Niels Erlandsen, formand for Danske Boligadvokater. PR-foto

Boligadvokater advarer mod budrunder på ophedet ejerboligmarked

Den store efterspørgsel på ejerboliger i hovedstaden har fået flere ejendomsmæglere til at annoncere budrunder. Det sker typisk, fordi flere købere er interesserede i boligen, men det kan også være ren prispresning, mener Danske Boligadvokater

Alarmklokkerne bør ringe hos købere, når der tales om budrunder, lyder det fra Niels Erlandsen, formand for Danske Boligadvokater, i en pressemeddelelse

- Der er ingen gennemsigtighed overhovedet. Som køber ved du ikke, om det er korrekt, når ejendomsmægleren siger, at der er et andet bud. Og den bydende har ingen mulighed for at kontrollere, om der rent faktisk er flere bydende. Budrunder kan derfor blive brugt som en måde at pressen prisen op på, siger Niels Erlandsen.

Hvis der kun er ét bud, så skal ejendomsmægleren oplyse køber om dette, hvorefter buddet bortfalder, og boligen er tilbage til udgangsprisen, og alt er til forhandling igen.

I budrunder skal sælger være opmærksom på, at flere ejendomsmæglere kræver op til 30% af merprisen ud over salæret, hvis boligen sælges til over udbudsprisen.

Ikke sikkert højeste bud vinder

Mange tror, at en budrunde fungerer som en auktion, hvor den højest bydende vinder. Men sådan er det slet ikke. Selvom sælger modtager et eller flere bud, er sælger ikke forpligtet til at vælge nogen af dem.

- Som køber skal man afgive et skriftligt og bindende bud på boligen, som sælger derefter kan vurdere. Alle buddene skal falde inden en bestemt frist, og der må ikke tages forbehold, forklarer Niels Erlandsen.

Når der ikke kan tages forbehold, betyder det, at man skal afholde alle omkostninger til egen rådgivning, inden buddet afgives – uanset om man får ejendommen eller ej.

Holder købere væk

Det er også vigtigt at huske, at den køber, som har det bud, sælger vælger, kun kan komme ud af handlen ved at bruge fortrydelsesretten, som koster 1 % af købesummen, mens et advokatforbehold ville have gjort det omkostningsfrit.

- Erfaringer viser, at mange købere mister interessen for ejendommen, hvis den kommer ud i en budrunde. Handlen bliver meget ensidig og uden dialog, fordi det bliver meget formelt og dikteret fra sælgers side. Samtidig byder køber i blinde, uden at ane, hvor mange man er oppe imod, eller hvad de byder, siger formanden for Danske Boligadvokater.

Organisationen ønsker, at reglerne for budrunder ændres, så ejendomsmæglerne skal kunne fremvise dokumentation for, at der er en anden køber. Som markedet er for øjeblikket, vil der ofte være flere interesserede købere, men reglerne er for ugennemsigtige, lyder synspunktet.

Bind for øjnene

- Man skal tænke sig godt om, før man kaster sig ud i en budkrig. Køber kæmper nærmest med bind for øjnene, og uden adgang til forbehold og egen rådgivning, slutter Niels Erlandsen.

Ved en budrunder får alle interesserede købere mulighed for at afgive et skriftligt tilbud inden en fastsat deadline. Man får normalt ikke at vide, hvad de andre har budt, før budrunden er slut. Ejeren vælger frit, hvilket bud der accepteres – det behøver ikke være det højeste.

Et bud er ikke nødvendigvis juridisk bindende, før der er underskrevet købsaftale.

-stk