Der er bygget masser af boliger de seneste 15 år, men de langt de fleste af dem er private lejeboliger, mens alment byggeri er haltet efter. Billedet er fra Nordhavn i København. Foto: Colourbox.dk

Medie: Regeringen vil forhøje maksimumbeløb og sætte gang i alment boligbyggeri

De almene boligselskaber skal angiveligt have lov til at bygge dyrere, og samtidig skal kommunerne have mulighed for at sikre sig, at de private bygherrer i praksis tager de almene boligselskaber med ind ved udbygningen af nye kvarterer

Af Sten Thorup Kristensen

Loven sætter en grænse for, hvor dyrt alment boligbyggeri må være. Den gode intention er, at boligerne skal være billige, men de seneste år har konsekvensen været, at der stort set ikke er bygget nyt i de store byer. De almene boligselskaber har simpelthen ikke kunnet få budgetterne til at hænge sammen.

Men nu lader det til, at regeringen kommer dem til hjælp. Branchemediet EjendomsWatch skriver således, angiveligt baseret på flere kilder, som der dog ikke bliver sat navn på, at regeringen i sit kommende, boligpolitiske udspil vil hæve det såkaldte maksimumbeløb, altså loftet over prisen for alment nybyggeri.

SVM-regeringen lovede allerede i forbindelse med sin tiltrædelse i december 2022, at den ville komme med det boligpolitiske udspil. Det har altså været længe undervejs, men nu skulle det altså endelig være på trapperne – med en timing, der gør, at regeringspartierne kan bruge det i deres kampagner op til kommunevalget den 18. november.

Krav til rækkefølgen

Ifølge EjendomsWatch vil det boligpolitiske udspil også komme til at indeholde punkter om, at kommunerne vil kunne give betingede byggetilladelser og udarbejde lokalplaner med rækkefølgeplaner.

Bag begge dele ligger en intention om at sikre, at der faktisk bliver bygget de almene boliger, som kommunalpolitikere ønsker skal bygges.

Kommunerne kan allerede i dag stille krav om, at op til 25 % af pladsen skal sættes af til alment boligbyggeri. Den regel bliver især brugt i København. Men ofte har man set, at der aldrig kom noget alment byggeri, selv om der var sat plads af til det.

Med rækkefølgeplanerne kan kommunerne sikre sig, at der bliver bygget private og almene boliger i nogenlunde samme takt. Det vil presse de private bygherrer til at vise mere ildhu med at finde partnere fra den almene sektor.

Flere ejerboliger

Dermed vil man dog også pålægge de private bygherrer flere omkostninger, og så er der en risiko for, at de springer fra, så der ikke bliver bygget noget i det hele taget.

Endnu større risiko i den henseende giver det, at regeringen angiveligt også vil tvinge byggeri af ejerboliger igennem, efter samme recept som man bruger til at fremme alment byggeri.

Altså: Ligesom en kommune allerede kan kræve, at 25 % af nye boliger i et område skal være almene, skal den kunne kræve, at yderligere 25 % af boligerne skal være ejerboliger.

Der er imidlertid en grund til, at det private byggeri af etageboliger de seneste godt ti år næsten udelukkende har bestået af lejeboliger: Siden 2011 har der været moms på byggegrunde, men grunde til byggeri af lejeboliger er undtaget fra den, fordi der heller ikke er moms på husleje.

Mange rygter

Byggegrunden er altså dyrere, når der skal opføres ejerboliger. Det vil fortsat være tilfældet, og hvis ingen vil betale denne merpris, og en kommune kræver, at de skal bygges, før der må bygges private lejeboliger, vil det igen sætte byggeriet helt i stå.

EjendomsWatch sætter ikke et nærmere tidspunkt på, hvornår det boligpolitiske udspil skal komme, ud over at det bliver her i efteråret.

I BL – Danmarks Almene Boliger siger presseansvarlig Michael Thorberg til Byens Boligforeninger, at man hverken kan be- eller afkræfte EjendomsWatch’ oplysninger.

- Der går så mange rygter. Vi håber selvfølgelig, at man vil hæve rammebeløbet. Men hos os ved vi ikke, hvad det ender med, siger han.

sten@odsgard.dk