120 almene, træbaserede boliger på vej ud for AarhusFørste spadestik forventes omkring årsskiftet 2024/25. Efter planen kan byggeriet stå færdigt i løbet af 2026.

120 almene, træbaserede boliger på vej ud for Aarhus

Brabrand Boligforening og Boligforeningen Århus Omegn står bag seks bæredygtige punkthuse med minimal CO2-udledning i smukke omgivelser i Hasselager. Projektet opføres i totalentreprise af BM Byggeindustri

Byggegrunden Kolt Østerparken i Hasselager vil fremover huse 120 nye almene boliger på i alt 8600 m2. Brabrand Boligforening og Boligforeningen Århus Omegn står hver især bag tre nye punkthuse i op til fire etager på den fællesejede grund i forstaden sydvest for Aarhus.

Kommende beboere får adresse mellem eksi­sterende boligområder, fredskov og åbent land, og fra området er der udsigt over Aarhus og bugten.

Boligerne kommer til at bestå af varierende typer fra små 1-værelses- til store 4-værelseslejligheder.

Sammensætningen vil være attraktiv for forskellige beboere på udkig efter en almen bolig - den enlige, til børnefamilien, det unge par, men også til ældre beboere, som har behov for en tilgængelig bolig.

- I Brabrand Boligforening har vi en ambition om at vokse bæredygtigt med det omkringliggende bysamfund – gerne gennem partnerskaber.

- Med opførslen af nye boliger i Hasselager tager vi sammen med Boligforeningen Århus Omegn et stort skridt i den retning, og samtidig glæder vi os over et byggeri, der med et lavt CO2-aftryk overholder den snævre økonomiske ramme for alment byggeri, siger Jens Martin Møller, projektchef, Brabrand Boligforening.

Træbaseret modulbyggeri med lav CO2-udledning
Punkthusene opføres som præfabrikeret modulbyggeri udført overvejende i træ med facader beklædt med skifer og stålplader i grålige nuancer. 

Projektet har netop været udbudt i totalentreprise med særligt fokus på at nedbringe CO2-udledningen, som er blevet vægtet særskilt som en del af evalueringen af tilbuddene.

Det bliver BM Byggeindustri, som sammen med Skala Architecture og Vognsen Rådgivende Ingeniører skal opføre byggeriet med en samlet klimapåvirkning på 6,2 kg CO2-ækvivalenter/m2/år.

Klimapåvirkningen er dermed næsten halveret i forhold til bygningsreglementets nuværende krav på maksimalt 12 kg CO2-ækvivalenter/m2/år.

- Vi er meget stolte over at have vundet denne vigtige sag i Aarhus, som viser, at også større byer udenfor København har visionære bygherrer, der tør satse på fremtidens byggemetoder.

- Vi har haft et fremragende samarbejde med alle involverede parter og kan takke hele teamet for deres indsats og for en god og konstruktiv udbudsproces.

- Vores fokus på CO2-reduktion og ansvarligt byggeri har været centralt i dette projekt, og vi ser frem til at fortsætte med at udbrede træbaseret modulbyggeri i hele Danmark, siger Tom Mikkelsen, direktør for BM Byggeindustri.

Første spadestik forventes omkring årsskiftet 2024/25. Efter planen kan byggeriet stå færdigt i løbet af 2026.

- I Århus Omegn har vi et strategisk fokus på miljømæssig bæredygtighed og får med dette ambitiøse byggeri mulighed for at bygge bæredygtigt med lavt CO2-aftryk og i træ.

- Det ser vi frem til i et fortsat positivt samarbejde med Brabrand Boligforening og det udpegede team, siger Steen Grønholm Thomsen, projektchef, Boligforeningen Århus Omegn.

Om byggeriet

• Bygherrer: Brabrand Boligforening og Boligforeningen Århus Omegn.

• Totalentreprise: BM Byggeindustri med Skala Architecture og Vognsen Rådgivende Ingeniører.

• Fokus på minimal CO2-udledning ved at bygge smart og bygge i træ.

• Den samlede klimapåvirkning er på 6,2 kg CO2-ækvivalenter/m2/år. Nybyggeri over 1000 m2 må ikke overstige grænseværdien på 12,0 kg CO2-ækvivalenter/m2/år.

• Almene boliger til en bred målgruppe og boliger med optimale lysforhold i boligens rum og dagslys fra flere sider.

-dc

11/7 2024
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    energibesparelser-og-forbrug ›Boligforeningen VIBO og Energy Machines har indgået strategisk partnerskab, der skal bringe grøn omstilling fra prestigeprojekterne og ind i den almene sektor, hvor den kan skabe konkret værdi for både beboere, klima og økonomi
  • Ingen almene boliger i nybyggeri på Københavns gamle kommunehospital

    Ingen almene boliger i nybyggeri på Københavns gamle kommunehospital

    almene-boliger ›Der skal opføres nye boliger med gammelt look på hospitalsgrunden, fremgår det af et forslag til lokalplan. Men det er ikke boliger nok til, at kommunen kan kræve, at mindst 25 % af dem er almene. Til gengæld bliver de private ejere pålagt nogle sociale forpligtelser