Ekspert ser paradoks: Alment boligbyggeri gør hovedstadens boliger dyrere
Et fast krav om også at bygge alment, når man bygger privat, har betydet, at der er relativt billige boliger til rådighed for nogle. Men det kommer med pris for dem, der ønsker egen bolig: De skal betale mere, fordi der bliver bygget mindre til dem
Af Sten Thorup Kristensen
En privat investor, der bygger boliger i København, skal sætte en fjerdedel af pladsen af til almene boliger. Sådan har det været siden 2015. Reglen skal sikre, at der også bliver bygget boliger til dem, der ikke har høje lønninger.
Men helt overordnet virker reglen mod sin hensigt og betyder tværtimod, at boliger bliver dyrere. Det argumenterer Jakob Kjær, partner i virksomheden Nordanö, som hjælper investorer og virksomheder med at købe, sælge og finansiere ejendomme i Norden, for i en ny hvidbog fra udviklingsselskabet By & Havn.
- Siden man stillede kravet om 25% alment i 2014, så er lejepriserne steget med 50% og ejerboliger steget med 100%. Ud fra en udbuds- og efterspørgselslogik får det kun ejerboligpriserne til at gå op. Så i virkeligheden skulle der blive bygget mere af det, som folk efterspørger, nemlig ejerboliger, udtaler Jakob Kjær i bogen.
Moms ved byggeri af ejerboliger
De, som bor i de almene boliger, oplever naturligvis, at de har mindre boligudgifter end dem, som bor i ejerboliger eller i nye, private lejeboliger, hvor huslejen bliver fastsat på markedsvilkår.
Men det er især på ejerboliger, at der er et stort gab mellem udbud og efterspørgsel. Og når der bliver bygget færre af dem, fordi der skal sættes plads af til almene boliger, bliver priserne på ejerboliger presset op.
Lone Bøgh, ejendomsmægler og ejer af Home LBH, peger i et andet afsnit af hvidbogen på yderligere to politiske beslutninger, der har gjort ejerlejligheder dyre.
Den ene er, at der siden 2011 har været moms på byggegrunde, hvis der bliver ejerboliger på dem – men ikke hvis der bliver bygget private lejeboliger.
Kampen om børnefamilierne
Den anden er, at Københavns Kommune siden 2005 har stillet krav til at, at mange af de nybyggede boliger – i begyndelsen dem alle – skulle være på mindst 95 kvm.
Kommunen ønsker, at familierne skal blive i byen, når de får børn. Men det er nu engang i høj grad mindre boliger, der er særlig efterspørgsel efter i selve København.
Virkeligheden er, at når folk for børn, så foretrækker de stadig at flytte ud til forstæderne, hvor de for samme penge kan få et fint rækkehus, påpeger Jakob Kjær.
Han efterlyser, at man ser hovedstadsområdet som en helhed. I disse år bliver der bygget flest boliger i forstæderne, især på Vestegnen. Men det er ikke udtryk for, at folk hellere vil bo der. Folk vil bare forskellige ting i løbet af et livsforløb.
Derfor vil København og forstæderne også vokse samtidigt, siger Jakob Kjær. Og, påpeger han – væksten i København giver forstadskommunerne mulighed for at få flere ejerboliger. I disse kommuner andelen af almene boliger generelt høj, og her betyder målsætningen om ”blandede boliger” ikke flere almene boliger, men flere af de andre typer af boliger.
Lejere sidder fast
By & Havns hvidbog er udgivet for at analysere det stadigt skævere forhold mellem udbud og efterspørgsel af boliger i hovedstaden, uanset boligformen.
De virkelige ofre for denne skævhed finder man hverken blandt dem, der har købt en ejerlejlighed, eller blandt dem, som har fået en almen bolig. I stedet finder man ofrene i de dyre, private udlejningsboliger, mener Lone Bøegh.
- Jeg oplever, at mange føler sig fanget af boligmarkedet. De betaler de her høje, høje huslejer, og de ville egentlig helst eje deres bolig. Men fordi de betaler den høje husleje, så har de svært ved at spare op til at eje en bolig. Og imens bliver boligerne bare dyrere og dyrere, siger hun.
sten@odsgard.dk
