Højest hver femte beboer i almene boliger har indkomst over gennemsnittet
Nye tal fra boligministeren viser, at beboere i almene boliger tjener betydeligt mindre end resten af den danske befolkning. Et lille mindretal af beboerne i de almene boliger har dog ganske høje indkomster, fremgår det
Af Sten Thorup Kristensen
Det kommer næppe som en overraskelse for mange, at lejere i almene boliger i gennemsnit tjener mindre end gennemsnittet af alle danskere. Det er en del af rationalet bag boligformen, at der skal være boliger, der er til at betale for alle.
Men nu er det dokumenteret, hvor stor forskellen i indkomster er. Det er sket i et svar fra boligministeren til Liberal Alliances boligordfører Carl Andersen. Han havde bedt om at få lejerne i de almene boliger indkomster opgjort i ti indkomstdeciler.
For at forstå indkomstdeciler skal man forestille sig, at man stiller alle i den gruppe, man vil måle, op i en lang række, efter hvor stor deres indkomst er. Man begynder så fra den lave ende, og når man når til 10 procent af alle, måler man, hvor meget personen her har i indkomst.
Dét er decil nr. 1. Indkomsten for den person, der står ved 20 pct. af alle, er decil nr. 2, og så fremdeles.
For beboere i almene beboere skal man helt ud i decil nr. 9 for at finde indkomster, der er højere end en dansk gennemsnitsindkomst, der i 2023 var på 395.500 kr., ifølge Danmarks Statistik. Det svarer altså til, at færre end hver femte beboer i den almene boligform tjener mere end gennemsnittet.
Ingen dagsorden
Måske skal man endda helt op i decil nr. 10, så det reelt er færre end hver tiende. Mens den danske gennemsnitsindkomst er beregnet for alle over 15 år, omfatter de nye tal fra boligministeren kun personer over 18 år, hvortil kommer at hjemmeboende børn på over 18 år også er holdt uden for regnestykket.
Det fremgår dog også, at der er nogle af dem, der bor i almene boliger, der er ganske vellønnede. Den gennemsnitlige indkomst i decil nr. 10 er således 558.000 kr., altså klart over gennemsnitsindkomsten for alle danskere.
Carl Andersen oplyser til Byens Boligforeninger, at der ikke lå nogen bestemt dagsorden bag hans spørgsmål til boligministeren. Som ny boligordfører ønskede han blot at blive klogere på boligmarkedet. Ud over det har han ikke ønsket at kommentere tallene.
Liberal Alliance har dog en klar holdning til den almene boligsektor – nemlig at al offentlig støtte til den skal fjernes.
Et argument for dette kunne være, hvis det i høj grad var velstående mennesker, som har råd til at selv at betale den fulde udgift til deres boliger, der beboede de almene boliger. Dette forekommer, med de nye tal for boligministeren, ikke at være tilfældet.
Sammenfiltret økonomi
Noget andet er, om den almene sektor reelt modtager støtte, når det kommer til stykket.
At de offentlige kasser og de almene boligselskabers økonomi er filtret sammen, er en simpel kendsgerning. Det sker bl.a. gennem den grundkapital, kommunerne stiller til rådighed, og gennem Landsbyggefonden.
Men begge dele handler om, at myndighederne stiller kapital. Denne kapital skal de almene boligselskaber – i sidste ende deres lejere – betale renter af.
Det offentlige betaler også i nogle tilfælde såkaldt ydelsesstøtte til at renter og afdrag på realkreditlån. Men myndighederne få også noget tilbage for deres ulejlighed: Nemlig at kommunerne har anvisningsret til hver fjerde almene bolig.
Uden denne anvisningsret skulle kommunerne selv til at opføre boliger for borgere, der midlertidigt eller permanent har sociale problemer. Netop sådan foregår det almindeligvis i udlandet.
