Vollsmose: Fra forstad til en integreret del af Odense

En ny bydelsplan fra det selskab, der gennem investeringer for over 10 mia. kr. skal vende op og ned på Vollsmose, lægger vægt på, at bydelen ikke længere skal være ”sin egen”; som en forstad uden for byen. I stedet skal den forbindes til Odenses centrum og resten af kommunen

Af Sten Thorup Kristensen

Tilbage i 1960 blev Vollsmose planlagt som en moderne forstad, hvor beboerne kunne finde alt, hvad de havde brug for i hverdagen – butikscenter, skoler, idrætsfaciliteter og så videre.

Som bekendt er der flydt rigtigt meget vand gennem Odense Å siden da, og med en bydelsplan, som Arealudviklingsselskabet Fremtidens Vollsmose præsenterede torsdag den 6. marts, er visionen vendt fuldstændigt på hovedet:

Nu er der lagt op til, at Vollsmose skal være en integreret del af Odense. Bydelen skal gennemskæres af en normaldansk bygade, som går helt ind til centrum. Det samme er tilfældet for letbanen.

- Vollsmose har alle forudsætninger for at blive en attraktiv og velfungerende bydel. Vi investerer i moderne boliger, skaber stærke fællesskaber og gode erhvervsmuligheder – og forbedrer samtidig bydelen for de nuværende beboere, siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme.

- Det er en langsigtet investering, der skal sikre Vollsmoses transformation til et dynamisk byområde med fokus på bæredygtighed, fortsætter han.

Investeringer fra 12 mia. kr.

AP Ejendomme – AP Pensions ejendomsselskab – er som noget enestående medejer af udviklingsselskabet, der også har de almene boligselskaber Civicas og FAB samt Odense Kommune med i ejerkredsen.

Sammen skal de poste 5 mia. kr. i udviklingsarbejdet, der bl.a. indebærer nedrivning af flere hundrede boliger, renovering af de resterende ca. 2000 boliger og opførelse af 2000 nye boliger, der alle skal være private – enten ejer- eller lejeboliger.

Når dette står færdigt, bliver øvrige investorer inviteret til at investere yderligere 5 mia. kr. i nybyggeri, hvortil kommer, at Odense Kommune og staten forlænger byens letbane for 1,7 mia. kr.

Når byggeriet er færdigt, vil de private boliger være i overtal. Samtidig skal der opføres 36.000 kvm. bygninger til erhverv. En stor del af det vil være butikker, restauranter og cafeer, men der vil også komme andet erhvervsbyggeri, som fx kommunen vil leje sig ind i.

Et omdannelsesområde

På trods af de gode intentioner tilbage i 1960’erne har Vollsmose de seneste årtier – i hvert fald i resten af landet – mest været kendt som en indvandrerghetto, der er plaget af kriminalitet.

Området har da også haft officiel status af ”omdannelsesområde”, siden den såkaldte ”parallelsamfundslov”, eller ”ghettoloven”, blev vedtaget i 2018.

Det korte af det lange bag disse udtryk er, at når der er konstateret et vist omfang af sociale problemer og kriminalitet i et alment boligområde, og over halvdelen af beboerne har ikke-vestlig baggrund, kræver staten, at der bliver skredet ind – at der sker ”omdannelse”.

Det kan ultimativt ske ved, at nogle af de eksisterende boliger bliver revet ned, som det altså er planlagt med i Vollsmose. Den nye bydelsplan bygger således videre på planer, som kommunen har vedtaget, og som staten har godkendt.

AP Ejendomme er med på holdet, fordi selskabet for nogle år siden, sammen med Arkitema, vandt en arkitektkonkurrence om Vollsmoses fremtid.

Naturen igen igen

Når det hele bliver så dyrt, er det imidlertid ikke kun fordi det er tunge problemer, der skal løses. Det er også fordi Vollsmose fra starten er tænkt stort.

Bydelsplanen har en del fokus på naturen og den nærliggende Odense Å, men netop dette er ikke nogen ny tanke. Den skønne natur i området var også tænkt ind for 60 år siden.

Derfor er Vollsmose stort i udstrækning. Det bliver fremhævet i bydelsplanen, at det er 36 gange så stort som Mjølnerparken i København, hvor befolkningstætheden i runde tal er 5-7 gange så stor.

Selve omdannelsesområdet er på 126 hektar. Det er ca. et lige så stort et areal som Legoland og Lalandia i Billund til sammen, eller dobbelt så stort som Fælledparken i København.

Definerende for fremtiden

Peter Rahbæk Juel (A), borgmester i Odense Kommune, lægger da heller ikke skjul på, hvor meget projektet betyder – ikke blot for Vollsmose, men for hele kommunen.

- De forandringer vi er i gang med at skabe i Vollsmose, kommer til at være definerende for ikke bare bydelens, men hele byens fremtid, udtaler han

- Ved at investere i letbane, nye boliger, bedre infrastruktur og flere grønne områder skaber vi rammerne og forudsætningerne for en attraktiv bydel – der kan gøre op med de negative strukturer og mønstre i bydelen, der har reproduceret sig selv igennem generationer. Den transformation af Vollsmose er på vej – og det kommer til at gavne hele Odense, fortsætter Peter Rahbæk Juel.

Betydning af ny dom

Der er dog et forhold, der potentielt kan gøre det nødvendigt at ændre planerne.

Østre Landsret er således i gang med at behandle to sager, hvor beboere i dels Mjølnerparken, dels Schackenborgvænge i Slagelse, har lagt sag an mod Social- og Boligministeriet, med den påstand at parallelsamfundsloven indebærer ulovlig diskrimination.

Østre Landsret har bedt EU-domstolen fortolke EU-reglerne på området, og i skrivende stund har EU’s generaladvokat foreløbigt udtrykt i klare vendinger, at kriteriet om, at det kun er områder med flertal af beboere med ikke-vestlig baggrund, der kan blive mødt med krav om nedrivning af boliger, udgør en forskelsbehandling af etniske minoriteter.

Sagerne har endnu lang vej hjem, og de skal måske også for Højesteret. Men der er altså en mulighed for, at utilfredse beboere i Vollsmose kan forhindre nedrivning af de boliger, de bor i – eller fx forsøge sig med at kræve kompensation, hvis nedrivningen allerede er sket, når sagerne er nået hele vejen gennem retssystemet.

sten@odsgard.dk