Københavns kommune vil give plads til private boliger, hvor der nu er almene boligerFoto: Flickr. / Mariano Montel

Københavns kommune vil give plads til private boliger, hvor der nu er almene boliger

I en ny kommuneplan lægges der op til, at der skal opføres 10.000 almene boliger i hovedstadskommunen. Men der skal også opføres ejer- og andelsboliger, og det kan være i kvarterer, hvor der i dag kun er almene boliger

Af Sten Thorup Kristensen

 

Københavns Kommune vil have flere almene boliger. I nybyggerier skal hver fjerde bolig fortsat være almen, og set ud over hele kommunen er målsætningen, at hver femte bolig, eller 20%, skal være almen.

Alligevel er bevægelsen over med almene boliger langt fra entydig. Det fremgår af den nye kommuneplan, der blev endeligt vedtaget i sidste uge, og som rækker frem mod 2036.

Den sidste målsætning er således allerede næsten opfyldt. Går man ud fra Danmarks Statistik var det ved indgangen af 2024 19,2% af de 326.000 beboede boliger i København, der var almene. Kommunen selv bruger tallet 19,6%. Under alle omstændigheder er der ikke langt op til de 20%

Kommunens ambition er da også, at mens der i planperioden skal opføres 10.000 nye almene boliger, skal der opføres 30.000 privatejede boliger. Disse kan være udlejningsboliger, ejerboliger eller andelsboliger.

Det er heller ikke sådan, at det kun er private aktører, der må sætte plads af til almene boligselskaber. Det omvendte bliver også tilfældet.

Byens skal blandes

- Blandede byområder kan desuden med fordel fremmes ved at fortætte eksisterende almene bebyggelser med nye boliger, både ejerboliger, andelsboliger eller nye almene boliger, kan man læse i kommuneplanen.

Det vil sige, at i kvarterer, der i dag er kendt som almene, kan ejer- og andelsforeninger komme til at rykke ind.

Når private lejeboliger ikke er nævnt i sammenhængen, er det fordi, der i forvejen bygget masser af dem de seneste 10-15 år. To tredjedele af de nye boliger opført siden 2011 er private lejeboliger, og disse udgør i dag den største boligform i hovedstadskommunen, idet der nu er lidt flere af dem end af andelsboliger.

Derimod har dannelsen af ejer- og andelsboliger ikke fulgt med efterspørgslen.

Stadig vægt på store boliger

Et praktisk spørgsmål, der har været debat om, er størrelsen af nye boliger. Kommunen lægger vægt på, at der skal opføres mange store boliger, så børnefamilier kan blive i København, i stedet for at flytte til forstæderne.

Private udviklere har derimod ønsket at bygge flere små boliger. Efterspørgslen efter dem stiger, fordi der kommer flere singler – Københavns befolkning ældes, og jo ældre man bliver, jo større er sandsynligheden for, at man lever alene.

Oven i dette er der nogle, der af hensyn til klimaet ønsker at leve i såkaldte mikroboliger på under 40 kvm.

Men kommunen har ikke givet sig med den nye kommuneplan: Det vil fortsat ikke være tilladt at bygge almindelige boliger på under 50 kvm., og mindst 50 af etagearealet i nybyggeri skal forsat gå til boliger på mindst 92 kvm.

Kommunen vil dog tillade at gå ned til 40 kvm., når der er tale om boliger til bofællesskaber, hvor der også er fællesarealer til rådighed.

Kollegieværelser og ungdomsboliger – dem skal der ifølge planen opføres 6000 af, oveni i de 10.000 plus 30.000 almindelige boliger – kan være ned til 25 kvm.

sten@odsagard.dk

16/12 2024