Stort flertal på borgen vil bygge meget mere alment, og i højt tempo
Mindst syv partier ønsker at skrue markant op for byggeriet af almene boliger, fremgår det af en rundspørge fra Lejernes Landsorganisation. For nogle af partierne er det dog uklart, hvad de mere præcist ønsker at gøre
Af Sten Thorup Kristensen
At den almene boligsektor har mange venner i politik, så man senest op til kommunevalget i november. Debatten sidste år efterår førte bl.a. til, at der i december blev indgå en politisk aftale på Christiansborg om at hæve maksimumbeløbet for alment byggeri, så der kan bygges mere.
Men i hvert fald hvis partiernes svar i en rundspørge fra Lejernes Landsorganisation (LLO) står til troende, kan meget mere af den slags være på vej.
LLO spurgte til en række boligpolitiske emner, der interesserer organisationen. Et af spørgsmålene handlede om alment nybyggeri, og det var formuleret så spidst, at der var lagt op til mere end principielle sympatierklæringer: ”Skal der bygges meget mere alment og i et højt tempo?”
Stort flertal
Det svarede syv af de ni partier, der deltog i undersøgelsen, ja til. De vil altså bygge ”meget mere” og gøre det ”i højt tempo.”
De syv partier vil, ifølge seneste meningsmåling fra DR, sammenlagt sidde på 107 mandater efter valget på tirsdag.
Hertil kommer, at der også kan være stemmer fra de tre partier, der ikke har svaret i undersøgelsen, nemlig Danmarksdemokraterne, Konservative og Borgernes Parti.
De to resterende partier er for øvrigt heller ikke som sådan imod alment byggeri. Venstre svarer nej til LLO’s spørgsmål, men partiet var med i december-aftalen, og nu ønsker det blot at prioritere byggeri af ejerboliger.
LA svarer ikke på et specifikke spørgsmål, men partiet oplyser, at det helt vil afskaffe maksimumbeløbet. Til gengæld vil det også afskaffe muligheden for kommunale grundkapitalindskud til alment byggeri.
EL ønsker forkøbsret
Det fremgår dog, at de syv partier, der svarede ja til spørgsmålet, mener noget forskelligt med det.
Socialdemokratiet peger fx på december-aftalen, som opererer med, at der skal opføres 25.000 nye almene boliger over de næste ti år.
- Det er den helt rigtige vej at gå, skriver partiet, men det er uklart, om dermed menes, at man allerede har faciliteret meget mere byggeri i højt tempo. Også SF’s svar er positivt, men ukonkret.
Konkret er derimod Enhedslisten, der ønsker at etablere 50.000 almene boliger over den kommende valgperiode, altså de næste fire år.
Det er dog ikke alle disse boliger, der skal nyopføres. Enhedslisten ønsker, at det skal være sådan, at hvis lejerne ved en ejendomshandel ikke udnytter tilbudspligten og stifter en andelsforening, så skal almene boligselskaber i stedet have mulighed for at købe ejendommen til den pris, en privat køber har tilbudt.
Grønne boliger
Hverken de radikale eller Alternativet sætter tal på, hvor mange almene boliger de mere konkret ønsker etableret. Men begge partier tager grøn omstilling ind i diskussionen og mener, at de almene boliger i vidt omfang skal etableres ved at ombygge eksisterende ejendomme.
- Man kan tænke helt nyt, ved at omdanne tomme forretningslokaler, døde butiksstrøg og eksisterende erhvervsbygninger til boliger, så vi skaber flere betalelige hjem med langt mindre klimaaftryk end ved nybyggeri, skriver Alternativet.
De radikale peger på, at der kan opføres almene boliger i tagetager, der i dag kun anvendes til pulterrum eller lignende.
S siger nej til organisationsret
LLO har også spurgt partierne, om lejere i almene boligorganisationer skal have samme ret til at melde sig ind i en lejerorganisation, som lejere i privat byggeri har. Men dette forslag kan kun lige knapt samle flertal blandt de partier, der har svaret, for det største af partierne – Socialdemokratiet – siger nej.
- Vi skal værne om de lokale medlemsdemokratier i vores almene sektor og være varsomme med at ændre på vilkårene herfor, skriver partiet.
Den almene sektor er bygget op om foreninger, som beboerne selv er medlemmer af. For så vidt er de også selv udlejere. Sådan føler mange nok ikke, at det er i praksis – de føler sig helt og holdent som lejere.
Men formelt, og i et vist omfang også reelt, vil det altså være dem selv, beboerne er oppe mod, hvis en lejerorganisation skal repræsentere dem i en klagesag.
sten@odsgard.dk
