Beboerne er nu tilbage i de hyggelige omgivelser i Smedeparken. Men de har haft et år hårdt år under genhusningen. Foto: Privatfoto

Afdelingsformand fortæller: Genhusning i asbest-sag fik store menneskelige konsekvenser

Det lyder nemt at genhuse beboere. Men for beboerne i Smedeparken i Sorø var det en tung proces, der blev gjort værre af, at de ikke kunne medbringe deres ejerandele. Undervejs har Ankenævnet godkendt kommunens drastiske beslutning, selv om de målte asbest-koncentrationer kun havde lav påvirkning af beboernes sundhed

Af Sten Thorup Kristensen

Forestil dig, at du fik at vide, at du skulle forlade dit hjem i over et år, og at du kun måtte medbringe, hvad der kunne være i en kuffert.

Hvad ville du komme i den kuffert? Pas, tandbørste og nogle sæt tøj virker oplagt. Men hvad med albummet med billeder fra din barndom? Eller det fine porcelæn, du arvede fra din bedstemor? Skal du fravælge dét til fordel for en god vinterjakke til, når det bliver koldt?

De 155 beboere i Smedeparken i Sorø stod i dette dilemma i april sidste år. Der var målt asbest i luften i lejlighederne, og kommunen besluttede, at afdelingen skulle rømmes inden for to uger.

Der er siden sat spørgsmål ved asbestprøverne. Under alle omstændigheder var koncentrationerne små, selv i de prøver, der viste mest asbest.

Dyr genhusning

De ansvarlige på kommunen har måske tænkt, at det var bedst at holde sig på den sikre side og få beboerne væk fra enhver risiko.

Men det var ikke nogen gratis omgang. Alene genhusningen har sprængt alle budgetter og nærmer sig nu en samlet pris på 90 mio. kr. – 1 mio. kr. pr. lejlighed.

Men dertil kommer de menneskelige omkostninger, og de var store, fortæller afdelingsformanden Jan Ekstrøm. Ifølge ham var det langt fra stemningen blandt beboerne, at det gjaldt om at komme væk så hurtigt som muligt.

- Overhovedet ikke. Alle var af den opfattelse, at der ikke var asbest. Der var ikke nogen, der var syge, og man kunne sætte spørgsmål ved målemetoderne – den ene prøve viste, at der var asbest, mens den anden viste, at der ikke var noget.

- Folk var fuldstændigt paniske. Deres liv blev fuldstændigt smadret. I løbet af 14 dage skulle de pakke, hvad der kunne være i kuffert, og hvad skal du vælge? Du siger farvel til dine ejendele, og du aner ikke, hvornår du ser dem igen.

Ejendele blev beskadiget

- Vi fik at vide, at vores ejendele blev lagt på et lager. Mine røg op til Høng. Andres røg til Ringsted eller Slagelse. Jeg besøgte mine ejendele, og jeg kunne se, at de bare var proppet ind i et rum. Mange af mine ejendele er gået i stykker. Jeg har en kontrabas, og den er beskadiget. Jeg har en læderstol, der nu har trykmærker på.

- Folk har været kede af det og triste. Især når deres ejendele var ødelagte, eller de ikke kunne finde dem.

- Der er også nogle med anden etnisk herkomst, som har fået revet op i nogle sår. De har boet i nogle af de lejre, som ligger rundt omkring i kongeriget og tager imod dem, der kommer udefra. Jeg har stået med voksne kvinder, der græd, fordi de genoplevede den tid, siger Jan Ekstrøm.

Mange er fraflyttet

En indikation på, hvor belastende genhusningen har været, er, at det kun er lejerne i 50 af de 91 boliger, der vender tilbage. Resten, herunder den daværende afdelingsformand, har fundet andre steder at bo – enten i andre afdelinger eller hos private udlejere.

- Det er jo ikke sikkert, de har haft lyst til at flytte fra Smedeparken. Omstændighederne har bare tvunget dem til det, fx fordi børnene skulle i skole, siger Jan Ekstrøm.

Selv boede han på hotel i de første tre måneder. Derefter flyttede han til de pavilloner, der blev opført i udkanten af Sorø. Han beskriver, hvor mærkelig og ubehagelig den oplevelse var.

- Man går rundt i sin lejlighed og ser de ting, som er ens liv. Og så ryger man ud på et hotelværelse, hvor man dårligt kan gå rundt om sengen. Du kan få din morgenmad på hotellet, men diæterne er ikke så store, at der også er til frokost og aftensmad på hotellet. Så du må ud i byen og finde noget. Jeg levede af fastfood i tre måneder, fortæller Jan Ekstrøm.

Kamp om regningen

Her i sommer er beboerne vendt tilbage Smedeparken. Men det betyder ikke, at alt er godt: Nu forestår en strid om, hvem der skal betale de 90 mio. kr.

Smedeparken er ejet af Sorø Boligselskab. Administratoren, DAB-Lejerbo, søger at få Landsbyggefonden til at lægge pengene, men hvis det skulle mislykkes, er den principielle holdning, at det økonomiske ansvar hviler på afdelingen i Smedeparken.

Jan Ekstrøm og foreningen i Smedeparken mener derimod, at det er udlejeren, altså hele Sorø Boligselskab, der skal bære udgiften. I så fald bliver det ”kun” ca. 70.000 kr. for hver af de godt 1300 boliger i boligselskabet.

