Foto: Flickr. / Peter Leth

Bellahøjhuse foran nedrivning efter afgørelse fra Bygningssyn

Bellahøjhusene i Brønshøj er en historisk perle blandt almene boliger, men Det Særlige Bygningssyn har i praksis sagt, at det ikke er muligt at frede dem i deres helhed – dertil er den konstruktionsfejl, der giver risiko for sammenbrud ved storm, for alvorlig

Af Sten Thorup Kristensen

Nogle af de mest ikoniske almene boligbyggerier er på vej mod deres endeligt. Det står klart, efter at Det Særlige Bygningssyn den 27. marts besluttede, at det først vil tage stilling til en fredning af Bellahøj i Brønshøj, når ti af husene, ejet af SAB Bellahøj, er revet ned.

Beslutningen er ikke så ulogisk, som den umiddelbart lyder: KAB, der forvalter ejendommene på vegne af SAB Bellahøj, vil i praksis fjerne husene, gennemrenovere soklerne, og derefter genopførte husene, så vidt det er muligt.

Bellahøjhusene blev opført umiddelbart efter anden verdenskrig – dels som et beskæftigelsesprojekt i en tid, hvor mange kom hjem til Danmark efter at have arbejdet i Tyskland, dels for at afhjælpe en stor bolignød.  

Trods disse presserende hensyn tog man sig tid til at tænke fremsynet. Arkitekturen var inspireret af den berømte fransk-schweiziske arkitekt La Cobusier, der gik ind for høje og tætte byer, så folk hurtigt kunne bevæge sig mellem hjem, arbejdsplads og fritidsaktiviteter.

Alvorlig konstruktionsfejl

Bellahøjhusene var ved deres opførelse de højeste boligbyggerier i Danmark, og de var smukke.

Desværre skulle det langt senere også vise sig, at de kom med en konstruktionsfejl. Under en storm i december 2023 måtte 86 beboere i al hast evakueres, fordi der var risiko for, at deres boliger ville styrte sammen.

Gennem mange år arbejdede KAB med at gennemføre en traditionel renoveringsløsning. Det opgav man til sidst, men det var med modstand fra både foreningen By og Land, der foreslog fredningen for 12 år siden, og fra i hvert fald nogle af beboerne.

Deres argument var, at det aldrig blev undersøgt til bunds, om en nedrivning virkelig var nødvendig, selv om en sådan forundersøgelse ville være billig i forhold til de milliarder, der skal bruges til nedrivning og genopførsel.

Undersøgt af flere

Disse argumenter afviser Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, i et debatindlæg på sitet ByrumMonitor.

Han fremhæver, at ejendommens holdbarhed er undersøgt ”yderst grundigt” af de store ingeniørfirmaer Rambøll og Niras. Endvidere har vindeksperten Svend Ole Hansen undersøgt vindbelastninger, og hans arbejde er kvalitetssikret af et ingeniørfirma, som Landsbyggefonden har udvalgt.

- Kravet om yderligere målinger direkte på bygningerne giver ikke mening, fordi det ikke kan ændre på de alvorlige konstruktionsfejl, der er konstateret, og de deraf afledte sikkerhedsmæssige risici, skriver Rasmus Jessing.

- Set fra et almenboligperspektiv er det en yderst fornuftig beslutning (at udsætte fredningen, red.), og afgørelsen betyder, at vi i SAB og KAB kan arbejde videre med konkretisering af projektet for en sokkelrenovering, skriver han også.

Redaktionel note: Da denne artikel første gang blev offentliggjort, fremgik det, at Det Særlige Bygningssyn traf sin beslutning den 1. maj. Det var en misforståelse, som af en eller anden grund var udbredt og var gengivet i flere medier. Beslutningen blev truffet den 27. marts, som det fremgår nu.

sten@odsgard.dk