Ingen grund til bekymring: Aftale om almene boliger vil overleve folketingsvalg
Teoretisk set kan Folketingets partier skrotte enhver aftale, når de vil. Men det vil være et radikalt brud med dansk parlamentarisk skik at bryde en aftale, hvor partierne bag den stadig har flertal, efter et valg. Og aftalen om alment boligbyggeri har ifølge meningsmålinger stadig et særdeles solidt flertal bag sig
Af Sten Thorup Kristensen
Man skal slå den sunde fornuft til, når man navigerer i nyhederne op til et folketingsvalg. Her er der mange, der har en interesse i at piske en stemning op omkring nogle ting, som teoretisk set kan ske, men som er ekstremt usandsynlige.
Det gælder aktuelt for en bekymring om, at den politiske aftale fra den 17. december, der skal sætte gang i det almene boligbyggeri, ikke vil overleve folketingsvalget.
Bekymringen blev i en artikel i Politiken i sidste uge understøttet af både boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og Københavns overborgmester Sisse Marie Welling (SF), og mandag fulgte Lejerens Landsorganisation (LLO) op i en pressemeddelelse.
Ingen har fortrudt
- Det er helt afgørende, at vi får flere almene boliger nu. Vi mangler betalbare boliger, og vi kan ikke acceptere, at vigtige aftaler, der skulle øge antallet af almene boliger, ender i skraldespanden på grund af et valg, udtaler Helene Toxværd, formand for LLO, i pressemeddelelsen.
Der er ikke noget i grundloven, der forpligter dem, som den 24. marts bliver valgt til Folketinget, til at overholde aftaler, deres partier har indgået i tidligere valgperioder. Teoretisk set behøver de ikke overholde aftaler overhovedet, hverken nye eller gamle, når de sidder i folketingssalen og skal trykke på afstemningsknapperne.
Men den parlamentariske skik i Danmark tilsiger, at partierne er bundet af deres aftaler, og at disse aftaler kun kan opsiges inden et valg. Denne skik er fx beskrevet af Lovguiden her.
Aftalen om alment boligbyggeri var kun godt to måneder gammel, da valget blev udskrevet. Ingen af partierne har siden fortrudt deres medvirken og opsagt aftalen.
Ingen fortilfælde på aftalebrud
Der er en gang imellem tilfælde, hvor partier anklager hinanden for at handle i strid med indgåede aftaler. Det kan fx ske, hvis et parti deltager i flere forlig om samme emne, men med forskellige aftalepartnere. Så kan der være uenighed om, hvordan det første forlig skal tolkes.
Men trods hjælp fra både ChatGPT og Gemini har Byens Boligforeninger ikke fundet eksempler på, at et parti lodret har brudt en klar aftale. Hvis det skete, var der heller ikke længere nogen, der ville indgå aftaler med det pågældende parti.
Morten Dahlin fra Venstre, der er minister for by, boliger og landdistrikter, fastslår da også i artiklen i Politiken, at hans parti står ved de aftaler, man har indgået i SMV-regeringens tid, også efter et valg.
Når flertallet er væk
Derimod sker det en gang imellem, at forligspartier mister deres flertal i en valgkamp. Det var der faktisk en del polemik om i begyndelsen af SMV-regeringens levetid.
Inden valget i 2022 havde den daværende socialdemokratiske mindretalsregering indgået nogle smalle forlig. Men ved 2022-valget forsvandt bl.a. det flertal, Socialdemokratiet havde sammen med de radikale, SF og Enhedslisten, og Socialdemokratiet insisterede nu på, at man ikke var forpligtet af forlig, der udelukkende var indgået med disse partier.
- Jeg ved ikke, om det er en christiansborgskik, jeg ikke kender, men jeg har aldrig før hørt, at fordi flertallet forsvinder, så ophører forligsnormerne, udtalte Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, til Dagbladet Information i 2023.
Seks aftalepartier
Også de forsmåede forligspartier var kritiske. Men nu er det i hvert fald etableret som praksis, at et forlig kan skrottes, når flertallet bag dem er væk. Det vil formentligt også komme til at gå ud over nogle af de aftaler, de nuværende regeringspartier har indgået med hinanden, uden at have rygdækning fra andre partier.
Det er fx nedsættelse af afgifter på kaffe og chokolade, som måske aldrig bliver til noget.
Men i forliget om almene boliger var også SF, de konservative og Enhedslisten med. De seks partier, inklusive regeringspartierne, står i den seneste meningsmåling fra DR til at få i alt 109 mandater.
Så det er stærkt usandsynligt, at de sammenlagt går så meget tilbage, at de lander under de nødvendige 88 mandater (før nordatlantiske medlemmer), der sætter de deltagende partier fri til at se bort fra indgåede aftaler og søge andre græsgange.
sten@odsgard.dk
