nødvendigt – men uden at hele regningen ender hos lejerne.”

Det blev ikke fortalt, hvem der så skal betale resten. Men det er altså skatteyderne i de pågældende kommuner, ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil

Det er heller ikke helt klart, hvilke kommuner det præcist handler om. Af pressemeddelelsen fremgår det, at det gælder Aarhus og ”Hovedstadsområdet”, men det er mange år siden, at man har brugt det sidste som en administrativ enhed.

I takstbladet for maksimalpriserne er der en kategori, der hedder ”hovedstadskommuner”, og hvis det er den, det handler om, gælder forhøjelsen på 20 % området fra Stevns i syd til Nordkysten og til Roskilde mod vest.

Aarhus skal måske også forstås bredt – i opgørelsen af maksimalpriser er selve kommunen i kategori med bl.a. Skanderborg, Silkeborg og Horsens.

En kvart mio. kr. pr. bolig

Byens Boligforeninger har regnet på, hvor meget kommunerne – og i sidste ende deres borgere – kommer til at betale?

En standard, almen bolig på 90 kvm. i en hovedstadskommune i dag skal holde sig under en pris, inklusive prisen for byggegrunden, på ca. 2,6 mio. kr. Det er dette beløb, der skal hæves med 20 %, altså lidt mere en halv mio. kr.

Skatteydernes andel er halvdelen af halvdelen, altså godt en kvart mio. kr. For en lille bolig på 50 kvm. i en hovedstadskommune er regningen til skatteyderne omkring 160.000 kr.

I Aarhus vil regningen til skatteyderne være lidt mindre, uanset størrelsen af de boliger, der bliver opført.

Ifølge det oplyste er kommunerne dog ikke forpligtede til at bidrage til nybyggeriet. De kan vælge at lade lejerne betale selv.

sten@odsgard.dk

4/11 2025
  • Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    energibesparelser-og-forbrug ›En ny model kommer ifølge producenten med ti gange højere effekt end standardkravene. Dermed undgår man ekstra skyl, fordi det første ikke var godt nok, og man sparer vand, samtidig med at man reducerer støj i boligen
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard