
Fem ting du skal huske, når du vælger leverandør til dit altanprojekt
Sponseret indhold: Står du eller din forening foran et kommende altanprojekt, er der mange valg, der skal træffes – og ét af de vigtigste er leverandørvalget. En altan er en investering, og det er afgørende at sikre sig, at både processen og resultatet lever op til forventningerne
Af Altan.dk
Her er fem ting, du ikke må glemme at have med i overvejelserne:
1. Erfaring betyder alt
En altan er ikke bare en altan, hvert projekt er unikt. En altanleverandør skal have erfaring med netop de udfordringer, som kan følge med et altanprojekt – både teknisk, æstetisk og i praksis.
Spørg derfor altid ind til referencer og tidligere projekter, for at få en fornemmelse af, om virksomheden ved, hvad de laver. En erfaren leverandør kan forudse problemer, før de opstår, og derfor guide dig trygt gennem hele processen.
2. Hvem står for myndighedsbehandlingen og de nødvendige godkendelser?
Et altanprojekt kræver ofte en omfattende myndighedsbehandling og diverse tilladelser. Det kan være en tidskrævende og kompleks proces, hvis du selv står med det og ikke har den nødvendige erfaring.
Vælg derfor en leverandør, der tager ansvar for kontakten til kommunen, myndighedsgodkendelser og det nødvendige papirarbejde – så du kan koncentrere dig om det endelige resultat.
3. Altanens design skal passe til både ejendommen og hverdagen
En altan er både en arkitektonisk tilføjelse til ejendommen, og samtidig bliver den en del af hverdagslivet. Det betyder, at designet skal harmonere med bygningens eksisterende udtryk og samtidig være en funktionel bonus i dagligdagen.
Her er det vigtigt at vælge en leverandør, der kan rådgive om materialevalg, udformning og æstetik, så altanen både bliver smuk og brugbar.
4. Spørg ind til tidsplan og kommunikation
Et altanprojekt involverer mange aktører – fra leverandør og entreprenør til kommune og beboere. Derfor er en realistisk tidsplan og klar kommunikation afgørende for at projektet løber så gnidningsfrit, som muligt.
En professionel leverandør holder dig altid orienteret undervejs, så du ved, hvornår de enkelte faser bliver gennemført, og hvad der forventes af dig som kunde.
5. Høj kvalitet og garanti slår billig pris – altid
Prisen spiller naturligvis en rolle, men en billig altan kan ende med at blive dyr i længden. Sørg for at vælge en leverandør, der arbejder med holdbare materialer, dokumenteret kvalitet og solide garantier.
Det giver både tryghed og værdi på den lange bane, også selvom det måske kan koste lidt mere her og nu.
Yderligere information
Med de fem råd i baghovedet er du bedre klædt på til at vælge den rigtige samarbejdspartner til dit kommende altanprojekt – samt sikre et resultat, der både holder, fungerer og forskønner din ejendom i mange år frem.
Har du spørgsmål til en af vores eksperter, kan du altid ringe på 70702018 eller sende en mail til kontakt@altan.dk for at høre mere.