Minister udskyder spørgsmål om byggeri af almene boliger – kan blive en del af valgkampByggeriet af almene boliger i de store byer gået meget ned i tempo. Politikerne er uenige om, hvorvidt det skal op i fart igen, og i givet fald hvordan. Foto: Colourbox.dk

Minister udskyder spørgsmål om byggeri af almene boliger – kan blive en del af valgkamp

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen vil gerne have mere alment boligbyggeri. Men hvordan skal de ske? Det vil fremgå af et kommende boligpolitisk udspil, som imidlertid har ladet vente på sit i snart tre år, og som nu kan blive et varmt emne ved folketingsvalget næste år

Af Sten Thorup Kristensen

- Det fortæller vi om i vores kommende, boligpolitiske udspil.

Sådan lyder svaret – kun let oversat – fra boligminister Sophie Hæstorp Andersen til SF’s boligpolitiske ordfører Sigurd Agersnap, der har stillet spørgsmål om byggeriet af almene boliger, som har ligget stille de senere år, især fordi prisstigninger på byggerimaterialer har gjort det svært for de almene boligselskaber at bygge til den såkaldte maksimalpris.

Sigurd Agersnap ville dels vide, hvad regeringen vil gøre for at afhjælpe situationen, og dels ville han høre, om regeringen vil genfremsætte et lovforslag om at kæde privat og alment boligbyggeri sammen, så der kun bliver bygget privat, hvis der også bliver bygget privat.

Svaret på begge dele var altså, at det vil være med i det kommende boligpolitiske opslag.

Ny regering, ny politik

Det omhandlede lovforslag var stillet af den tidligere socialdemokratiske regering, men det bortfaldt, da der blev udskrevet folketingsvalg i 2022.

Det er helt efter bogen, eller rettere, efter grundloven. Normalt vil en regering, der bliver genvalgt, blot genfremsætte forslaget. Men det har regeringen, der efter valget også fik Venstre og Moderaterne som medlemmer, ikke gjort.

Regeringen har øjensynligt heller ikke til hensigt at genfremsætte lovforslaget, fremgår det af svaret på dette spørgsmål. Ministeren erklærer sig enig i, at almene boliger opføres i samme takt som private boliger, når de er med i lokalplanen.

- Der er imidlertid flere måder at sikre dette på. Jeg er derfor i gang med at se nærmere på, hvordan vi bedst kan fremme opførelsen af almene boliger i praksis. Jeg forventer at kunne præsentere en løsning herpå i forbindelse med regeringens kommende boligpolitiske udspil, skriver Sophie Hæstorp Andersen.

Nok af temaer

Det kommende, boligpolitiske udspil blev første gang nævnt i regeringsgrundlaget fra december 2022. I de mellemliggende snart tre år har de to boligministre – først Pernille Rosenkrantz-Theil, derefter Sophie Hæstorp Andersen – henvist til det talrige gange.

Men der er aldrig kommet noget bud på, hvornår det bliver offentliggjort, eller hvad der måtte have forsinket processen.

Det er ikke fordi der har manglet boligpolitiske emner, som trængte til en løsning. Også det private boligbyggeri lå nogle år underdrejet, og konsekvensen er nu en mangel på boliger i hovedstaden, hvilket presser boligpriserne opad.

Stemning af valgkamp

Men nu er tiden ved at løbe ud, hvis SVM-regeringen vil gøre noget stort på boligområdet i denne valgperiode.

Der skal afholdes valg senest i november næste år, og det er velkendt, der reelt er valgkamp i hvert fald i et års tid inden et valg. Her er partierne primært optaget af, hvad der tiltaler deres vælgere. Aktuelt har både regering og oppositionspartier fx forslået af fjerne moms eller afgifter på bl.a. kaffe, chokolade, bøger og elektricitet.

Hvis regeringen vil lancere sit længe ventede boligpolitiske udspil inden valget, vil det altså også komme med den restriktion, at udspillets punkter alle skal glide let ned og være populære. Og i en langsigtet boligpolitik er det svært at gøre alle tilfredse.

I henseende til problematikken med maksimalpriserne anfører Sophie Hæstorp Andersen dog, at der er gjort noget: Kommunerne har fået bedre adgang til at yde lån til almene boligselskabers grundkøb, og der er givet mulighed for, at maksimalprisen under visse omstændigheder kan fraviges.

sten@odsgard.dk

26/8 2025
  • Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    energibesparelser-og-forbrug ›En ny model kommer ifølge producenten med ti gange højere effekt end standardkravene. Dermed undgår man ekstra skyl, fordi det første ikke var godt nok, og man sparer vand, samtidig med at man reducerer støj i boligen
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard