
Beslutning i Københavns Kommune åbner slusen for stiftelse af nye andelsforeninger
Kommunen har hjulpet en ny andelsforening i Vanløse på vej ved at erhverve en del af andelene. Det er en forenkling af kommunens processer, der, næsten sensationelt, har gjort den såkaldte tilbudspligt relevant igen
Af Sten Thorup Kristensen
Hen over weekenden er en ny andelsforening kommet til verden på Sallingvej 81-83 i Vanløse.
Det er i sig selv en usædvanlig nyhed. Beboerne har udnyttet den såkaldte tilbudspligt, der giver dem ret til via en andelsforening at erhverve deres ejendom til samme pris, som en ekstern køber har accepteret. I de senere år er denne tilbudspligt ellers sjældent udnyttet, til stor fortrydelse for bl.a. en del af de politiske partier.
Men den helt store nyhed er, at foreningen på Sallingvej kan blive den første i en lang række af senere stiftelser. Københavns Kommune har nemlig med lidt behændighed fundet en metode, der gør det meget nemmere at udnytte tilbudspligten.
Dyre stiftelser
Det kræver efter loven tilsagn fra 60 % af beboerne, hvis tilbudspligten skal udnyttes. Dette er ofte den helt afgørende barriere, for som tidligere beskrevet på Byens Boligforeninger skal dem, der går med i andelsforeningen, have mange penge op af lommen. Først til at erhverve ejendommen, derefter til i en årrække at betale en boligafgift, der er højere end den husleje, de var vant til.
Københavns Kommune har længe tilbudt foreninger under stiftelse at erhverve en del af andelene, hvis det var det, der skulle til, for at komme op på de 60 %. Kommunen vil så fortsætte som udlejer for de reelle beboere, indtil disse fraflytter. Herefter vil kommunen sælge andelene.
Det er dog en støttemulighed, der sjældent anvendes. Seneste eksempel er fra 2002. Måske mangler der kendskab til muligheden, men det har også været et problem, at sagsgangen gennem kommunen har taget for lang tid. Beboerne har kun 10 uger til at slå til, når de får tilbudt at købe ejendommen.
Snærende tidsfrister
Her i sommer har kommunen imidlertid forenklet sagsgangen.
Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der behandler ansøgningerne, og indtil juni skulle den så sende en indstilling til de folkevalgte i Teknik- og Miljøudvalget, som derefter sendte den videre til Borgerrepræsentationen.
Det er især disse to politiske organer, der tager tid, fordi de ikke, som de ansatte, mødes dagligt. Teknik- og Miljøudvalget mødes godt 20 gange om året, mens Borgerrepræsentationen mødes ca. 15 gange om året.
Det giver ikke beboerne meget tid at rutte med, når de også skal forsamles, finde rådgivere osv., inden de sender ansøgningen til kommunen.
I tilfældet med foreningen fra Sallingvej 81-83 modtog kommunen første henvendelse den 18. september, og tidsfristen for at udnytte tilbudspligten var søndag den 11. oktober. Det var altså i sidste øjeblik, da Borgerrepræsentationen vedtog bevillingen fredag den 9. oktober.
Foreningens administrator, advokat Nicholas Wantzin, bekræfter over Byens Boligforeninger, at man nåede det hele til tiden, så tilbuddet blev accepteret, og andelsforeningen bliver en realitet.
Stor ejerandel til kommunen
Men det er nok så meget et andet punkt i kommunens sagsbehandling, der kan udløse flere foreningsdannelser i København:
Teknik- og Miljøforvaltningen lagde således i sin indstilling til Borgerrepræsentationen op til, at kommunen kunne erhverve op til 40 % af boligerne i ejendommen.
Med den praksis er det pludselig ikke længere 60 % af beboerne, der skal gå med i den nye andelsforening. Nu er 20 % nok – kommunen køber i så fald resten af andelene op til de 60 %.
På Sallingvej 81-83 skønnedes der kun være behov for, at kommunen erhvervede op til 10 af de 56 boliger, altså 18 % af boligerne. Alligevel sikrede forvaltningen sig altså mulighed for at købe helt op til 40 %, og det må man gå ud fra også vil være praksis i kommende tilfælde, hvor kommunen lægger ryg til stiftelsen af nye andelsforeninger.
Ifølge Nicholas Wantzin er det endnu ikke afklaret, præcis hvor mange andele i den nye andelsforening, Københavns Kommune skal købe.
Afventer budgetforhandlinger
Bevillingen til Sallingvej 81-83 er på 5 mio. kr., som er hentet fra noget, der hedder tilskudsdeklerationsmidler.
Det er en slags fond, der er bygget op af kommunens indtægter på boligmarkedet over 100 år. Ender det med, at kommunen sælger sine andele med overskud, vil disse overskud også blive til tilskudsdeklerationsmidler.
De findes dog kun i begrænsede mængder; ca. 62 mio. kr. Men der er lagt op til, at der i det almindelige budget for 2026 skal sættes penge af til at gå med i stiftelse af andelsforeninger.
Bevillingen skal ikke bare dække selve boligandelen – denne del kan man forvente at få igen ved et fremtidigt salg. Kommunen skal også planlægge med et løbende driftsunderskud, fordi huslejen fra lejeren vil være mindre end boligafgiften til den spritnye andelsforening.
sten@odsgard.dk