Almene boligforeninger får rolle i at bekæmpe bestillingskriminalitetAlmene boligorganisationer i udsatte områder eller forebyggelsesområder skal have besked, når en beboer er dømt for alvorlig kriminalitet, meddeler justitsminister Peter Hummelgaard. PR-foto: Justitsm

Almene boligforeninger får rolle i at bekæmpe bestillingskriminalitet

Almene foreninger i boligområder, der er kategoriseret som udsatte eller som forebyggelsesområder, vil en gang årligt kunne få besked om, hvilke af deres beboere der har en dom for alvorlige forbrydelser – dette med henblik på at kunne opsige deres lejemål

Af Sten Thorup Kristensen

De almene boligorganisationer har ret til at opsige en beboer, der er idømt ubetinget fængsel for ”utryghedsskabende kriminalitet”. Men organisationerne kan have svært ved at vide, hvem der har begået kriminalitet.

Dén viden får de nemmere adgang til nu, i hvert fald hvis de er på de officielle lister over udsatte boligområder eller såkaldte forebyggelsesområder.

I så fald får de fremover mulighed for at én gang om året at sende en liste over beboerne til politiet, der så melder tilbage, hvem der er idømt ubetinget fængsel, og hvem der er rejst sigtelser imod – det sidste for at foreningerne kan holde øje med, hvem der måske snart får en dom, og dermed kan opsiges.

Ændringen er et af ni initiativer fra justitsminister Peter Hummelgaard, der skal gøre det nemmere af bekæmpe bestillingskriminalitet og at håndtere kriminelle familier. Initiativerne blev offentliggjort mandag.

Mange typer kriminalitet omfattet

Ifølge regler fra 2022 kan enhver almen boligforening få de samme oplysninger om dømte beboere, og ikke bare en gang om året, men når dommen falder. Men det gælder kun, når kriminaliteten er foregået inden for 1 km fra ejendommen med boliglejemålet. Den restriktion er det nemt for de kriminelle at komme rundt om.

Det er defineret i almenlejeloven, hvad der mere præcist menes med ”utryghedsskabende kriminalitet". Det er:

• Vold og opfordring til vold.

• Deltagelse i slagsmål eller anden grov forstyrrelse af ro og orden, begået i grupper.

• Ildspåsættelse.

• Alvorlige overtrædelser af lovgivningen om våben.

• Voldtægt.

• Drab.

• Hensynsløst at volde fare for andres liv eller førlighed.

• Trusler.

• Indbrud.

• Afpresning.

• Røveri.

• Hærværk i større omfang.

• Besiddelse eller salg af stoffer.

Tiltaget allerede aftalt

Tiltaget er allerede finansieret af aftalepartierne bag økonomien i politiet og retsvæsenet. Det er altså ikke som sådan nyt – det er blot kommet med i pakken fra justitsministeren.

Et andet punkt i pakken er, at kriminelle familier skal anses som bander, hvilket vil gøre det muligt for politiet at bruge et bredere udvalg af metoder i efterforskningen, og hvilket også vil udløse hårdere straffe ved domfældelser.

Desuden skal straffen øges med en tredjedel, når kriminalitet udføres på bestilling, og der skal også være nemmere at give straffe til dem, der bestiller de kriminelle handlinger, eller som på anden måde er del af en kriminel kæde, der bruger bestilt kriminalitet.


18/2 2026