Sommerhalvåret, hvor man ikke er afhængig af at finde lokaler, er højsæson for vej og gårdfester. Foto: Colourbox.dk

Vej- og gårdfester styrker naboskabet, men boligforeninger springer dem over

Der er store geografiske forskelle i, hvor tit folk deltager i fester med naboerne, viser en undersøgelse. Det er klart mest udbredt i parcelhuskvarterer, men der er også forskelle i de områder, hvor boligforeninger dominerer. Gårdfester er ret almindelige i København, men i højere grad en undtagelse i store provinsbyer

Af Sten Thorup Kristensen 

Aarhus er holdt op med at markedsføre sig som smilets by, og det er måske meget passende, for i hvert fald de, som bor i midtbyen, har noget nær dansk bundrekord i at holde vej- og gårdfester. 

Omvendt kan det være, at man bare skal lidt ud mod kommunens udkant for at finde smilet, for hele 51 % af de gode borgere i den sydlige forstad Mårslet deltager i vej- eller gårdfester. Dermed tager de danmarksmesterskabet i festlighed.  

Det fremgår af et datatræk, Realdania har foretaget på sin store livskvalitetsundersøgelse, hvis hovedresultater blev offentliggjort tidligere i år. 

En overordnet konklusion er, at vejfester er langt mere almindelige end gårdfester. De, som bor i etageejendomme, og som i mange tilfælde vil være medlemmer af boligforeninger, er langt mindre tilbøjelige til at deltage i fester med deres naboer, end folk bosiddende i parcelhuskvarterer er. 

Betydning for livskvalitet 

Det fremgår ikke, om beboere i etageejendomme bliver væk fra fester, eller om der bare ikke bliver arrangeret fester for dem. Men i det omfang, det sidste er tilfældet, skulle boligforeningerne måske overveje at starte en fest-tradition. 

- Nabofester stimulerer nogle af de ting, der betyder meget for vores livskvalitet. Det at lære sine naboer bedre at kende styrker vores følelse af at høre til i lokalområdet. Det er vigtigt for vores trivsel, siger Henrik Mahncke, der er analysechef i Realdania, og som står bag den store undersøgelse af danskernes livskvalitet. 

- Og så kan det være, at man til festen lærer nogle nye mennesker at kende, som man begynder at hilse på og småsludre med. Og lige præcis de her små lette relationer i hverdagen har rigtig stor betydning for vores livskvalitet, tilføjer han. 

Øget tryghed 

Realdanias undersøgelse viste, at sociale relationer er den vigtigste faktor for vores livskvalitet. Ikke mindst relationerne til vores naboer. Når man måler livskvalitet på en skala fra 1-10, har de, der taler med naboer tre til fem gange om ugen, en livskvalitet, der er 0,39 point højere end for dem, der gør det en til tre gange om måneden. 

- Forholdet til vores naboer kan påvirke vores livskvalitet rigtig meget – både på godt og ondt. Og formår vi at løfte naboskab til kendskab eller venskab, er der store gevinster at hente for vores trivsel, siger Henrik Mahncke. 

- Vores undersøgelse viser også, at kender man sine naboer, øges oplevelsen af tryghed i området, som er en vigtig del af vores livskvalitet. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man får taget initiativ til en vej- eller gårdfest der, hvor man bor, hvis man ikke allerede har en i kalenderen, fortsætter han. 

Vejfester i parcelhuskvarterer 

Det, som Realdania nu har offentliggjort, er hvor stor en andel af respondenterne, der angiver at deltage i vej- eller gårdfester, fordelt på postnumre. 

Det er her, 8230 Mårslet kommer ind på en førsteplads med 51 %, mens 8000 Aarhus C kommer ind som nummer 573 ud af 594. Blot 11,3 % af beboerne i midtbyen i Aarhus deltager i vej- eller gårdfester. 

Generelt er billedet, at i de byer og bydele, hvor der overvejende er parcelhuse, er det typisk mellem 25 % og 50 %, der deltager i fester med naboerne. 

Derimod er andelen sjældent over 20 % i de bydele, hvor der stort set kun er etageboliger, og dermed mange boligforeninger. Men der er en tydelig forskel mellem hovedstaden og de store byer ude i landet. 

I de tættest bebyggede dele af København er det således omkring 20 %, eller endda lidt flere, der deltager i fester med naboerne. Derimod ligger de større byer ude i landet typisk i nærheden af Aarhus på listen. 

Forskellige traditioner 

Det fremgår ikke, hvorfor man i Københavner deltager i flere nabofester, end man gør i Aarhus, Aalborg og Odense. Men et godt bud er, at det hænger sammen med boligstrukturen: 

I København er der særligt mange boliger, der over årene er kommet på beboernes hænder, enten i ejer- eller andelsforening. Dermed mødes beboerne til generalforsamlinger og arbejdsdage, og så ligger tanken om at arrangere en gårdfest snublende nær. 

Det er anderledes i almene boliger, hvor beboerne kan fravælge social kontakt med naboerne. Beboere i private udlejningsboliger får slet ikke buddet. 

Men det er også tydeligt af tallene, at lokale traditioner spiller ind, i hvert fald når det gælder vejfester. 

Find tal for vej- og gårdfester i dig eget postnummer her (åbner som pdf).

sten@odsgard.dk