Minister udskyder spørgsmål om byggeri af almene boliger – kan blive en del af valgkamp
Boligminister Sophie Hæstorp Andersen vil gerne have mere alment boligbyggeri. Men hvordan skal de ske? Det vil fremgå af et kommende boligpolitisk udspil, som imidlertid har ladet vente på sit i snart tre år, og som nu kan blive et varmt emne ved folketingsvalget næste år
Af Sten Thorup Kristensen
- Det fortæller vi om i vores kommende, boligpolitiske udspil.
Sådan lyder svaret – kun let oversat – fra boligminister Sophie Hæstorp Andersen til SF’s boligpolitiske ordfører Sigurd Agersnap, der har stillet spørgsmål om byggeriet af almene boliger, som har ligget stille de senere år, især fordi prisstigninger på byggerimaterialer har gjort det svært for de almene boligselskaber at bygge til den såkaldte maksimalpris.
Sigurd Agersnap ville dels vide, hvad regeringen vil gøre for at afhjælpe situationen, og dels ville han høre, om regeringen vil genfremsætte et lovforslag om at kæde privat og alment boligbyggeri sammen, så der kun bliver bygget privat, hvis der også bliver bygget privat.
Svaret på begge dele var altså, at det vil være med i det kommende boligpolitiske opslag.
Ny regering, ny politik
Det omhandlede lovforslag var stillet af den tidligere socialdemokratiske regering, men det bortfaldt, da der blev udskrevet folketingsvalg i 2022.
Det er helt efter bogen, eller rettere, efter grundloven. Normalt vil en regering, der bliver genvalgt, blot genfremsætte forslaget. Men det har regeringen, der efter valget også fik Venstre og Moderaterne som medlemmer, ikke gjort.
Regeringen har øjensynligt heller ikke til hensigt at genfremsætte lovforslaget, fremgår det af svaret på dette spørgsmål. Ministeren erklærer sig enig i, at almene boliger opføres i samme takt som private boliger, når de er med i lokalplanen.
- Der er imidlertid flere måder at sikre dette på. Jeg er derfor i gang med at se nærmere på, hvordan vi bedst kan fremme opførelsen af almene boliger i praksis. Jeg forventer at kunne præsentere en løsning herpå i forbindelse med regeringens kommende boligpolitiske udspil, skriver Sophie Hæstorp Andersen.
Nok af temaer
Det kommende, boligpolitiske udspil blev første gang nævnt i regeringsgrundlaget fra december 2022. I de mellemliggende snart tre år har de to boligministre – først Pernille Rosenkrantz-Theil, derefter Sophie Hæstorp Andersen – henvist til det talrige gange.
Men der er aldrig kommet noget bud på, hvornår det bliver offentliggjort, eller hvad der måtte have forsinket processen.
Det er ikke fordi der har manglet boligpolitiske emner, som trængte til en løsning. Også det private boligbyggeri lå nogle år underdrejet, og konsekvensen er nu en mangel på boliger i hovedstaden, hvilket presser boligpriserne opad.
Stemning af valgkamp
Men nu er tiden ved at løbe ud, hvis SVM-regeringen vil gøre noget stort på boligområdet i denne valgperiode.
Der skal afholdes valg senest i november næste år, og det er velkendt, der reelt er valgkamp i hvert fald i et års tid inden et valg. Her er partierne primært optaget af, hvad der tiltaler deres vælgere. Aktuelt har både regering og oppositionspartier fx forslået af fjerne moms eller afgifter på bl.a. kaffe, chokolade, bøger og elektricitet.
Hvis regeringen vil lancere sit længe ventede boligpolitiske udspil inden valget, vil det altså også komme med den restriktion, at udspillets punkter alle skal glide let ned og være populære. Og i en langsigtet boligpolitik er det svært at gøre alle tilfredse.
I henseende til problematikken med maksimalpriserne anfører Sophie Hæstorp Andersen dog, at der er gjort noget: Kommunerne har fået bedre adgang til at yde lån til almene boligselskabers grundkøb, og der er givet mulighed for, at maksimalprisen under visse omstændigheder kan fraviges.
sten@odsgard.dk
