Boligkontoret Danmark: Den almene sektor blev gidsel i valgkampenDe fleste steder i landet vil forhøjelsen af maksimalbyggeriet kun have ringe betydning. Men kommunerne kan selv give en hjælpende hånd, anfører Klaus Bentzen. PR-foto

Boligkontoret Danmark: Den almene sektor blev gidsel i valgkampen

Regeringens udspil, der skal sætte gang i alment boligbyggeri, imponerer ikke formanden for Boligkontoret Danmark. Han er bl.a. harm over, at boligselskaber i nogle kommuner, uden yderligere forklaring, er afskåret fra at hæve maksimalprisen for nybyggeri

Af Sten Thorup Kristensen

Kommunalvalgkampen er slut, men selv om det undervejs blev lovet de almene boligselskaber, at de kan bygge til mere realistiske priser end hidtil, vil Klaus Bentzen, formand hos Boligkontoret Danmark langt fra huske tilbage på den med ubetinget glæde.

Det fremgår af et interview i Boligkontorets nyhedsbrev, offentliggjort en uge inden valget.

- Vi har ventet ualmindeligt længe på boligudspillet, og at det kommer nu – midt i en kommunal valgkamp – er ikke så mærkeligt, men jeg synes, det er både ærgerligt og useriøst, at den almene boligsektor på den måde nærmest bliver gidsel i den københavnske valgkamp, siger fra Klaus Bentzen.

Tilfældige streger

Regeringen vil over en periode på ti år hæve maksimalprisen, der må bygges for, med 20 %, men kun i kommuner nær København og Aarhus. En af de konkrete ting, som Klaus Bentzen kritiserer, er, at man har sorteret nogle kommuner fra.

- Jeg undrer mig over, hvordan man har sat stregerne mellem kommunerne. Flere af de nordsjællandske kommuner er helt udeladt, selvom flere af vores medlemsorganisationer dér kæmper med skyhøje grundpriser, materialeudgifter og lange ventelister. Det er helt klart vores nordsjællandske medlemsorganisationer, som betaler prisen for at stå uden for den del af aftalen, siger Klaus Bentzen.

I resten af landet bliver maksimalprisen kun hævet med 1 %, selv om også de almene boligselskaber dér vil få udgifter som følge af nye klimakrav til byggeriet.

- Det er en meget lille håndsrækning, konstaterer Klaus Bentzen.

Sænk grundpriserne

Ifølge ham er der behov for, at politikerne tænker mere langsigtet.

- Jeg mener, at man bør se på nye finansieringsmodeller – eksempelvis realkreditlån med længere løbetid, lavere ydelse i de første år eller et prisloft for grundpriser til almene boliger. Det vil kunne give plads til de højere byggeomkostninger, siger han, idet han henviser til, at regeringen tilstår førstegangskøbere på ejerboligmarkedet, at deres tilbagebetalingsperiode hæves fra 30 til 40 år.

Endelig peger Klaus Bentzen på kommunernes rolle som afgørende for at få gang i byggeriet:

- Kommunerne har mulighed for at afvige fra markedsprisen ved salg af kommunalt ejede grunde til byggeri af boliger, når der skal bygges alment, da det er i samfundets interesse. Når det alligevel ikke sker, kan man spørge sig, om det skyldes manglende viden herom i kommunerne eller et ensidigt fokus på den økonomiske bundlinje.

sten@odsgard.dk


20/11 2025
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    energibesparelser-og-forbrug ›Boligforeningen VIBO og Energy Machines har indgået strategisk partnerskab, der skal bringe grøn omstilling fra prestigeprojekterne og ind i den almene sektor, hvor den kan skabe konkret værdi for både beboere, klima og økonomi
  • Ingen almene boliger i nybyggeri på Københavns gamle kommunehospital

    Ingen almene boliger i nybyggeri på Københavns gamle kommunehospital

    almene-boliger ›Der skal opføres nye boliger med gammelt look på hospitalsgrunden, fremgår det af et forslag til lokalplan. Men det er ikke boliger nok til, at kommunen kan kræve, at mindst 25 % af dem er almene. Til gengæld bliver de private ejere pålagt nogle sociale forpligtelser