Tingbjerg i Brønshøj er blandt de 63 boligområder, der er i risiko for snart at blive kategoriseret som et udsat boligområde. Foto: Flickr. / Ann Priestly

Færre boligområder går ind i 2025 med et ghetto-stempel – men det kan hurtigt vende

Der er sket markante fald i antallet af det, som regeringen regner som udsatte boligområder og parallelsamfund. Det viser en ny opgørelse. Men det kan være en stakket frist, for der er til gengæld kommet flere boligområder, der er tæt på at være udsatte efter den formelle definition

Af Sten Thorup Kristensen

Indsatsen efter den såkaldte parallelsamfundslov er kontroversiel og har, som tidligere omtalt her på Byens Boligforeninger, givet anledning til en stor juridisk udredning, hvor Østre Landsret og EU-domstolen er involveret, og hvor Højesteret også kan blive det.

Men i det mindste virker loven efter sin hensigt. Det fremgår af en opdatering, som Social- og Boligministeriet udsendte søndag.

Der er således nu 8 områder, der defineres som parallelsamfund, mod 12 i opgørelsen for et år siden.

De fire, der ikke længere opfylder kriterierne, er Vejleåparken i Ishøj, Motalavej i Slagelse, Nørager/Søstjernevej i Sønderborg og Skovgårdsparken i Aarhus.

Fire kriterier plus ét

Disse fire områder tæller heller ikke længere som udsatte områder. Antallet af områder på denne liste er faldet fra 19 til 12.

Et boligområde bliver regnet som udsat, hvis det opfylder mindst to af fire kriterier om henholdsvis beskæftigelse, kriminalitet, uddannelse og indkomst. Hvis mindst halvdelen af beboerne samtidig er indvandrere fra ikke-vestlige lande, eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver området også talt som et parallelsamfund.

- Udsatte boligområder skal indføre udlejningsregler, der styrer beboersammensætningen, og det er også muligt at etablere private boliger samt godkende strategisk nedrivning og salg af almene familieboliger, hvis et område skal omdannes, skriver Social- og Boligministeriet.

Med parallelsamfundsloven fra 2018 holdt myndighederne op med at bruge ordet ”ghetto” om de boligområder, man ønsker at forandre. Men meningen er den samme, og det gælder om at holde tungen lige i munden, når man skal forstå indsatsen.

Flere forebyggelsesområder

Der er således to lister mere end de to, der allerede er nævnt.

Listen over omdannelsesområder omfatter områder, der har været på parallelsamfundslisten i mindst fem år. Det var disse områder, der tidligere formelt hed ghetto-områder. Antallet af dem er i år faldet fra 8 til 7.

Endelig er der den fjerde kategori, forebyggelsesområder, og det er her, man finder hullerne i osten – det, som kan føre til nye indgreb mod almene boligområder i de kommende år.

For forebyggelsesområder gælder samme typer af kriterier som for udsatte boligområder, men der skal mindre til at opfylde dem. F.eks. skal kun 30 % af beboerne have ikke-vestlig baggrund, før der kan være tale om et forebyggelsesområde, mod som nævnt 50 % i de udsatte områder.

Forebyggelsesområderne er der kommet flere af – nemlig 63 i år, mod 56 sidste år. Blandt de nye i denne kategori er de fire, som ikke længere regnes som udsatte.

Ingen sovepude

Men der er altså en større bruttotrup af bolig-områder, der i de kommende år kan blive defineret som udsatte, med alt hvad det medfører af sortering i potentielle beboere og eventuelt nedrivning af nogle af boligerne.

Samtidig med, at social- og boligmininister Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over, at der nu er færre boligområder, der regnes som parallelsamfund eller udsatte områder, betoner hun da også, at fremgangen ikke må blive en sovepude.

- Det er virkelig vigtigt, at vi holder fast nu. Vi har et mål om, at Danmark skal være fri for parallelsamfund om fem år. Det kræver, at kommuner og boligorganisationer bruger de redskaber, som lovgivningen tilbyder – også til at gennemføre egentlige omdannelser. Det kommer jeg til at have fokus på, udtaler ministeren.

sten@odsgard.dk