Det er især i København, at det har været næsten umuligt at bygge alment de senere år. Det bliver nu muligt igen – men en del af tricket er, at byens borgere skal til lommerne. Foto: Colourbox.dk

Skatteydere i Aarhus og hovedstaden skal betale halvdelen af mer-prisen for nye almene boliger

Normalt betaler lejere i den almene sektor i sidste ende selv for deres boliger. Det bliver anderledes i det, der bliver bygget fremover, i hvert fald i de store byer. Regeringen forhøjer den pris, der må bygges for, og giver samtidig de involverede kommuner mulighed for at betale en del af regningen

Af Sten Thorup Kristensen

Regeringen vil hæve det såkaldte maksimalbeløb, som de almene boligselskaber i Hovedstadsområdet og Aarhus må bygge for, med 20 %. Dermed bliver det muligt at bygge mere. Regeringen regner med, at der vil blive opført 1400 boliger mere på landsplan om året.

Imidlertid er det ikke som normalt, hvor lejerne skal betale for opførelsen over huslejen. Skatteyderne i de to største byer kommer også til at tage en god del af regningen.

Det oplyste Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, på et såkaldt boligpolitiske vælgermøde, arrangeret af bl.a. BL – Danmarks almene boliger mandag aften.

”En detalje”

- Jeg vil nævne en detalje i den aftale, vi har fremlagt i dag. Den giver kommunerne mulighed for at skyde 10 % af de 20 %, maksimalbeløbet stiger, ind til at sænke grundpriserne. I stedet for, at man vælter det hele over på huslejerne, så betyder det, at en del af omkostningen kommer til at ligge på kommunen, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Det vil sige, at vi kan bruge den kommunale formue, som er ganske betydelig i København, på, at der ikke kommer en maksimal huslejestigning på det nye, der bliver bygget. Det er vanvittigt nørdet, men alle, der beskæftiger sig med almene boliger, ved, hvor meget lige præcis det knæk betyder, uddybede hun.

Trods vigtigheden af spørgsmålet om de kommende huslejer, har regeringen ikke ødslet med informationer om, hvad det mere præcist er, den vil gøre.

Kan bruges i mange kommuner

I en pressemeddelelse fra Finansministeriet er boligminister Sophie Hæstorp Andersen citeret for, at ”Med den nye model giver vi kommunerne mulighed for at bygge dyrere dér, hvor det er nødvendigt – men uden at hele regningen ender hos lejerne.”

Det blev ikke fortalt, hvem der så skal betale resten. Men det er altså skatteyderne i de pågældende kommuner, ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil

Det er heller ikke helt klart, hvilke kommuner det præcist handler om. Af pressemeddelelsen fremgår det, at det gælder Aarhus og ”Hovedstadsområdet”, men det er mange år siden, at man har brugt det sidste som en administrativ enhed.

I takstbladet for maksimalpriserne er der en kategori, der hedder ”hovedstadskommuner”, og hvis det er den, det handler om, gælder forhøjelsen på 20 % området fra Stevns i syd til Nordkysten og til Roskilde mod vest.

Aarhus skal måske også forstås bredt – i opgørelsen af maksimalpriser er selve kommunen i kategori med bl.a. Skanderborg, Silkeborg og Horsens.

En kvart mio. kr. pr. bolig

Byens Boligforeninger har regnet på, hvor meget kommunerne – og i sidste ende deres borgere – kommer til at betale?

En standard, almen bolig på 90 kvm. i en hovedstadskommune i dag skal holde sig under en pris, inklusive prisen for byggegrunden, på ca. 2,6 mio. kr. Det er dette beløb, der skal hæves med 20 %, altså lidt mere en halv mio. kr.

Skatteydernes andel er halvdelen af halvdelen, altså godt en kvart mio. kr. For en lille bolig på 50 kvm. i en hovedstadskommune er regningen til skatteyderne omkring 160.000 kr.

I Aarhus vil regningen til skatteyderne være lidt mindre, uanset størrelsen af de boliger, der bliver opført.

Ifølge det oplyste er kommunerne dog ikke forpligtede til at bidrage til nybyggeriet. De kan vælge at lade lejerne betale selv.

sten@odsgard.dk