Ingen tør gætte på konsekvensen af juridisk tvist om omdiskuteret lov
EU-domstolen skal tage stilling til, om parallelsamfundsloven, der giver myndighederne mulighed for at stille hårde krav til almene boligselskaber, efterlever EU’s regler om ligebehandling. Der er lang vej til en endelig afgørelse, men delafgørelser kan potentielt få betydning
Af Sten Thorup Kristensen
Forestil dig, at du søger en bolig, og den står tom, men du kan ikke få den, fordi du ikke har den rigtige afstamning. Du ville nok tænke, at det ikke kunne ske i Danmark.
Men det ikke bare kan ske – det er sket i et større antal tilfælde i almene boligbyggerier siden 2018, hvor parallelsamfundsloven blev vedtaget.
Lovens hensigt er at undgå det, som tidligere blev benævnt ghettoer – boligområder, hvor der bor mange ikke-vestlige indvandrere, som er dårligt integrerede i det danske samfund.
I loven blev såkaldte forebyggelsesområder defineret. Her blev dels muligt at afvise ikke-vestlige indvandrere, der søger bolig, dels at lukke og nedrive boliger ned.
Uanset hvad man mener om loven og dens intention, så er det specielt, og nu er EU-domstolen involveret for at udtale sig om, hvorvidt der er tale om lovstridig diskrimination.
Tvivl hos eksperterne
Det kan tage adskillige år, inden der ligger en endelig afgørelse. Men undervejs vil der komme flere udtalelser og afgørelser, der kan være så klare, at det må gøre indtryk de danske lovgivere.
Det kan potentielt ske hurtigt. Men det siger noget om, hvor usædvanlig sagen og emnet er, at det ikke har været muligt for Byens Boligforeninger at finde juriske eksperter, der tør komme med et bud på, om Folketingets flertal kan blive nødt til at omgøre loven.
Vi har spurgt Advokatsamfundet, som er en privat organisation, men med en speciel status – advokater skal ifølge retsplejeloven være medlem af den, og hensigten er, at der skal være en selvstændig instans, der leverer juridisk ekspertise til samfundet, f.eks. ved høringer om lovforslag.
Efter en henvendelse fra Byens Boligforeninger har Advokatsamfundets presseafdeling forhørt sig hos flere af sine medlemmer, der har ekspertise på området. Men ingen af dem har ønsket at komme med et bud på, om parallelsamfundsloven i praksis kan blive underkendt, lang tid før der kommer en endelig afgørelse.
BL er involveret
Heller ikke Sanne Steen Petersen, juridisk chef i BL, har et bud.
BL, som er de almene boligforeningers organisation, er involveret i en af de to sager om parallelsamfundsloven, der for øjeblikket kører ved Østre Landsret. I begge sager har man valgt at springe byretterne over og gå direkte til de højere retsinstanser, fordi indholdet i sagerne er så principielt, som tilfældet er.
Det er også et svært spørgsmål for Østre Landsret, som derfor har bedt EU-domstolen (billedet) om et såkaldt fortolkningsbidrag om EU’s lovgivning i henseende til diskrimination.
EU-domstolen tager det tydeligvis alvorligt, for sagen bliver behandlet foran hele 15 dommere, hvilket er usædvanligt, fortalte Sanne Steen Petersen har i podcasten Alment Inside. Her forklarede hun også, hvordan processen er herfra.
Først skal generaladvokaturen komme med et udkast til en afgørelse. Det tager sædvanligvis omring tre måneder. Derefter skal de 15 dommere tage stilling til udkastet, og de skal tale sig til enighed. Det kan også tage tid.
- Vi er henne i foråret 2025, før vi ser et fortolkningsbidrag fra EU-domstolen, sagde Sanne Steen Petersen.
Flere ankemuligheder
Dernæst skal Østre Landsret se og forholde sig til det fortolkningsbidrag, det har bestilt. Men landsrettens afgørelse er ikke nødvendigvis endelig, for sagerne kan blive anket til Højesteret.
Ender staten med at få medhold, har de utilfredse borgere og boligselskaber yderligere den mulighed at gå til menneskerettighedsdomstolen.
Der er altså mange trin på vejen, og det kan tage adskillige år, før man har en endelig afgørelse.
Spørgsmålet er, hvad regeringen eller Folketinget vil stille op, hvis f.eks. allerede EU-domstolen klart og utvetydigt siger, at parallelsamfundsloven medfører ulovlig forskelsbehandling af borgerne.
Parallelsamfundsloven siger, at dens muligheder kan komme på tale, hvis over 30 % af beboerne i alment byggeri har ikke-vestlig baggrund. I dette tilfælde skal andre kriterier, der handler om arbejdsmarkedstilknytning, kriminalitet, uddannelse og indkomst dog også være opfyldt.
sten@odsgard.dk
