Fravær af nybyggeri udløser fald i antallet af tomme, almene boligerLolland er en af blot en håndfuld kommuner, hvor det gennem hver måned i 2024 var mere end 2% af de almene boliger, der stod tomme. Billedet er fra Nakskov. PR-foto: Henrik Hildebrandt for Lolland Kom

Fravær af nybyggeri udløser fald i antallet af tomme, almene boliger

Selv om tomgangen i almene boligbyggeri i forvejen var meget lav, faldt den yderligere gennem 2024. I hovedstadsområdet er der praktisk talt ingen tomme boliger

For de almene boligselskaber var det et stort tema gennem 2024, at de i praksis var afskåret fra at sætte nybyggeri i gang. En stigning i byggeomkostningerne gjorde det for de fleste umuligt at holde sig inden det såkaldte maksimumbeløb.

Nye tal dokumenterer, at det lave nybyggeri er et problem i den forstand, at der er efterspørgsel efter de almene boliger. Over det meste af landet er der således ingen ledige boliger. Når den ene fraflytter, er den næste klar til at flytte ind.

Det er Landsbyggefonden, der har offentliggjort nye tal for tomme, almene boliger. Allerede for et år siden var det kun 0,70% af de almene boliger, der stod tomme. I år – opgjort pr. januar – er tallet ikke desto mindre faldet yderligere, til 0,66%.

Ingen tomgang i hovedstaden

Til sammenligning viser den seneste opgørelse fra brancheorganisationen Ejendom Danmark, at tomgangen i private udlejningsboliger var 2,6%. Det bliver betragtet som lavt, men det er altså betydeligt højere end i almene boliger.

Tomgangen i de private udlejningsboliger er dog opgjort på en lidt anden måde, nemlig så den viser, hvor stor en del af den potentielle husleje, udlejerne går glip af, fordi boligerne står tomme. Målt som procentdelen af tomme boliger vil tomgangen nok være lavere, men stadig væsentligt højere end i de almene boliger.

Af de almene boliger er det især dem i hovedstadsregionen, der i praksis aldrig står tomme. Blot 0,08% - færre end 1 ud af tusind – stod tomme i januar.

Jysk tomgang

Den region, hvor der relativt set er flest tomme boliger, er Midtjylland. Her står 1,39% af de almene boliger tomme i januar. Midtjylland er også den eneste region, hvor der relativt set er kommet flere tomme boliger end sidste år.

En betydelig ledighed i almene boliger er i det hele taget stort set kun noget, man finder i jyske kommuner – undtagelsen øst for Lillebælt er Lolland.

I dele af Jylland hænger et større antal tomme boliger givetvis sammen med, at folketallene er dalende. Det gælder en stribe kommuner i Nord- og Vestjylland.

Men også i nogle kommuner, der ligger bedre til i forhold til Danmarks vækstcentre, kan man finde et betydeligt antal tomme, almene boliger. Det gælder fx Billund, Silkeborg og Odder.

Størst tomgang i nyere boliger

De nye tal er dog ikke udelukkende et argument for at sætte nyt byggeri i gang. Det fremgår således, at mens det er under 0,6% af boligerne i byggeri fra forrige århundrede, der står tomme, gælder det for 1,28% af de boliger, der er opført og taget i brug i dette århundrede. Dette sidste tal er også vokset lidt siden sidste år.

Det kunne tyde på, at man har været lidt for optimistisk med nybyggeriet i nogle af de jyske kommuner – eller i hvert fald at der er udfordringer med at trække nybyggeri i gang.

For private udlejere er det et helt almindeligt problem, at der i begyndelsen er stor fraflytning, og at dette i sig selv gør det nye byggeri mindre attraktivt. Beboerne når ofte ikke at lære deres naboer at kende, før de flytter ud igen.

sten@odsgard.dk

22/1 2025
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    energibesparelser-og-forbrug ›Boligforeningen VIBO og Energy Machines har indgået strategisk partnerskab, der skal bringe grøn omstilling fra prestigeprojekterne og ind i den almene sektor, hvor den kan skabe konkret værdi for både beboere, klima og økonomi
  • Ingen almene boliger i nybyggeri på Københavns gamle kommunehospital

    Ingen almene boliger i nybyggeri på Københavns gamle kommunehospital

    almene-boliger ›Der skal opføres nye boliger med gammelt look på hospitalsgrunden, fremgår det af et forslag til lokalplan. Men det er ikke boliger nok til, at kommunen kan kræve, at mindst 25 % af dem er almene. Til gengæld bliver de private ejere pålagt nogle sociale forpligtelser