Brøndbys skyline er blevet fem højhuse fattigere
Danmarkshistoriens største nedrivning blev afsluttet i efteråret i Brøndby Strand, og selv med naboer boende tæt op af byggepladsen kalder både kommunen, entreprenøren og beboerne nedrivningen for en stor succes
To år og tre måneder – det er den tid, det tager at rive fem 16-etagers betonhøjhuse ned.
Siden det første betonelement fra højhus 1 blev hejst ned i august 2021 og til november 2023, ændrede den karakteristiske skyline i Brøndby Strand sig, mens etage for etage af de fem højhuse forsvandt.
En nedrivning af den størrelse i et tæt bebygget område kræver flere års nøje planlægning, og den planlægning bar frugt.
Både beboere og de mange forskellige fagfolk er enige om, at nedrivningen omstændighederne taget i betragtning var en succes.
- Efter min vurdering gik nedrivningen bedre, end vi havde turde håbe på. Det er jo et kæmpe projekt, der har stået på i flere år.
- Når man tænker på, at det er omkring 10.000 betonelementer og andet byggeaffald, der er blevet hejst ned og kørt bort, og at vi var nødt til at lave længerevarende trafikændringer, flytte vaskerier m.m., så er jeg lettet over, at det gik så relativt ’smertefrit’, siger Kai Dinesen fra PAB, der er talsmand på vegne af beboerne.
- Vi skylder alle beboerne en meget stor tak for deres tålmodighed og forståelse. Selvom vi lavede alle de tiltag, vi kunne for at begrænse generne med bl.a. støj og støv, har det jo uundgåeligt alligevel sat sit præg at bo op ad så stor en byggeplads.
- Så jeg er meget glad for, hvor fint det hele lykkedes, fortsætter han.
Holdt øje med kranmanden
To af de beboere er John og Michelle Gjerløv, der bor i Albjergparken som tætteste naboer til byggepladsen. Ifølge dem var det ikke så slemt, som de frygtede.
- Slet ikke. Vi synes faktisk, det har været virkelig spændende at følge med på tætteste hold.
- Hver morgen omkring klokken 7 så vi kranmanden køre op, og så gik de i gang med at hejse ned. De var virkelig søde og tog store hensyn til os beboere, fortæller Michelle Gjerløv.
Det er de tre boligorganisationer BAB, PAB og Tranemosegård, der har revet de fem højhuse ned, og også i direktørkredsen er der glæde over, at nedrivningen gik så godt.
- Det var en meget svær beslutning at tage, men vi havde ikke noget valg pga. PCB-koncentrationen i husene. Derfor glæder det mig meget, at det hele er forløbet så fint, så beboerne i området ikke også skulle besværes af at være naboer til en mislykket byggeproces.
- Tidsplanen blev overholdt, og der var et godt samarbejde på tværs af ikke kun de tre boligorganisationer, men også med Brøndby Kommune, rådgivere og ikke mindst entreprenøren, siger Ulrik Brock Hoffmeyer, direktør i Bo-Vest, der administrerer Tranemosegård.
Danmarkshistoriens største
Det var Brøndby Kommune, der som myndighedskommune tilbage i 2021 gav nedrivningstilladelse, og også her er man enige i, at det var en rigtig god proces.
- Det er virkeligt glædeligt at stå her på bagkanten af Danmarkshistoriens største nedrivning og kunne konstatere, at det hele bare har fungeret.
- Vi har haft et rigtig godt og tæt samarbejde med både bygherre og entreprenøren. Brøndby Kommune udarbejdede en VVM-tilladelse, som skulle sikre, at beboerne og miljøet blev belastet mindst muligt af så stor en nedrivning, og det var der stor tilfredshed med hele vejen rundt.
- Vi havde i sidste halvdel af nedrivningen overhovedet ingen klager og før det kun meget få klager. Så det var meget tilfredsstillende at være en del af projektet, siger Anni Svendsen, der som klima- og miljømedarbejder i Brøndby Kommune har været en af kommunens nøglepersoner på sagen.
