Odsherred Kommune støtter alment byggeri for at adressere ændret boligbehovDer er mange smukke huse i Nykøbing Sjælland. Men de passer ikke nødvendigvis til ældre menneskers behov. Foto: Flickr. / Ann Priestly

Odsherred Kommune støtter alment byggeri for at adressere ændret boligbehov

Andelen af ældre stiger i kommuen, og mange af dem vil gerne skifte parcelhuset ud med en mindre, almen bolig. Nu bliver disse bygget – udfordringen bliver at tiltrække nye borgere, der kan og vil købe parcelhusene

Af Sten Thorup Kristensen

Stemningen var lettere ophedet i byrådssalen i Odsherred Kommune sidste tirsdag i april, da et stort flertal besluttede at yde grundkapital til at opføre ca. 150 almene boliger.

Et enkelt parti, Venstre, stemte imod, og det udløste den klassiske, idelogiske debat om offentligt støttede lejeboliger versus ejerboliger. Venstres ordfører fik på på puklen af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra både Socialdemokratiet og SF.

Men selv om debatten lød, som om den altid har gjort, er det et nyt fænomen, som Odsherred Kommune – i lighed med alle andre kommuner uden for storbyområderne – skal håndtere i disse år:

De mangler for så vidt ikke boliger, for deres folketal er stagneret. Men alligevel skal der bygges nyt, for folk ønsker ikke nødvendigvis at bo i de gamle boliger.

Lange ventelister

Den mest almindelige grund til, at folk ændrer ønske til deres bolig, er, at de kommer op i alderen – og det er der, bl.a. i Odsherred, flere og flere, der gør.

Når man når til pensionsalderen, er det ikke nødvendigvis fedt at blive boende i parcelhuset. Så vil mange hellere bo i noget, der dels er mindre, og hvor man dels ikke har ansvaret for vedligeholdet.

Derfor er der nu lange ventelister til almene boliger i Odsherred Kommune, og derfor stiller kommunalbestyrelsen grundkapital til rådighed for alment byggeri.

Det er sket ad flere omgange de seneste år, hvor man har givet tilsagn til byggeri i kommunens mindre byer. De 150 boliger, der fik grønt lys tirsdag, var blot sidste runde.

Der er også enighed i kommunalbestyrelsen om, at noget skal gøres. Også Venstre støtter det almene byggerier i kommunens små byer, som Asnæs, Vig, Hørve og Højby, hvor langt størstedelen af boligmassen er ejerboliger.

Partiet ville blot ikke være med til at støtte alment byggeri i kommunens største by, Nykøbing Sjælland, hvor 40-50 % af boligmassen er lejeboliger. Det må række, mener partiet.

Svagt faldende folketal

Men Venstre var altså alene med det synspunkt, og nu bliver de almene boliger bygget; også i Nykøbing.

Herefter kan kun tiden vise, om en præmis, som flere kommunalbestyrerelsesmedlemmer fra Socialdemokratiet satte ord på under debatten, kommer til at holde stik: At dem, som flytter ind i boligerne, sælger deres parcelhuse til fx børnefamilier, så alle ender med at være lykkelige.

Odsherred Kommunes folketal har været meget stabilt i hele kommunens levetid (siden 2008). I de seneste år har folketallet faktisk været svagt faldende. Det er senest, pr. den 1. april, opgjort til 32.225.

Muligheden ligger i at tiltrække nogle af dem, som kæmper med at få råd til en bolig i eller omkring København. Men her er man i konkurrence med mange andre kommuner i hovedstadsområdet.

Ny strategi

Planen om at bygge almene boliger skal således ses i sammenhæng med andre tiltag, oplyser Boie Frederiksen, der er centerchef for Erhverv, Teknik og Kultur, til Byens Boligforeninger.

Kommunen har netop her i februar vedtaget en ny bosætningsstrategi, og man arbejder bl.a. med tiltag, der er rettet mod børnefamilier.

Grundlæggende vil kommunen forsøge at overtale dem, som allerede kender Odsherred, til at flytte dertil, fortalte borgmester Karina Vincentz, da kommunalbestyrelsen vedtog bosætningsplanen.

Det er fx alle dem, som er opvokset i kommunen, men som siden er flyttet til større byer for at uddanne sig. Det er også dem, der i dag pendler til en arbejdsplads i kommunen. Og så er det de godt 30.000 sommerhusejere, som måske kan overtales til at købe en helårsbolig i stedet.

sten@odsgard.dk

 

5/5 2025
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    energibesparelser-og-forbrug ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    energibesparelser-og-forbrug ›En ny model kommer ifølge producenten med ti gange højere effekt end standardkravene. Dermed undgår man ekstra skyl, fordi det første ikke var godt nok, og man sparer vand, samtidig med at man reducerer støj i boligen
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det