Økonomiske konsekvenser af krig i Mellemøsten underminerer plan for alment nybyggeri
Det er aftalt, men ikke formelt vedtaget, at maksimalbeløbet for nybyggeri skal løftes med godt 20 % i storbyerne. Men i mellemtiden kommer der et nyt hop i materialepriserne, og selv om der ret hurtigt bliver justeret for dette, bliver det i bedste fald dyrere boliger, der kommer ud af det
Af Sten Thorup Kristensen
- Nu skal kommuner og aktører trække i arbejdstøjet og bruge de nye værktøjer, så vi kan få gang i byggeriet. Det er nu, vi har chancen for at få bygget de boliger, som københavnerne hungrer efter.
Sådan sagde boligminister Sophie Hæstorp Andersen den 3. februar, med henvisning til regeringens boligpolitiske udspil. Men i de to mellemliggende måneder er der sket ting, der begrænser det window of opportunity, som ministeren hentydede til.
Følgevirkningerne af USA’s og Israels angreb på Iran breder sig på de globale markeder, hvor de bl.a. sætter sig i højere rentesatser og materialepriser, og samtidig er det danske, politiske system pt. lammet.
De partier, der i december besluttede at hæve maksimumbeløbet for byggeri af almene boliger, har også efter valget et stort flertal. Men det trækker ud med at få dannet den regering, der formelt kan omsætte aftalen til et lovforslag, som kan blive vedtaget i Folketinget.
Sværere at indgå aftaler
Partierne var enige om, at maksimumbeløbet skal hæves med ca. 21 % i København, på Frederiksberg, i Aarhus samt i kommunerne i det tidligere Københavns Amt.
Det skal bl.a. kompensere for det store hop i priserne på byggematerialer, man så for nogle år siden. Dette hop var især udløst af sanktioner mod Rusland oven på landets angreb på Ukraine – pludselig blev energi meget dyrere, og det rammer bl.a. byggeri, som er meget energitungt, hårdt.
Nu har en ny krig grundlæggende den samme følgevirkning. Status efter USA’s og Israels angreb på Iran skifter hele tiden, men uanset hvilke ord man hæfter på våbenhvileaftaler samt gensidige trusler og blokader, så er en konsekvens, at oliepriserne er skudt i vejret.
Stop for byggerier
Selv i bedste fald, hvor parterne snart slutter fred, er det uundgåeligt at der kommer til at ske noget med materialepriserne. Ifølge Martin Kyed, cheføkonom i Prognosecenteret, tilsiger erfaringen, at når der kommer en prisstigning på energi, ser man de første prisstigninger på byggematerialer to måneder senere. Efter seks måneder er alle materialegrupper steget i pris.
Det vil sige, at prisstigningerne begynder ultimo april, og at alle materialepriser er steget, når vi kommer om på den anden side af sommerferien.
Så status lige nu er, at det bliver endnu dyrere at bygge alment. Det kan betyde et stop for projekter, som ellers var på tegnebrættet, hvis det ikke længere er muligt at holde omkostningerne inden for maksimumbeløbet.
Flere bekymringer
Og selv når en ny regering kan træde til, og Folketinget kan vedtage at hæve maksimumbeløbet, vil dette nye loft blive mere snærende, end partierne forestillede sig, da de indgik aftalen i december.
- På den korte bane vil det (de højere byggeomkostninger, red.) udfordre økonomien. Det hjælper, at maksimumbeløbet bliver 20 pct. højere, men prisstigningerne skulle helst ikke opsuge det hele. Det er vores bekymring når man kigger lidt frem, siger Solveig Råberg Tingey, viceadm. direktør i Brancheforeningen BL – Danmarks Almene Boliger.
Hun er også bekymret for, at krigen i Mellemøsten har skubbet renterne opad, med i skrivende stund ca. et halvt procentpoint.
En statslig ordning betyder, at beboere i alment byggeri altid betaler husleje ud fra en realkreditrente på 2,8 %. Når markedsrenten er højere, betaler Landsbyggefonden differencen, mens den til gengæld får penge fra huslejerne, når markedsrenten er lavere.
Højere byggerenter
Men realkreditlånet kommer først, når byggeriet står færdigt. På de lån, der finansierer byggeriet i byggeperioden, hænger den almene boligorganisation selv på den forhøjede renteudgift, som også indgår den byggeomkostning, der skal ligge under maksimumbeløbet.
- Det kan presse prisen på hele anskaffelsessummen, før man overhovedet får mulighed for at etablere realkreditlånet. Effekten kan være, at man bliver nødt til at droppe nogle projekter, siger Solveig Råberg Tingey.
Uanset hvordan man vender og drejer det, vil de almene boliger, der bliver bygget i den kommende tid, blive dyrere end tiltænkt. Huslejen i dem vil simpelthen blive højere. Også udgifterne til lys og varme, som jo også er boligudgifter, vil være forhøjede, i hvert fald indtil videre, påpeger Solveig Råberg Tingey.
Hurtigere tilpasning
De kommende lejere kan blot håbe på, at den inflation, som de stigende byggeomkostninger er udtryk for, også vil afspejle sig i højere lønninger, så der er mere at betale husleje med. Det er ikke kun byggeomkostninger, der stiger med højere energipriser. Det er også alt andet, ikke mindst fødevarer.
Siden den høje inflation i 2022-2023 har overenskomster givet lønstigninger, så reallønnen nu er på samme niveau før. Det kan ske igen.
Mange andre i samfundet har gjort sig nye erfaringer med, hvordan man i praksis lever med inflation. Det gælder også for den statslige administration, og nye regler betyder, at maksimumbeløbet nu bliver justeret for højere byggeomkostninger en gang i kvartalet, i stedet for en gang om året som hidtil. Det betyder i praksis, at byggerier, hvor man balancerer på maksimumbeløbets kant, kan sættes hurtigere i gang.
sten@odsgard.dk