I 2020 skrev boligorganisationerne kontrakt med nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen. Herefter begyndte detailplanlægningen af nedrivningen.
Efter tre år er det hele vel overstået, og projektlederen ser tilbage med en stor tilfredshed:
- Det var en virkelig spændende opgave, som vi er meget glade for, at vi vandt. Der var hele vejen et super godt samarbejde med både beboerne, bygherren og myndighederne, som vi sætter stor pris på.
- Vi vidste godt, at det ville blive en krævende, men også lærerig opgave, og sandheden er, at vi kæmpede lidt med højhus 1, men allerede fra højhus 2 begyndte takten at holde.
- Faktisk var takten så effektiv, at vi blev hurtigere færdige. I vores oprindelige udbudstidsplan skulle højhusene være nede, så trafikken kunne åbnes senest d. 06.12.2023, og vi åbnede trafikken allerede d. 18.10.2023, så det var små ni uger før den oprindelige plan.
- Det var en fed følelse, fortæller Nico Jørgensen, divisionschef i Kingo Karlsen.
Hvad skal der ske med tomterne?
Det er endnu ikke afklaret, hvad der skal ske med de tomme grunde, når højhusene er revet ned. Boligselskaberne, der ejer grundene, er i dialog med Brøndby Kommune om mulighederne for, hvad der kan/skal bygges eller anlægges på de tomme pladser.
Dialogen er en del af samarbejdet omkring kommunens store byudviklingsplan Fremtidens Brøndby Strand.
Om selve nedrivningen
Den samlede tilbudssum for nedrivningen var 118.500.000 kr. inkl. moms
Den fysiske nedrivning startede i august 2021 og sluttede i september 2023. Herefter blev byggepladsen reetableret
Bygherre: De tre boligorganisationer BAB, PAB, Tranemosegård
Entreprenør: Kingo Karlsen A/S
Rådgivere: Bygherrerådgiver: Sbs rådgivning A/S og teknisk rådgiver: WSP Danmark A/S
Nedrivningen er en del af HP4 – Helhedsplan 4, der inkluderer renovering af de resterende syv højhuse og renovering af alle lavhusene i hele Brøndby Strand Parkerne
Hvert hus var på 16 etager med 60-64 lejligheder
Brøndby Strand-området blev tegnet af arkitekterne Svend Høgsbro og Thorvald Dreyer og opført i årene 1968 til 1974
Det er der sket med den PCB-inficerede beton
Betonelementerne blev skåret fri og hejst ned et efter et. Herefter blev de kørt ud til et håndteringsanlæg, hvor de forskellige materialer blev skilt fra hinanden.
De ca. 30.000 ton PCB-inficeret beton blev sejlet til Holland, hvor betonen blev termisk behandlet, så PCB’en blev ’bagt’ ud.
Herefter blev betonen renset og knust og er blevet genanvendt i bygge- og anlægsprojekter i Holland. Den rene beton fra højhusene er blevet behandlet og genanvendt i Danmark.
I 2010 fandt man ud af, at der var forhøjet PCB-niveau i højhusene. Derfor begyndte en stor genhusningsproces af beboerne.
Samtidig gik boligorganisationerne i gang med at undersøge, hvilke forskellige muligheder der var for at renovere højhusene.
Håbet og formodningen var, at det ville være muligt at udskifte materiale og forsegle således, at indholdet og påvirkningen af PCB blev nedbragt i en sådan grad, at beboerne kunne flytte ind igen.
Efter at have undersøgt en række forskellige PCB-håndterings- og forseglingsmuligheder måtte man dog erkende, at det trods alles ønske ikke var muligt at finde en løsning, der var teknisk holdbar og økonomisk forsvarlig. Der var ingen vej udenom: De fem højhuse måtte rives ned.
Derfor stemte beboerne i de tre berørte afdelinger i 2017 for nedrivning af højhusene, og i 2018 godkendte Brøndby Kommune lokalplanen og gav dermed en indledende godkendelse til nedrivningen.
-dc