Kritik af administrator

Under alle omstændigheder er det en ærgrelse, at beløbet er blevet så stort, og Jan Ekstrøm mener, at en stor del af budgetoverskridelsen kan tilskrives dårlig administration.

- Man har brugt pengene vildt og voldsomt, som om det var en bundløs kasse. Man har fx lejet lejligheder til 31.500 kr. om måneden.

- Man har også fået en entreprenør til at kigge på en grund for at se, om den var egnet til at opstille pavilloner på. Det fandt han ud af, at den ikke var. Det kostede 175.000 kr. Jeg kørte ned og så på den samme grund og kunne i løbet af 5 minutter se, at det ikke kunne lade sig gøre, siger Jan Ekstrøm.

Han mener også, at regningen er kommet til at omfatte byggemodningen af den grund, pavillonerne endte med at stå på. Efter at pavillonerne er taget ned igen, tilfalder denne værdi imidlertid kommunen.

Meningsløs oplagring?

Et andet problem for beboerne er skaderne på deres personlige ejendele. Flyttefirmaet vil kun betale erstatning for helt ødelagte genstande, hvis beboerne kan fremvise kvitteringer på indkøbet.

Samtidig er det oplevelsen, at oplagringen af ejendelene ikke rigtigt gav nogen mening, når det kom til stykket. Udgangspunktet var, at ejendelene havde asbestholdigt støv på sig, og derfor skulle renses.

Men Jan Ekstrøm mener at kunne se, at fx hans persienner aldrig er blevet renset.

- Der er også nogle, der er kommet tilbage og kan se, at deres gulvtæpper stadig ligger der, siger han.

Ankenævn frikendte kommunen

Rømningen af ejendomme var omdiskuteret helt fra starten. Nogle prøver, foretaget gennem januar, februar og april, viste forekomster af asbest i luften. Men nye prøver i april gav intet udslag.

Sorø Kommune var i tvivl om, hvordan det skulle håndteres, og søgte rådgivning hos bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), som så anbefalede rømningen.

Rent bortset fra diskussionen om prøvernes kvalitet arbejder STPS ud fra nogle grænseværdier, der er meget lave. Selv i de mest forurenede prøver var der så lidt asbest, at det, i hvert fald ud fra en vurdering om arbejdsmiljø, havde været helt uproblematisk efter de regler, der gjaldt helt indtil 2021.

Her i juli har Ankenævnet behandlet en klage fra Sorø Boligselskab og afgjort, at der ikke var noget kritisabelt ved kommunens sagsbehandling eller konklusioner.

Der er ikke flere instanser at klage til. Dermed er kommunen frikendt, og det er på en eller anden måde nogle i Sorø Boligselskab, der hænger på regningen.

Politikere bør lytte

Gennem forløbet har to medlemmer af kommunalbestyrelsen været kritiske over for kommunens beslutning om at rømme Smedeparken. Det gælder Bo Mouritzen fra Enhedslisten og Susanne Borggaard fra Nye Borgerlige.

Ifølge Jan Ekstrøm er det beboernes oplevelse, at de øvrige partier i kommunalbestyrelsen ikke har bakket op om beboerne.

- De aner ikke en disse om almene boliger eller hvordan tingene hænger sammen. De burde lytte til, når der kommer nogle pip fra os. Almene lejere render ikke normalt rundt og brokker sig. Det mener jeg heller ikke, vi gør nu. Vi gør bare opmærksom på den meget uheldige situation, vi er blevet bragt i på grund af nogle meget tvivlsomme målinger, siger han.

Kommentar fra administrator

Byens Boligforeninger har givet DAB-Lejerbo mulighed for at kommentere kritikken i denne artikel. Vi har fået følgende kommentarer:

- Det var en voldsom og krævende situation for beboerne – og vi forstår den store usikkerhed og frustration, det medførte. Som administrator havde vi dog pligt til at følge Sorø Kommunes påbud om genhusning inden for 14 dage.

- Det var samtidig en enorm praktisk udfordring at finde ledige, møblerede boliger til så mange mennesker på så kort tid. Derfor delte vi genhusningen i to faser: først midlertidige ophold, indtil vi (i fase to) kunne sikre beboerne mere stabile rammer i møblerede lejligheder og i den pavillonby, der blev opført med egne køkkener, badeværelser og opholdsrum.

- Vi arbejder fortsat på at finde en løsning på finansieringen sammen med Landsbyggefonden, så udgiften ikke skal dækkes af Smedeparkens beboere.

DAB-Lejerbo anfører desuden, at der var lejere, som var utrygge ved at bo i ejendommen, efter at der var målt asbest, og som var lettede over at blive genhuset. Det er dokumenteret med udtalelser fra en beboer til TV2 Øst i april sidste år.

Spørgsmålet om grænseværdier

Endelig mener DAB-Lejerbo, at der var tale om høje koncentrationer af asbest i målingerne. Det er på sin vis også sandt.

Der blev målt høje koncentrationer i forhold til de grænseværdier, man forholder sig til i henseende til arbejdsmiljø.

Men disse grænseværdier er altså meget lave i forhold til, hvad der indebærer en sundhedsrisiko, og som nævnt ville de omhandlede prøver have været uproblematiske i forhold til de grænseværdier, der var gældende indtil til 2021.

sten@odsgard.dk