Regeringen dropper at ændre almenboliglovens paragraffer om parallelsamfund
Det fremgik ikke af EU-domstolens nu to måneder gamle udtalelse, om tiltagene mod parallelsamfund direkte eller indirekte udgør diskrimination af etniciteter. Derfor giver udtalelsen ikke grund til at ændre i loven, lyder det fra boligministeren. Danske domstole kan dog bringe en lovændring tilbage på bordet
Af Sten Thorup Kristensen
Staten vil fortsat kunne påbyde almene boligforeninger at nedrive boliger, selv om det indgår i kriterierne for påbuddet, at der er en overvægt af ikke-vestlige indvandrere i foreningerne.
Det har boligminister Sophie Hæstorp Andersen tirsdag meddelt i en skrivelse til Folketingets Europaudvalg og Boligudvalg. Skrivelsen kommer efter, at Boligministeriet har haft tid til at tygge på en afgørelse fra EU-domstolen tilbage i december.
Domstolen skulle, på opfordring fra Østre Landsret, der behandler et sagsanlæg mod staten, vurdere, om den danske lovgivning på dette område er i strid med EU-direktivet om etnisk ligebehandling.
Udtalelsen vakte umiddelbart jubel blandt de beboere, der havde sagsøgt staten. Men jublen skiftede hurtigt til forvirring over, hvad domstolen egentlig havde sagt.
Stort rum til vurdering
Netop denne uklarhed hæfter boligministeren sig også ved.
- Det vurderes umiddelbart, at EU-Domstolen har efterladt et relativt stort rum til Østre Landsret med hensyn til denne vurdering. Det er således ikke med EU-Domstolens dom taget stilling til, om almenboliglovens bestemmelser om parallelsamfund er i strid med EU-retten.
- Det vurderes på den baggrund, at EU-Domstolens dom ikke indebærer, at danske myndigheder på baggrund af dommen har pligt til at ændre almenboligloven eller suspendere hele eller dele af parallelsamfundsindsatsen, skriver Sophie Hæstorp Andersen.
Verserende sager kører videre
Hverken EU-domstolens udtalelse, eller Boligministerens konklusion på baggrund af den, betyder i sig selv, at slaget er tabt for sagsøgerne.
- De danske domstole kan nu fortsætte med at behandle de verserende sager, som har været stillet i bero, indtil EU-Domstolens svar på de præjudicielle spørgsmål, skriver ministeren.
Statens husadvokat, advokatfirmaet Poul Schmith, også kaldet Kammeradvokaten, oplyste i forbindelse med EU-domstolens udtalelse tilbage i december, at der også ved Retten i Aarhus og ved Højesteret pågår sager, hvor det indgår, om den danske lovgivning er forenelig med EU-retten.
Sagerne i Højesteret, der handler om boligforeningen Nøjsomhed i Helsingør, er sat til hovedforhandling til november.
Spørgsmål om almen interesse
I Kammeradvokatens udlægning tog EU-domstolen ikke stilling til, om den danske ordning angående parallelsamfund er i strid med EU-retten eller ej.
Domstolen fastlagde ”blot de EU-retlige rammer, som de nationale domstole herefter skal anvende på det konkrete faktum i de verserende nationale sager.”
Det er nu op til de forskellige domstole at dykke ned i ikke bare loven, men også forarbejderne til den, for at finde ud af, om loven direkte eller indirekte diskriminerer mod etniciteter.
Her vil det, igen ifølge Kammeradvokaten, indgå, om loven ”forfølger et legitimt mål af almen interesse”. Det må også indgå, om dem, hvis lejemål blev opsagt, blev tilbudt god genhusning.
Kammeradvokaten hæfter sig også ved, at EU-domstolen pointerede, at EU’s medlemsstater netop i henseende til boligpolitik har vide ramme for at foretage egne skøn. Dén formulering må dæmpe sagsøgernes optimisme, selv om de altså ikke har tabt endnu.
