Listen over ”parallelsamfund” kan snart blive overflødig – hvis den ikke allerede er det
Antallet af parallelssamfund falder igen i den årlige opgørelse. Men listen giver i dag ikke den store mening. Den giver indtryk af, at nogle af de fem resterende boligområder står i stampe. Reelt er de store forandringer lige på trapperne, også her
Af Sten Thorup Kristensen
Antallet af boligområder på den officielle list over ”parallelsamfund” er ved den årlige opgørelse faldet fra otte til fem, oplyste Social- og Boligministeriet mandag.
Samtidig formanede ministeren, Sophie Hæstorp Andersen, ”at vi ikke er helt i mål endnu”, og at ”vi skal virkelig holde fast.”
Men ser man på listen over de tilbageværende boligområder, ser det ud til, at de også er ved at trille stille og roligt i mål, og at hvis det alligevel kikser, skyldes det forhold uden for deres kontrol.
Måltal står i stampe
Ser man på de nøgne tal, kan man umiddelbart få det indtryk, at nogle af de fem tilbageværende boligområder med stemplet parallelsamfund ikke rigtigt rokker sig ud af stedet.
Et parallelsamfund er defineret som et område, hvor et flertal af beboerne er ikke-vestlige indvandrere, og som opfylder mindst to ud af fire kriterier for at være socialt belastet.
Fx Tåstrupgård opfylder tre af de fire kriterier, og der er ikke sket den store udvikling siden sidste år. 77,2 % af beboerne har kun grundskoleuddannelse, mod 78,1 % sidste år. Det er en lille fremgang, men til gengæld er gennemsnitsindkomsten faldet lidt i forhold til resten af landet, samtidig med at andelen af dømte med en dom i bagagen er steget en smule.
Også i Vollsmose har der været en lille stigning i andelen af dømte beboere, ligesom området forbliver langt fra at nå et gennemsnitligt uddannelsesniveau, der bringer det af ud af listerne.
Nybyggeri i stedet for nedrivning
Pointen er imidlertid, at en omdannelse ikke sker fra den ene dag til den anden. Sådan er det alle steder, og det er kun et spørgsmål, hvor langt man er i processen.
Da ghettoloven trådte i kraft i 2018, var et af de mest omdiskuterede – og den dag i dag ikke juridisk afklarede – punkter muligheden for at kræve, at boliger i socialt belastede kvarterer blev revet ned, for på den måde at udtynde andelen af socialt udsatte i kvarteret som helhed.
Muligheden for nedrivning er også taget i anvendelse rundt omkring: Men en anden metode er mere almindelig, fremgår det af en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
- Nybyggeri er det mest anvendte redskab i de udviklingsplaner, som er ved at blive realiseret. Nedrivning og salg anvendes strategisk, hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen i området, oplyses det.
Flere i stedet for færre beboere
Altså: I stedet for at nedrive ejendomme, hvor der bor mange socialt belastede, opfører man nye ejendomme, hvor der skal bo få socialt belastede.
Når man bagefter kigger på tallene, er resultatet det samme: Andelen af socialt belastede beboere falder.
For fx Vollsmose tilsiger udviklingsplanen, at man vil bruge begge redskaber. Ca. 1000 almene boliger skal rives ned, mens de øvrige almene boliger skal renoveres, og ca. 2000 private boliger skal nyopføres. Det hele skal suppleres med erhvervsbyggeri og anlæg af nye veje og stier.
Radikal transformation i Vollsmose
Udviklingsplanen for Vollsmose blev vedtaget i 2019, men det var først i begyndelsen af 2025, at der blev lavet en mere endelig plan for at alt det nye, der skal komme til – et projekt til ca. 5 mia. kr., som også inkluderer den private investor AP Pension.
Næste fase er byggeriet af de nye boliger og butikker, men det vil også stå på i årevis.
I mellemtiden vil Vollsmose nok blive stående på listen over parallelsamfund. Men det vil være en lidt ligegyldig konstatering om fortiden, fordi alle, der kommer i kvarteret, vil kunne se de entreprenørmaskiner, der er i færd med at udføre en grundlæggende transformation af området.
sten@odsgard.dk
