Forsker: Der bliver bygget mindre alment, fordi vælgerne ikke længere belønner S for det
Engang stemte beboere i almene boliger overvejende på Socialdemokratiet. Det holdt de op med midt i 90’erne – og så skruede partiet ned for støtten til nyt alment byggeri. Det er baggrunden for nutidens lave byggeaktivitet, argumenterer to forskere, der dog ikke tager højde for ændrede boligønsker
Af Sten Thorup Kristensen
Erhard Jacobsen, en af de store personligheder i dansk politik i 60’erne, 70’erne og 80’erne, var en stor forkæmper for alment boligbyggeri. Som socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe fra 1958 til 1974 kæmpede han bl.a. en hård kamp for at få Høje Gladsaxe opført.
Det handlede til dels om at vise Gladsaxe frem som en socialdemokratisk mønsterkommune, der tilbød hovedstadens arbejdere topmoderne boliger.
Men der var også en politisk virkelighed i det: Parcelhuskvartererne voksede, og deres beboere tenderede i højere grad mod at stemme borgerligt. Erhard Jacobsen var også forkæmper for parcelhusejere, men han konkluderede, at det kunne true hans parti, hvis der ikke også blev bygget lejeboliger.
Vidtrækkende følger
Tiltagene virkede efter hensigten. I den tid kom indflytterne til det nye, almene boligbyggeri i Københavns forstæder i høj grad fra de små og ofte meget dårlige boliger i brokvartererne. De var typisk arbejdere, og de stemte på Socialdemokratiet.
Denne sammenhæng, hvor almene boligbyggerier gavnede Socialdemokratiet ved valgene, fortsatte med at eksistere op gennem 1970’erne, 1980’erne og et stykke op i 1990’erne. Men så døde den ud, og det skulle få vidtrækkende betydning for den almene boligsektor i Danmark, argumenterer to forskere for i en ny, videnskabelig artikel:
Da en stor andel af almene boliger i en kommune ikke længere favoriserede Socialdemokratiet ved valgene, mistede partiet interessen for at give tilladelse til alment byggeri. Og derfor har det almene byggeri siden årtusindeskiftet kun været en brøkdel af, hvad det tidligere var.
Fra alment til socialt
Det er Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet og Andreas Wiedemann fra Princeton University, der står bag forskningsartiklen, som blev udgivet midt i januar. De peger på et endnu et lag af årsagssammenhænge bag, at det er gået tilbage for det almene boligbyggeri.
I dag omtaler man i flæng almene boligbyggeri som socialt boligbyggeri. Det afspejler, at her bor relativt mange pensionister og andre modtagere af offentlige ydelser, ligesom det ofte er her, indvandrere får anvist boliger.
Men det er relativt nyt, at det er sådan. For blot få årtier siden, var beboerne i almene boliger i gennemsnit ikke mindre velstående end beboerne i andre boligformer.
Både indvandrere og borgere på overførselsindkomster tenderer mod at stemme til venstre for Socialdemokratiet.
Lange linjer
Så kunne man sige: Det er stadig mange vælgere, der bor i almene boliger, og de belønner andre partier, som så vil have en interesse i at promovere alment byggeri i kommunalbestyrelserne.
Denne indvending adresserer forskerne også i deres artikel. Men de påpeger, at det handler om nogle meget langsigtede tendenser.
Når Socialdemokratiet tidligere stod som den almene sektors primære bannerfører, var det trods alt ikke bare et spørgsmål om stå sig godt ved næste kommunevalg. Det var også en del af partiets store vision for, hvordan velfærdsstaten skulle fungere i praksis, som man fx så, når Erhard Jacobsen med begejstring involverede sig i detaljerne om, hvordan Høje Gladsaxe skulle indrettes.
Borgernes ønsker
Historien om Erhard Jacobsen indeholder dog også et element, som forskerne derimod ikke tager højde for: Nemlig at mange foretrækker at bo i andre boligformer, og at de realiserede disse ønsker, da stigende indkomster gav dem mulighed for det.
Som nævnt var Erhard Jacobsen også en stor forkæmper for parcelhusejere – så meget, at han endte med at forlade Socialdemokratiet og stifte sig eget parti, Centrum Demokraterne, der gennem to årtier kæmpede parcelhusejernes sag.
Erhard Jacobsen indså, at også mange arbejdere ønskede deres eget hus. Det er et ønske, der stadig er udbredt, og det er svært at se, hvordan det kan være anderledes, end at lejeboliger, og særligt almene lejeboliger, er det nødvendige valg for dem, der på grund af begrænsede økonomiske midler ikke har råd til en ejerbolig.
Politikerne i Folketinget og kommunalbestyrelser kan bestemme mangt og meget. Men de kan ikke bestemme, hvilke boligformer borgerne foretrækker, og når de fleste vil bo i ejerbolig, vil der være mindre basis for alment byggeri.
sten@odsgard.dk
