Nyt fra EU: Folketinget kan blive tvunget til at ændre ghettolov

EU’s generaladvokat er overhovedet ikke i tvivl: Den lov, der giver almene boligselskaber pligt til at ”omdanne” nogle boligområder med flertal af ikke-vestlige beboere, fx ved at tømme boligerne og rive dem ned, er på flere måder udtryk for ulovlig diskrimination af en etnisk minoritet

Af Sten Thorup Kristensen

Er det ulovlig forskelsbehandling af en etnisk gruppe, når staten forlanger, at almene boligforeninger ”omdanner” områder, hvor der er et sæt af sociale problemer, i kombination med at flertallet af beboerne har ikke-vestlig herkomst?

Østre Landsret var i tvivl og sendte spørgsmålet til EU-domstolen. En udtalelse fra EU-kommissionen viser, at den heller ikke var skråsikker, men dog så det som indirekte forskelsbehandling.

EU’s generaladvokat, kroaten Tamara Capeta, var imidlertid anderledes klar i mælet i den vurdering, hun fremkom med den 13. februar. Hendes indstilling er så entydig, at den bliver vanskelig for danske domstole og politikere at komme uden om.

- En ordning, der anvender begreber som ”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” ved kategoriseringen af et kvarter, hvor antallet af almene familieboliger skal nedbringes, skal fortolkes således, at den udgør direkte forskelsbehandling, lyder Tamara Capetas forslag til det svar, EU-domstolen skal sende tilbage til København.

Flere mulige sager

Som tidligere omtalt her på Byens Boligforeninger vil EU-domstolen i de fleste tilfælde følge generaladvokatens indstilling.

Dermed er der ikke bare udsigt til, at de beboere fra Mjølnerparken i København og Schackenborgvænge i Slagelse, der har lagt sag an mod Social- og Boligministeriet, vil få medhold.

Lidt længere ude i fremtiden kan afgørelsen fx også spænde ben for Aarhus Kommunes plan om at nedrive 408 boliger i Gellerupparken. Dén plan har ni af beboerne allerede gjort indsigelse imod.

Det kan også nemt ende med, at politikerne må ændre den såkaldte ghettolov, som giver staten mulighed for at kræve af de almene boligselskaber, at de skal ændre de omhandlede boligområder – i yderste konsekvens ved at rive boligejendomme ned og genhuse beboerne andre steder.

Ministeren, Sophie Hæstorp Andersen, har overfor flere medier afvist at udtale sig, før der ligger en endelig afgørelse.

Svære spørgsmål

Umiddelbart kan det måske lyde indlysende, at der er tale om forskelsbehandling på etnisk baggrund, når andelen af beboere med ikke-vestlig herkomst er afgørende for et så dramatisk træk som at kræve nedrivning af boliger.

Men for juristerne er der flere knaster. Kan man overhovedet tale om en etnicitet, når det er ikke-vestlige indvandrere generelt, der er kriteriet, og gruppen altså omfatter folk fra alle kontinenter?

Det kan man, fastslår Tamera Capeta. Hun køber heller ikke næste indvending – at beboerne bliver genhuset, så det ikke er sådan, at de bliver smidt på gaden. Det er uden relevans for sagen, mener hun.

- Selv om lejere i omdannelsesområder tilbydes en passende genhusning, behandles de (…) ikke desto mindre ringere end lejere i sammenlignelige områder, hvor størstedelen af befolkningen er ”vestlige” beboere. De førstnævnte lejere risikerer, at deres lejemål bringes til ophør, mens de sidstnævnte lejere slet ikke står over for en sådan risiko, skriver Tamera Capeta.

Loven stigmatiserer

Hun ser også et andet træk ved boligloven som udtryk for diskrimination i en direkte forstand: Den stigmatiserer borgere med ikke-vestlig herkomst.

- I forbindelse med denne diskussion forstår jeg stigmatisering således, at medlemmer af en etnisk gruppe tillægges socialt kritisable karakteristika alene på grundlag af deres tilhørsforhold eller opfattede tilhørsforhold til denne gruppe, skriver Tamera Capeta.

Det er ikke oplyst, hvornår EU-domstolen får set på hendes anbefaling. Men det forventes at ske snart, og derefter kan Østre Landsret genoptage sin behandling af sagerne.

I betragtning af det principielle i sagerne er det også sandsynligt, at de vil blive anket til Højesteret. Dette gælder specielt, hvis Østre Landsrets afgørelser i praksis indebærer, at politikerne må lave loven om.

Formelt hedder loven almenboligloven, og staten holdt selv op med at bruge begrebet ghetto, da den blev vedtaget i 2018. I stedet taler man nu om parallelsamfund.

sten@odsgard.dk